Når man skal tanke op, skal man gøre det med omhu, så aldrig mere pandekager i IKEA

I går indtog jeg en absolut intetsigende og meget skuffende portion madpandekager – to mikroskopiske gummicirkler lagt sammen med tapetklister – i IKEA’s cafeteria. Jeg lærte, at det skal jeg aldrig gøre igen. Nogensinde. Når man ser bort fra det indlysende, nemlig at IKEA sælger møbler og ikke gourmetmad, skulle de skamme sig. Så er det vist på plads.

Selskabet var til gengæld udsøgt. Jeg havde Oline og Gergely med. Jeg skulle hente nogle ting, vi mangler herhjemme. De unge mennesker skulle have mange ting. Ting de først skulle tage endelig beslutning om, når de var fremme og havde fingre i udvalget. Den detalje havde jeg lige overset. Jeg er hardcore IKEA-trawler, så jeg synes faktisk, at jeg er temmelig god til at træde ind i det time-warp, der synes at eksistere i IKEA og altid uden at lade mig mærke med, at der er forsvundet flere timer, når jeg kommer ud igen.

I går var anderledes, for jeg var jo forlængst færdig, da de unge mennesker stadig diskuterede vægkunst og i går blev jeg opmærksom på, at der er alt for få stole i IKEA på trods af varehusets ellers brede udvalg på den front. Der er jo ingen steder, hvor man kan smide et træt legeme og vente i god ro og orden. Der er kun to muligheder. Den ene er at blive barnlig utidig og den anden er, at man fortrækker til afdelingen med småting og stearinlys, hvor man fylder vognen med alverdens absolut ikke-nødvendige ting, mens man venter. Jeg gjorde det sidste. Og til sidst lidt det første. Så kørte vi hjem, for de unge vidste godt, at der var trukket veksler på en tålmodighed, som i forvejen er forsvindende lille.

I dag har jeg spist hjemmelavet Müsli a la Hugh Fearnley-Whittingstall og jeg skal hilse og sige, at det smager, så jeg aldrig mere gider spise det på anden vis. Glemte jeg at nævne, at det er Gergely, der har serveret? Det er det. Det er god stil at servere sådan en portion hjertevarme til sin svigermor.

Jeg ved ikke præcis, hvad han har smidt i denne omgang, men der er i hvert fald grovvalsede, økologiske havregryn, revet efterårsæbler, tørrede tranebær, hakkede mandler, solsikkekerner og sikkert en hel del andet, som jeg bare ikke ved spor om. Det hele er overhældt med friskpresset appelsinsaft og har trukket et par timer, inden det er garneret med 2% græsk yoghurt. Det smager vidunderligt :-)

Gergely og Oline er for øvrigt tilgivet den lange ventetid. At se deres glæde ved at komme hjem og konstatere, at de havde valgt det helt rigtige gjorde det ventetiden værd ;-)