10

Solskin over Aalborg

Vi har været ude at nyde solskinnet, der har fundet vej til Aalborg denne lørdag. Himlen er blå. Kulden påtrængende, men vi var friske.

Vi snuppede en kærestetur til indre by. Jeg fik de blødeste, sorte skindhandsker med smukke, flødefarvede stikninger. Kæresten fik to par (fede og seje) sko/støvler. Der er 50% på en stor og fornuftig del af Sallings varer. Det har der været de sidste to uger. Nu er det sidste udkald. Vi nåede det lige.

Vi nåede også min yndlingsgrønthandler, for vi parkerede på Frederikstorv og så er det kun alt for oplagt at smutte ned i kælderen i Danmarksgade efter forsyninger. Nu har vi tørrede limoner, krydderier, frisk mynte, brød, sødt og masser af grønt, så resten af weekenden kan blive en fest.

Om lidt er der omelet med frisk grønt og et smukt drys persille. Bagefter er der kaffe og søde mandler, grønne rosiner og Ingrid Marie i mundrette bidder. Og netflix. Fordi vi kan.

You Might Also Like

10 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. oktober 2012 at 07:18

    Det var en dejlig, men kold tur til byen i går. I dag er dynen dejlig varm :-)

  • Avatar
    Reply
    Mia Folkmann
    27. oktober 2012 at 20:46

    Også her har det været dejligt vejr, men bidende koldt. Men har man strik på halsen, ørerne og fingrene klarer man sig fint. Det kender du nok alt til… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Sofie
    27. oktober 2012 at 20:38

    Vejret har også været til en hyggelig gå tur – har selv været på legeplads men en veninde og hendes datter :D

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    27. oktober 2012 at 19:54

    50 % er rigtig godt.  Min mand og alle hans søstre(5 stk)har været der i dag – tror desværre ikke der er gaver med hjem ;0)

    rigtig dejlig lørdag aften 

  • Avatar
    Reply
    Britta A.
    27. oktober 2012 at 17:26

    Stemningsfyldt billede med blå blå himmel. Her var det smukkeste fine klare frost til morgen og i formiddags…., men pist … senere blev det gråt i gråt for nu at ende ud i flotte blå – grå – hvide og rødlige striber. Fascinerende! :-) 

  • Avatar
    Reply
    Charlotte Illum
    27. oktober 2012 at 17:20

    jeg har det sorte bælte i Kærestedage i Aalborg… jeg er så vild med det

  • Avatar
    Reply
    Anne-Mette/Hverdag på Æblelunden
    27. oktober 2012 at 16:18

    Siger ja tak til sol, blå himmel, kaffe, sødt og Netflix. Sådan omtrent ser også vores lørdag ud :-)

    Kh. Anne-Mette 

  • Avatar
    Reply
    Ulla Røjkjær
    27. oktober 2012 at 16:03

    Vejret er forunderlig. I går kørte vi til Vejle i sne og slud! 
    men man kan altså ikke lade være med at bliver benovet af denne årstid. Den er så usandsynlig smuk . 

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      27. oktober 2012 at 16:11

      Det er den, Ulla og farverne er jo et kapitel for sig :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)