12

Bybilledet eller tirsdagsmorgenvandringen

Tirsdag morgen var skummel, men også fortættet på den hyggelige måde, som kun findes på dage, hvor fugten smyger sig ind i alle sprækker og verden pakkes ind i det helt forunderlige lydspor, der hører tågen til.

Morgenlyde er pakket ind i vat. Ingenting bevæger sig længere end højst nødvendigt. Heller ikke tale. Tågen gør en forskel og det lyder, som taler vi alle med stemmer, som knapt vil høres. Hviskestemmer. Tågestemmer. Jeg kan lide den slags morgener. Jeg nyder turen fra Sauers Plads og ned gennem Kayerødsgade, mens jeg mærker vildfarne hårtotter trække op til dans med små proptrækkere.

tirsdag 001

tirsdag 003

tirsdag 005

tirsdag 011

Det er bare en af de dage, hvor lyset slet ikke vinder indpas før langt senere. Jeg sidder nu med udsigt ned over Frederikstorv, Danmarksgade og en god del af Niels Ebbesens Gade. Det hele henligger i grågrumset morgentåge og det endda på trods af, at billederne ovenfor er ved at være næsten et par timer gamle. Der er ikke den store forandring at spore.

Tirsdag er tågetæt. Jeg kan lide den.

Du vil sikkert også kunne lide