17

Man skal huske at øve sig hver dag

Du godeste, som søndag er grå og uvenlig. Der er intet formildende ved dagen, da jeg endelig sniger mig ud af dynen og jeg når at fortryde mere end en gang, men jeg har gjort det mere end almindelig godt denne morgen. Faktisk er den blevet til formiddag, inden jeg er stået op og det sker nærmest aldrig, men jeg har ondt og har ligget med varme der, hvor det smerter og jeg har nydt det, mens jeg har hygget med småsnak, iPad og tv.

Morgenmad med mening. Havregryn, mandler og grønne rosiner. Jeg er afhængig.

Jeg øver mig i at ligge længe under dynen. Jeg fortæller mig selv, at jeg ikke behøver stå op og jeg allierer mig med iPad, tv og strikketøj sammen med en kop varmt at drikke, mens jeg krammer dynen og fortæller mig selv, at alle de praktiske gøremål ikke render nogen vegne. Jeg bliver hele tiden bedre til det. I dag har jeg været ualmindelig langsom til at slippe favntaget, men jeg har ondt og det hjælper til, at jeg bliver liggende.

Da Kenneth og jeg blev kærester, kom jeg ind i en familie, som brugte tiden helt anderledes, end jeg var vant til hjemmefra. Jeg havde svigerforældre, som kunne tilbringe en hel dag i sengen med at læse og se tv. Undervejs ville svigerfar stå op, kokkerere et eller andet fantastisk som nybagte, og luftige briocher eller en rygende varm løgsuppe, som han serverede i pyjamas, inden han vendte tilbage til sengen og sine elskede bøger. Faktisk kunne jeg sagtens finde dem i sengen en hel weekend igennem, hvor de kun stod op af tvang og bestemt ikke af lyst. De forstod at nyde livet og jeg elskede, at de var sådan.

Jeg øver mig i at blive verdensmester i kunsten at nyde livet. Hver dag.

I dag vil jeg nyde det med familien, som skal forkæles, hvis de gider. Stille, langsom søndag med stearinlys, julekaffe og varme på udvalgte steder. Mmm …

Du vil sikkert også kunne lide