Må jeg så bede om en gummihammer, tak

Nogle dage er mere sorte end hvide, men de allerfleste er altså lyse, rare og nemme at komme igennem.

Sådan er mandag ikke. Den er grå, grumset og uvillig til at lade alting bade i lys, så jeg i det mindste kunne forestille mig, at jeg har sovet mere end et par timer. Sådan skal det åbenbart ikke være, så jeg hiver op i nakkehårene, smiler, lægger en make-up, der kan ligne, at jeg er udhvilet og gør klar, mens jeg overvejer, om jeg skal anskaffe en gummihammer, som kan svinges over mig hver aften. Søvn vil jeg have! Et par timer rækker simpelthen ikke, men det er hvad det blev til denne nat.

Sort/Hvid

Nogen siger, at overgangsalderen kan give urolige nætter. Det er måske der, jeg er. Det er kun et halvt år siden jeg var ved at dø af skræk ved tanken om, at jeg måske var gravid, men der er vel ikke nødvendigvis langt fra det ene til det andet, tænker jeg. Jeg sover i hvert fald ikke. Jeg ligger vågen og vender og drejer mig, mens jeg glemmer alle gode råd om at stå op, læse en bog, blive træt og gå i seng igen. Jeg ligger bare og stirrer huller i loftet. Jeg er et fjols! Og frustreret.

Om et øjeblik er jeg ude i verden og jeg skal være så kæk, kvik og krads, at den sjældent glemmer det. Basta!

Må din mandag være sådan én, hvor en glimragende nattesøvn har gjort dig smuk, blid og blød :-)

Relaterede skriv

20 kommentarer

  • Svar
    jette
    9. januar 2013 at 15:50

    Sikke en masse jeg har lært af at læse dette indlæg plus kommentarer! Jeg sover heller ikke ordentligt. Men vidste ikke, at det kunne hænge sammen med overgangsalder. Som jeg har haft det rimeligt nemt med, jeg har aldrig prøvet det med hedeture, som var så hede, at man måtte skifte klude på både sig selv og sengen bagefter.
    Men lige præcis det med for meget slik og svedeture, det har jeg da vist lige prøvet i sidste uge. Hvor jeg ellers tænkte, at jeg måske havde en smule feber (fordi jeg var forkølet) hahahahaha!
    Men jeg håber nu, som dig Liselotte, at det er en overgang!

  • Svar
    Marianne
    8. januar 2013 at 00:25

    Nøhj hvor er jeg glad for at jeg tilfældigvis kom her forbi ;O) nu har jeg i mange mdr ikke sovet mere end mellem 3 og 5 timer om natten….og hold da smaule en masse kort og forskellige teknikker jeg har fået afprøvet i nattens mulm og mørke..
    Om det så er det med at svede af for meget slik er den afstemt..
    Har mænd ingen overgangsalder mon ;O)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. januar 2013 at 18:22

    Jeg afventer forholdsvist roligt ;-)

  • Svar
    Dell
    7. januar 2013 at 18:09

    Går nu ind i mit femte år med ødelagt termostat. Cardiganen er mit yndlingstøj – hurtig at tage på og af! Véd godt det er naturens orden; men nu må det godt stoppe…… min krop er forandret, så missionen er fuldført :-/
     

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    7. januar 2013 at 17:42

    Jeg tænker, at livet er at være i konstant forandring, så disse nætter skal åbenbart være en del af lige nu. Jeg har aldrig før oplevet ikke at kunne sove og var jeg ikke så pokkers påvirket af for lidt søvn, gjorde det såmænd ingenting, men kunne bare blive en ny oplevelse. Desværre er jeg træt og uoplagt også. Jeg kan slet ikke fungere på de få timers søvn. Mig, der gennem sytten år ikke sov én eneste nat igennem, men var vågen og oppe adskillige gange! Nu er jeg helt smattet og trænger til alt den søvn, jeg ikke får.

    Jeg vænner mig vel, tænker jeg :-)

  • Svar
    Sole
    7. januar 2013 at 17:40

    Hehehehe, jeg har også eet af de der lofter med huller i!!!!! Men vi kæmper filen dulme videre, ikke sandt!!! Kraftedeme, som du selv siger!!!

  • Svar
    Gitte
    7. januar 2013 at 16:04

    Mine søvnløse periode kommer ofte, når der er for meget der kværner rundt i mit hoved og har ikke kunne tillægge det overgangsalderen. Jeg har nu været i overgangsalderen i ca. et år, jeg ved det ret præcis, det startede d. 16 februar 2012, for der fik jeg fjernet begge mine æggestokke. Overgangsalderen har/er ikke været noget at regne for mig, men har betydet ingen migræne anfald, ingen menstrautioner, mere energi og godt humør(hænger muligvis sammen med jeg ikke længer har risikoen for æggestokkekræft hængende over hovedet).

  • Svar
    Helle
    7. januar 2013 at 15:05

    Hahaha… Ulla – du kan da lige få det sagt:-))) Du har ret, og glemte tillige graviditet og fødsler oveni.
    Helt uretfærdigt fordelt. Mon der var kommet så mange børn til verden, hvis det var mændenes lod i livet;-)
    Liselotte, jeg tror også du er på vej til overgangen. Krydser fingre for, at det bliver én af de nemme! :-)) 

  • Svar
    Ulla Røjkjær
    7. januar 2013 at 14:33

    Først menstruation og derefter hedeture, søvnproblemer og jeg ved ikke hvad…
    Nogle gange synes jeg f…. fise mig at det er lidt uretfærdigt.
     
     

  • Svar
    Letten
    7. januar 2013 at 12:57

    Den der med graviditeten kan jeg godt følge dig i. Jeg sover nogenlunde godt om natten, men har indimellem hedeture. Til gengæld syntes jeg at jeg har fået mere energi, hvor den så end kommer fra.

  • Svar
    Yrsa
    7. januar 2013 at 11:53

    Lyder bekendt har du også varmen ?? :-)
    Jeg har hedeture og mest om natten og vågner HVER gang. men heldigvis kan jeg falde i søvn igen. I sommeren 2011 havde jeg en LANG periode med hedeture (nogle slemme nogle BADET i sved) og INGEN søvn det var GIGA hårdt, men gik over igen. Nu er hedeturene så kommet igen men heldigvis sover jeg noget bedre end sidst.
    pøj pøj med dagen.

  • Svar
    Jytte
    7. januar 2013 at 11:32

    Velkommen i klubben, kære Liselotte!
    Sådan har jeg også haft det i snart 10 år. MEN, pas på, det kan også være et stesssymptom. Mærk godt efter, er der andre tegn? Jeg “glemte” at mærke efter, og BANG – så sagde kroppen STOP. Det har nu kostet en sygemeldinge. Pas på DIG ????

  • Svar
    Sidsel
    7. januar 2013 at 11:25

    Pyyyha Liselotte… Det er noget skidt. Jeg tror det er overgangsalderen. Jeg sover også for lidt. Og i tilgift badet i sved. Termostaten inden i kroppen duer ikke. Det går vel over igen. Tror jeg skal lære at gå tidligt i seng. Før kl 22. Det vil jeg prøve. Håber du kommer igennem dagen. 

  • Svar
    lise
    7. januar 2013 at 10:30

    Din beskrivelse er genkendelig for mig..tror det er overgangsalderen, der banker på.Der vil også komme mange andre “gode oplevelser” på den konto :-( Troede ikke at det kunne være sådan, men det kan det .
    Det må du leve med,var svaret når jeg klagede,det er jo kun en overgang.Troede da ikke at jeg skulle have hele pakken,jeg var da slet ikke målgruppe,min mor havde let overgangsalder etc Nøj hvor jeg bare havde det øv i flere år,men så….en skønne dag var alt ovre,solen skinnede igen kroppen havde fundet ro, og livet blev igen skønt og med dejlig nattesøvn.
    En ting lærte jeg:Jeg stoppede ret hurtigt med at jamre, for andre der ikke har været der,kan bare ikke sætte sig ind i hvor dårligt man har det.De kan ikke blive ved at vise empati.Den kamp tager man alene, trøster sig ved at læse litteratur,der afslører at “man er helt normal”.
    Kh fra en,der i dag fuldnyder sin nye alder med de ændringer,der nu er.
    PS Husk ..Selvom det måske bliver træls,så er du helt normal :-))
     

  • Svar
    Anne-Marie
    7. januar 2013 at 10:18

    Ja, vi er rigtig mange kvinder, der ikke sover så godt om natten. For mig har det stået på i snart 10 år: 1-2 gange om ugen får jeg 6 timers søvn, ellers må jeg klare mig med mindre. Det er desværre ikke unormalt for kvinder i min alder (62). Man vænner sig til det – og måske har man bare ikke brug for så meget søvn mere. Jeg bruger tiden om natten på at læse, strikke eller lægge kabale på computeren. Heldigvis vågner min mand ikke ved min rumsteren om natten. Det vigtigste ikke at blive frustreret over det. For så bliver man træt næste dag. God nattesøvn til jer alle!!!

  • Svar
    Lis
    7. januar 2013 at 10:13

    Åhh lyder som min nat i går og i nat. Jeg er sååå træt, at hovedet falder mod tastaturet. 
    Jeg har også opdaget at for meget slik, giver hedeture hvor jeg er mere våd end efter et karbad, så pas på med det også. Søvnen ved jeg ikke lige hvad der kan gøres noget ved, men hvis du opdager det før mig, så fortæl det venligst videre til mig. 
     
    Også en god dag til dig, håber du overvinder trætheden og er kvas på den gode måde.
     
    Kh. Lis

  • Svar
    Gilette
    7. januar 2013 at 09:52

    Kan kun tilslutte mig koret af kvinder som ikke har sovet i nat – men det er min egen skyld! Jeg ved det. Sov alt alt for længe i går – men uuuhhh hvor var det skønt.  Men skønt er det ikke at vende og dreje sig og ligge vågen det meste af natten.  Smiler kækt og friskt til verden. Drikker kaffe. Og glæder mig til at skulle i seng i aften. Tidligt. Men først er der noget arbejde som skal passes. En tur som måske skal løbes. Noget strik som skal strikkes. Og evt. en Jussi-bog som skal afsluttes. God dag især til alle os trætte kvinder.

  • Svar
    Helle BB
    7. januar 2013 at 09:46

    Ih, sådan en nat har jeg også haft. Var der mon fuldmåne?! Har poser under øjnene i dag, men har også taget lidt ekstra rouge på for at bilde mig selv ind at jeg er MEGA frisk, for sådan vil jeg også helst gå igennem dagen.
    Jeg drikker en masse kaffe, men føler mig dehydreret og stram i ansigtet. Har lovet mig selv at jeg skal drikke et kæmpe glas vand for hver kop kaffe jeg drikker. Glæder mig helt vildt til at komme i seng i aften, for der MÅ man da være så træt at man falder i søvn så snart hovedet rammer puden?!!! Men ja, lad os holde gejsten oppe og visualisere at vi er friske og kække – Håber du når godt igennem dagen og dejligt træt når du går i seng i aften :-)

  • Svar
    Anne (A+K)
    7. januar 2013 at 09:44

    Åh, jeg kunne bestemt også have brugt et par timer ekstra på øjet – det skyldes dog ikke overgangsalder, men derimod ferien, som har gjort, at mit døgn er vendt en smule.
    Mon en kop kaffe fra kantinen kan udrette mirakler? Jeg er hvertfald en smule sløv idag (:
     
    – Anne

  • Svar
    Mia Folkmann
    7. januar 2013 at 09:41

    Det kunne måske godt være overgangen – men heldigvis betyder overgangen tit større kreativitet. Og det kan vel dårligt passe bedre i dit tilfælde…
    Du skal nok bare lære (lige som jeg gjorde) at udnytte de søvnløse nætter – at glemme frustrationerne og lære at nyde de mørke timer. Med lydbøger, rigtige bøger eller gode tanker og planer. Alt er en vanesag… :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)