Loading...
X

Mon dovenskab går i arv …

Søndag er stille. Vi venter på de pandekager, vi er blevet lovet. Der er ingen æg. Det er tilsyneladende en uoverstigelig opgave at bevæge sig op efter en stak, så vi ender vist med at opgive og spise noget andet, mens vi sukker over ungdommens sløvsind, som ind imellem overgår selv den livligste fantasi, som de fleste teenageforældre sikkert allerede ved.

Vi snakker stille om de ting, vi gerne vil nå i dag. Det er ikke omfattende og store projekter, der præger planerne, men lidt skal der ske. Noget af det er måske helvede på jorden, men det vil vise sig lidt senere.

Om lidt kapitulerer vi og varmer en bolle, mens vi skriver huskeseddel og belaver os på at finde overbærenheden frem. Det er godt, at vi har rigeligt af den ;-)

12 kommentarer til “Mon dovenskab går i arv …
  1. Anne (A+K)

    Åh, elsker de små porcelænshuse – de giver simpelthen den fineste hyggebelysning :D Det er skønt, især de kommende måneder, hvor det føles somom der er mere mørke end lys. Stearinlys er altså en perfekt julestemningsspreder.

    - Anne 

     
    Svar
  2. Heidi

    Elsker de smukke lyshuse fra kähler . Har selv de samme 2. Kender ALT til sløve og dårligt huskede teenagereHeldigvis går det over igen. Rigtig god søndag til dig og dine ❤

     
    Svar
  3. Lis

    Søndag er hygge og sløvhed her på parcellen men at du også har fået en virus af den samme slags er ikke ondt ment fra min side. 
    Jeg håber I får en skøn søndag i sofa krogen med jeres små projekter.

    Kh. Lis 

     
    Svar
  4. Liselotte

    En bekendt slutter sine mail mm med følgende sentens: Jeg har teenagere i huset – nu forstår jeg, hvorfor visse arter æder deres afkom. Rigtig god søndag til alle

     
    Svar
  5. Helle Gommesen

    Ha ha…vi har også teenager i huset….nr. 3 i rækken ;O) Øvelse gør ikke mester, skal jeg hilse og sige, og det med at “børn gør ikke hvad vi siger, men hvad vi selv gør”….gælder ikke når man er teenager. Tror det skulle hedde ” som teenager gør man ikke ret meget…og venter man længe nok…så har mor eller far ordnet det”. God søndag. Kh Helle ;O)

     
    Svar
  6. mona

    De giver det mest hyggelige lys, de små huse. Tja – om dovenskab går i arv? -måske. Jeg kan da godt genkende visse mønstre, når jeg er sammen med mit dejlige afkom. Men du skriver jo selv, at du helst springer over, hvor gærdet er lavest ( meget klogt:). Måske er det lykkedes dig at lære det videre ;-))

     
    Svar
  7. Fuglemamma

    Oi, det snør visst her i bloggen! Så artig! Dovenskap går nok i arv, ja. Utålmodighet, stress og mas også, har jeg merket meg i min egen flokk, og så innser jeg at det er nok snakk om sosial så vel som biologisk arv som gjør det sånn. Send med andre ord gjerne over en tube tålmodighet er du snill!

     
    Svar
  8. Liselotte

    Ingen pandekager her, men til gengæld fik de serveret den mærkeligste aftensmad i mands minde, fordi vi havde spist ude på turen ud af huset. Så kan de lære det! ;-)

     
    Svar

Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)