- og det blev så alligevel nok den mest stille nytårsaften, jeg nogensinde har holdt. Eller den mest sobre, som Kenneth udtrykker det. Med hovedpiner, spirende ondt i halsen og en enkelt feber til kokken, var det ikke voldsomt, hvad vi gjorde i af hverken vådt eller tørt eller krudt og ballade. Vi hyggede mest. Stille og roligt. Det var heller ikke helt tosset.

Vi spiste dejlig mad. Kom godt ind i det nye år.
Vi sov længe. Spiste brunch. Nu venter bare sofaen, for vi er stadig slappe hele bundtet, så sikke et held, at sofahygge nærmest er obligatorisk på nytårsdag herhjemme. Solen skinner. En lille, forsigtig lur i sofahjørnet frister. Absolut.





































Beate - tirsdag 1. januar 2013 klokken 14:24
Å skride over streken i stillhet og med stil er vel heller ikke så dumt:)
Gode ønsker for det nye året til deg, Liselotte. Måtte det bli godt og friskt på alle måter.
Varm hilsen fra Beate
Lone Veggerby - tirsdag 1. januar 2013 klokken 14:49
Nok var den stille, men som altid hyggelig:-)
Ditte - tirsdag 1. januar 2013 klokken 14:50
Godt nytår Liselotte.
Er selv lige vågnet fra en “morfar” på fifaen, hvilket var ik’ så ringe endda..
Glæder mig til at følge dig i 2013 ;)
Karin - tirsdag 1. januar 2013 klokken 14:53
Trist med sygdom, men højt udslag på hyggebarometeret og den mad, som godt nok ser dejlig ud, er jo heller ikke at kimse af. Godt nytår!
Kirsten - tirsdag 1. januar 2013 klokken 16:29
Godt nytår til dig og dine kære. Det er slet ikke så dårligt med lidt sofa-hygge på den første dag i året. Det er jo trods alt et helt år, man kan reflektere over, hvis man har lyst ;-)
Louise - tirsdag 1. januar 2013 klokken 16:40
Godt til dig og din familie. Jeres nytårsaften lyder som en hyggelig en af slagsen, vores blev også meget stille og skøn. Det var første gang at vi holdt nytår med vores hund, og sikke en god beslutning vi havde gjort på forhånd om at se dette nytåret an med ham. Han blev meget bange, så godt at der kun var os denne aften
Gitte Kolling Klitgaard - tirsdag 1. januar 2013 klokken 16:47
vores nytår var også meget stille og roligt, alligevel er sofaen også en god følgesvend i dag. Godt nytår
Tante T - tirsdag 1. januar 2013 klokken 17:37
Sofa er også obligatorisk her på årets første dag, hvor aftenen (ikke alkohol, nok mere mangel på søvn) stadig sidder i kroppen…
Tusind tak for 2012, det har været sjovt, rørende, inspirerende og alt derimellem, at få lov at følge dig og dine. Glæder mig til fortsat at følge dig i 2013. Godt nytår fra Trine…
Koselig koselig - tirsdag 1. januar 2013 klokken 18:19
Et riktig godt nytt år til deg og dine :)
Foghsen - tirsdag 1. januar 2013 klokken 18:36
Tak for mange timers hyggelig læsning i 2012 og godt nytår.
Glæder mig til også at følge dig og dine i 2013.
Rikkeprikke - tirsdag 1. januar 2013 klokken 18:38
Godt nytår Liselotte, og tak :)
Ulla Røjkjær - tirsdag 1. januar 2013 klokken 19:10
Krydser fingre for at I snart er på toppen igen..
Sandra - tirsdag 1. januar 2013 klokken 21:47
Rigtig godt nytår til dig og dine – og så lige (igen) tak for en skøn blog. Kh. S.
PS, og så lige god bedring :o)
Lene - tirsdag 1. januar 2013 klokken 23:19
God bedring til jer begge, sofahygning må der til på en nytårsdag :-)
Pernille - onsdag 2. januar 2013 klokken 00:25
Det ser hyggeligt ud.
Godt nytår :)
Bodil - onsdag 2. januar 2013 klokken 09:21
Godt nytår til dig. Det ser festligt ud alligevel – trods sygdom.
Kh Bodil