Snevejrssøndag

Så kom sneen til Nordjylland. Da jeg kiggede ud klokken seks, var der ikke meget sne, men det har ændret sig. Her er hvidt overalt og udenfor daler store, smukke snefnug til jorden.

De varsler snestorm. Jeg kan godt se, at der ind imellem stryger en vind gennem haven, men lige nu er det kun et vejr, Oskar og jeg elsker. Oskar har allerede været ude at løbe jublende rundt og han var ikke nem at lokke indenfor igen. Han er vild med sne. Han hader regn, men sne kan han ikke stå for. Jo dybere, jo bedre. Han får, så hatten passer i dag.

Vores plan var at købe julegaver i dag. Vi skulle på hyggelig tur ind til Aalborg, hvor vi skulle slentre, finde fantastiske gaver og spise frokost. Vi skulle også drikke varmt og vi skulle tage os rigtig god tid. Vi skulle bare ikke gå i snestorm, men den er vel bare at betragte som en ekstra bonus, eller? Pludselig ser City Syd underligt tillokkende ud og det sker ellers aldrig!

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Svar
    Grethe
    9. december 2012 at 14:27

    Har været support for min mand, der har løbet med Anette Fredskov idag. Hun har sat sig for at løbe 366 maraton på 365 dage. Det var en sej tur i snestormen og en del af de 17 løbere nåede da heller ikke de 42 km.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    9. december 2012 at 13:26

    Vi hygger indendøre og jeg elsker, at der er sne allevegne. Jeg kan altså ikke gøre for det ;-)

  • Svar
    Hellefravejgaard
    9. december 2012 at 10:51

    Vi sidder i Randers min søn og jeg, og skal med toget over middag, så det skulle meget gerne køre!!!! På en dag som i dag vil jeg gerne sidde hjemme i mit eget hyggelige hus, men vi har været til fødselsdag her i Randers.

  • Svar
    Mia Folkmann
    9. december 2012 at 10:28

    Pas nu på, hvis I vover jer ud, for det er da et værre vejr! Jeg holder sådan set også meget af snevejr, men ikke i en bil, der kan sidde fast.. ;-)
     

  • Svar
    Charlotte
    9. december 2012 at 10:26

    Snedagen her på Østerbro skal bruges på ræve-strik. To er snart færdige til gavegivning, men jeg må da vist også selv ha en hals-ræv!

    Mit husdyr deler ingenlunde Oskars snebegejstring. Når altandøren står åben og sneen ligger i bløde dyner, kommer han ikke længere end til dørtærsklen. Man skulle jo nødigt få kolde kattepoter!  

    Go snedag til jer – om den så skal tilbringes inde eller ude. 
     

  • Svar
    Koselig koselig
    9. december 2012 at 10:03

    Så stemningsfullt bilde :) Ja her snør det også i dag, det laver ned. Samboern og jeg har ingen andre planer enn å bare være hjemme og kose oss. Jeg fristes litt til å kanskje reise inn til sentrum i dag, jeg har ikke begynt på julegavene ennå.  men det ordner seg :)

    Ha en fin søndag der nede i Danmark:) kaffekopp hilsnen fra Norge :) 

  • Svar
    Nana, Droemmehaven
    9. december 2012 at 10:01

    Hos os – i Nordsjælland – har der ligget sne i lang tid. Og i dag kommer der endnu mere. Det hjælper til at øge julestemningen, men jeg er lidt bekymret for i eftermiddag hvor vi en inviteret ud. Jeg er ikke vild med at køre i snestorm. God juleindkøbstur til jer :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)