Gårsdagen blev brugt på at rydde op og rydde i bund. Vi er rodehoveder, så det er en tilbagevendende beskæftigelse, som er nødvendig, hvis vi skal have det rart, når vi er hjemme og det er vi jo nogen, der er i disse dage.
Undervejs faldt jeg over min elskede Mandarina Duck købt i Berlin for fem år siden. Den er brugt flittigt, for jeg havde næsten ret, da jeg skrev, at jeg ikke længere ville have brug for andre tasker. Jeg har virkelig været glad for den og den har fulgt mig trofast og fundet sig i, at den konstant er proppet med en stor del af mit liv, men den slags slider og nu trænger den virkelig til en troldmand, som kan redde det, der engang var smukke, helstøbte og handskebløde, brede stropper. De minder efterhånden mest af alt om et stykke road-kill.
Tasken er lagt til side med intention om at få den indleveret hos en kærlig skomager, som kan trylle med læderstikninger, som holder og giver plads til hverdagsbrug i min verden, for tasken fejler ikke andet, end trætte remme, som forhåbentlig kan genoplives.
I går kunne jeg fornemme, at den ikke var tom og tog lige et ekstra kig ned i den. Der var de jo!
Jeg har ledt huller i jorden efter mine elskede Koss Porta Pro, som er nærmest uundværlige. Jeg har længe klaret mig med små alternativer, som sidder i ørerne og lukker af for alt det, jeg også gerne vil, så gensynsglæden var stor, da jeg fandt dem liggende i den lille, praktiske stoftaske med de smukke, grå blomster og så lå de endda i selskab med en lille møntpung, jeg har til mønter og gemte refundérbare parkeringsbilletter.
Nu ender det måske med nyt liv til min elskede taske og oven i penge til at betale for reparationen med. Måske jeg skulle rydde op lidt oftere? Nej, vel?
10 kommentarer
FRØKEN LARSEN I/S
17. oktober 2012 at 15:40Nej nej, det skal du slet ikke. Det er meget sjovere med disse små overraskelser.
Åhhhh, hvor jeg kender det.*S*
Kh. Lene.
Liselotte
17. oktober 2012 at 16:57Ja, sikke man da kan overraskes, Lene :-)
Gitte
17. oktober 2012 at 11:52Orden er desværre heller ikke det der dominere vores hjem, og fra tid til andet er der ting som forsvinder for en periode, vi har fx lige fundet min søns briller efter de har været væk i et par måneder. Heldigvis havde han et ekstra par, men bare ikke dem han bedst kan lide at have på. Skønt når gemmetrolden giver slip på sine fund.
Liselotte
17. oktober 2012 at 16:57Ja, det er altså skønt, når man finder glemte og gemte skatte, Gitte. Godt sønnike fik yndlingsbrillen tilbage :-)
Louise
17. oktober 2012 at 11:01Den taske kan du vupti selv lave på no time. Du skal bare købe nogle nåle til læder til din alm. symaskine og så bruge noget alm. “elefanttråd”. Det kan den sagtens sy igennem. Eller måske du kender en der kan betjene sådan en symaskine hvis du ikke selv kan :-)
Jeg har syet nogle læderchaps til ridning med min symaskine og det er noget tykt læder, det gik glimrende.
Mvh Louise
Liselotte
17. oktober 2012 at 16:56Jeg er sikker på, at jeg sagtens kunne selv, men det er så nemt lige at smide den hos en af skomagerne her i byen, Louise :-)
Lone Veggerby
17. oktober 2012 at 10:29Kunne man dog bare finde den pung der må ligge gemt med de der mange penge som er forsvundet fra kontoen, men som man i hvert fald aldrig har brugt. Du ved, den pung man kalder det store sorte hul;-)
Liselotte
17. oktober 2012 at 10:48Ja, den er jeg heller ikke stødt på endnu, Lone, men jeg håber fortsat ,-)
Charlotte
17. oktober 2012 at 10:13Er det ikke bare det fedeste sådan at finde forsvundne skatte i bunden af en hengemt taske. Som barn kan jeg huske, at jeg især godt kunne lide at kigge igennem min mormors gamle tasker. Der gemte sig altid fine små lommespejle og broderede lommetørklæder.
Liselotte
17. oktober 2012 at 10:18Jo, det er det og det er akkurat som barndommens små eventyr ind i bunden af farmors garderobeskab, hvor der lugtede helt specielt og ofte kunne findes alverdens skatte :-)