Hvad en tirsdag også kan bruges til

I går tog vi en pause fra hverdagen, fordi vi fik chancen. Vi glædede os til at få fri. Da det endelig skete, pakkede vi bilen, kyssede Oline og ønskede hende god vind med skoleopgaven, som var uopsættelig, hentede mor og kørte mod vest. Faktisk så langt mod vest, vi kunne komme.

To timer senere var vi ved bestemmelsesstedet. Helt ude i yderste klitrække landede vi. Vi var ventet. Det er dejligt at mærke, at man er det.

Indenfor var der lunt og godt og der duftede helt vidunderligt. Vi skulle spise flæskesteg.

Hvis man ikke har overvældende meget selvdisciplin, kan man nemt ende, hvor vi endte, nemlig med en mild mavepine af for meget mad og så var det heldigt, at vi havde pakket traveskoene, for det eneste der hjælper, er en rask gåtur. Sådan en snuppede vi.

Der er gang i et stort udviklingsarbejde i Vorupør i disse år. Om lidt er fornemmelsen af at være kommet til verdens ende og havde fundet en lille, ukendt perle væk for altid. Om lidt er Vorupør omdannet til det nye Blokhus. Om lidt er her overrendt af surfere og turister, som alle er tiltrukket af alt det vejr, vind og hav, vi også elsker. Om lidt er stilheden forbi.

Man bygger promenade på stranden i Vorupør. Man forlænger høfden og har lagt jernplader på stranden i lige linje ud til den, så de store granitblokke kan køres derud. Man renoverer molen. Man gør i det hele taget en hel masse for at etablere forhold, som er en moderne turistby værdig og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes og blive akkurat, som man har tænkt.

I fremtiden vil her være Danmarks første havbad med sikker mulighed for at smage Vesterhavets bølger under betryggende forhold og det uanset om man er ung, gammel, handicappet eller bare almindeligt betænkelig ved tanken om hestehuller og alt for store bølger.

Der bliver tænkt store tanker i Thy og Thy Nationalpark, som Vorupør er den del af, er et absolut attraktivt mål for ferie- eller fridage. Der er betagende smukt i denne alt for oversete del af Danmark.

Jeg er en naiv romantiker, som elskede Vorupør for at være det lille, stille fiskerleje, det var for en del år tilbage, da jeg var her første gang. Jeg holder allermest af byen i ydersæsoner, hvor her er stille og byen virker en smule forladt, for jeg kan lide, at man ikke vader i turister, men kan bilde sig ind, at man er den eneste, men jeg forstår sagtens, at byen ønsker at udnytte, at de har så skønne ting at byde på, at den sagtens kan tiltrække turister. Den har i mange år været en overset perle og det er vel kun på tide, at man endelig får øje på den.

Det er nok bare mig, som bliver ked, når jeg synes, at charmen forsvinder og byen bliver for kommercialiseret.

Jeg holder af, at man kan gå ned på landingspladsen og nyde solnedgangen uden at se andre mennesker, end dem man selv medbringer. Jeg elsker, at man kan vade stranden tynd til Stenbjerg uden at møde et øje. Jeg kan lide, at man kan være alene, hvis man vil være det. Der er stilhed, luft og natur, som byder velkommen, når man ankommer. Ikke biler, mennesker og larm.

Det er sådan, det er, når sommergæsterne er taget hjem. Det er derfor, jeg holder af efteråret og vinteren i Vorupør.

I går var vi en flok mætte, glade mennesker, som tog turen ned omkring Landinspladsen, for at tage etableringen af alt det nye i øjesyn. Der er et stykke vej endnu, men de er godt i gang og det skal med sikkerhed nok ende godt. Der er gang i de store maskiner, som flytter sand og sten. Molen støbes og kommer i form igen, for den har længe trængt til en opfriskning, men der er jo også en vis grad af spænding forbundet med at skulle springe for livet, når man trækker ud over Vesterhavet på en mole, som er hullet og træt.

Vi havde Mokka med ved stranden. Mokka er ikke nogen vandhund, men sammen med Annemette får hun alligevel opbygget noget mod til at lege ved bølgerne.

De hyggede sig længe med at hoppe ind og ud af bølgerne. Nogen var hurtigere end andre til at flytte sig og ja, Annemette endte våd.

Mokka er den sødeste, lille hund og i virkeligheden skulle Oskar have været med, for at hilse på hende, men han hyler omtrent hele vejen ud og hele vejen hjem. Det er sammenlagt fire timer med en hund i selvsving og det orkede vi ikke, så han blev hjemme hos Oline, hvor han hyggede sig med at ligge tæt med hende.

Luften var frisk og efter nogen tid, trængte vi vist alle til at få varmen igen.

Hjemme igen var det tid til en kop varmt og så gik der ikke lang tid, før vi igen måtte vende bilen og køre hjemad. I dag er jo arbejdsdag og måske nogen vil synes, at det er tosset at køre to timer ud og to timer hjem, kun for at være nogle timer i dejligt selskab i Vorupør, men så er det kun fordi, de ikke kender de mennesker, vi kender og måske aldrig har været i Vorupør. Vi investerede i det, der gør godt for sjælen. Den slags trækker gode renter og i lang tid :-)

Relaterede skriv

26 kommentarer

  • Svar
    tale
    14. september 2012 at 10:06

    Flotte stemningsfulde billeder. Ser ud som om sommeren har sagt farvel. Så er det godt vi har sådan en skøn efterårstid i vente.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      14. september 2012 at 15:44

      Ja, det er godt, at efteråret også venter med smukke dage :-)

  • Svar
    Pernille
    14. september 2012 at 09:44

    Når to timer ud og to timer hjem er det hele værd, skal du ikke høre et ondt ord fra mig.
    I øvrigt er jeg vild med billederne af kutterne trukket på land ved landingspladsen :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      14. september 2012 at 15:42

      Der er så smukt og dejligt derude, Pernille :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. september 2012 at 17:45

    Der er ingen vej uden om fremskridtet og det er også på tide, at Vorupør får del i kagen, men derfor kan jeg nu stadig ærgre mig over, at uskylden forsvinder lidt :-)

  • Svar
    susanne
    13. september 2012 at 13:54

    Der er altså noget helt specielt ved denne side af Danmark, men når man har min. 4 timers transport og endnu mere til der hvor I har været, så kommer vi der desværre alt for sjældent, men vi elsker det…..

  • Svar
    conny
    13. september 2012 at 12:54

    “Det er nok bare mig, som bliver ked, når jeg synes, at charmen forsvinder og byen bliver for kommercialiseret.” – Det tror jeg bestemt ikke, Liselotte. Det er jo netop det autentiske, der gør Vorupør (og andre tilsvarende steder) til det, de er. Men selvfølgelig bliver det andet også godt, bare på en anden måde. Jeg tror, der er mange, der kommer til at savne det, der var. 
     

  • Svar
    Pia
    13. september 2012 at 11:29

    Lang køretur ja, men en tur til vestkysten på en efterårs solskinsdag er turen værd. Man bliver så glad og positiv af det, og jeg elsker at samle de smukke flade sten som havet med rund hånd kaster op på strand i mange farver og størrelser.

  • Svar
    Mokken
    13. september 2012 at 08:38

    Hæ…vi hører jo til de mennesker, der gladeligt kører 5 timer i bil med umulige unger for at lande i vidunderlige Thy. Og vi gør det endda flere gange om året, hvis vi kan komme til det, så du har min fulde forståelse ;o) Og selv om det autentiske måske nok går lidt af lige netop Vorupør i fremtiden, så findes der jo heldigvis mange, mange andre små perler deroppe, hvor man stadig har hele verden for sig selv. Og tak for det, da :-)

  • Svar
    Djohanne
    12. september 2012 at 23:56

    Amen ;)))

     

  • Svar
    Helle
    12. september 2012 at 16:58

    Selvom du glæder dig til Skotland, så bor du faktisk ikke så langt fra et paradis, fuld af luft og skøn natur. ;O))

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. september 2012 at 17:56

      Nej, det gør jeg ikke, Helle. Der er mange skønne steder her i landet også :-)

  • Svar
    Helle
    12. september 2012 at 15:59

    Jeg kender Stenbjerg bedre end Vorupør, men har været der et par gange. Og nej, du er ikke den eneste, der synes den slags “udvikling” er trist. Ikke fordi, jeg ikke under andre at nyde disse steder, men fordi jeg synes, det er så synd, at der altid skal så meget tamtam til for at folk kan få noget ud af sådanne steder.
    Helle

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. september 2012 at 16:01

      Lige akkurat, Helle, for jeg nyder netop fraværet af “tamtam” og det er præcis det, der gør det til mit Paradis, men flertallet bestemmer vel… og elsker åbenbart alt den leben :-)

  • Svar
    Dorthe Johansen
    12. september 2012 at 15:39

    Du formår virkeligt at vise Vorupør  fra den side jeg også holder utrolig af, når vi har været der på visit… Men de er jo sikkert pisket til at gøre   den del af udkants Danmark synlig, for der står stille der bl.a.

    Dorthe  

  • Svar
    Dorthe Johansen
    12. september 2012 at 15:38

    Du formår virkeligt at vise Vorupør sidden side jeg også holder utrolig af, når vi har været der på visit… Men de er jo sikkert pisket til at gøre   den del af udkants Danmark synlig, for der står stille der bl.a.

    Dorthe  

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. september 2012 at 15:52

      De er da nødt til at synliggøre sig selv, Dorthe. Det er dem også vel undt, at de får del i kagen, men jeg holdt nu meget af det lille, uspolerede fiskerleje, jeg startede med at komme i en gang for længe siden :-)

      • Svar
        Dorthe Johansen
        13. september 2012 at 07:55

        Ja, jeg gir dig total ret… Men tænker så, om det faktisk er så uspoleret i højsæson og hva har vi…der er der skisme vist run på..

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    12. september 2012 at 15:33

    Sikke jeg nød den eftermiddag og aften. Det gav god energi til i dag :-)

  • Svar
    Anne-Mette
    12. september 2012 at 15:01

    Det er aldrig tosset at gøre det der gør glad. Det er da mere tosset at lade være… Sikke nogle flotte billeder. Og farver…

  • Svar
    Joan
    12. september 2012 at 14:10

    Jeg har i formiddag travet en tur langs standen i Vorupør, uden at møde et eneste menneske – hygget sammen med en god veninde. Vadet i klitterne, og gået vild! Spist havtorn lige fra buskene – mærket blæsten i hestehalen! Det ER et skønt sted, jeg er så heldig at bo næsten lige midt i nationalparken….
    Dejligt at se dine billeder. Ikek tosset at køre langt for godt selskab!
    Kh Joan  

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. september 2012 at 15:32

      Du er heldig, Joan :-)

  • Svar
    Marianne
    12. september 2012 at 14:02

    Så skøn en tur – og med godt selskab kører man gerne langt .
    Hvor ville det være skønt hvis ikke alle smukke steder skulle omdannes til turistparadiser – personligt er der mange ting jeg ikke får set hvis det er fyldt med turister og souvenirs !

    Rigtig dejlig onsdag

    Marianne 

  • Svar
    Anneke
    12. september 2012 at 13:11

    Dejligt at det Vesterhav, man af og til laenges at komme i naerheden af, nu hvor man bor saa langt hjemmefra.

  • Svar
    Dorthe
    12. september 2012 at 12:45

    de mennesker, der ikke kører en god tur for hyggeligt samvær i kort eller længere tid, må være meget fattige i hjertet. jeg forstår alt for godt hvor meget et dejligt besøg betyder, så lidt kørsel er det hele værd. og selve køreturen i godt selskab er jo også en del af oplevelsen.

  • Svar
    Joan
    12. september 2012 at 12:41

    Tak for turen :)
    Jeg elsker, elsker, elsker vorupør om efteråret.. Vi kan altså også godt finde på, at køre de der 4½ time bare for at gå en tur og nyde det, at komme ud til “verdens ende”, som vi kalder det. 

    Det giver ny energi og glæde lang ind i sjælen.    

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)