21

Den risikobehæftede jul

Det der med at skrue på juletraditionerne og måske reducere i anstrengelserne har vist sig at være en disciplin, der kræver udholdenhed og diskretion. Jeg ejer ikke meget af nogen af delene, så jeg er forlængst opdaget og irettesat og derfor har vi også kalenderlys nu. Ikke noget fantasifuldt, smagfuldt eller eksotisk. Et krus, en klat ler, tre fyrretræsgrene og et kalenderlys, jeg havde liggende udgør nu det daglige samlingspunkt og vi tænder andægtigt ligesom vi (næsten) husker at slukke igen.

Det er nu hyggeligt nok. Det bestrider jeg ikke. Jeg har bare én anke og det er, at jeg altid synes at komme i klemme mellem datomærkning og stabilitet. Hvordan får andre kalenderlyset til at stå fast og stabilt uden at afskære sig selv for muligheden for nogensinde at nå i mål?

Jeg har ingen anelse om, hvad vi gør efter den 20 …

Du vil sikkert også kunne lide