27

Stor ståhej for ingenting eller hvordan jeg skal love for, at Nemesis sparker hårdt

Da Kenneth for et par uger siden blev ramt af sygdom, var det med undren og slet skjult triumf, at jeg ikke undlod at gøre opmærksom på, at han og han alene var blevet syg. Det plejer nemlig at være omvendt. Oline og jeg er syge og Kenneth er rask imens, men ikke denne gang. Han røg i gulvet med noget, der i mistænkelig grad kunne ligne influenza.

Oline og jeg gik fri. Vi forkælede ham, men undlod vist ikke at hovere en smule over, at det ikke var os, der var syge. Det gjorde vi også i dage og uger efter. Altså indtil jeg begyndte at få ondt i alle led, hovedpine og feber. Sådan har det så været on/off siden. Lidt af det ene, lidt af det andet, så ingenting og så det hele igen og forfra.

I dag er den første dag, hvor jeg er feberfri. I dag er den første dag, hvor jeg har lavet andet end ingenting og det andet, er ikke noget, jeg vil prale med. Det er sådan en forsigtig vask af det sengetøj, der er trukket store veksler på og så er det strik ved spisebordet i selskab med en lydbog.

Tirsdag

I morgen er der bestilt frisør, så jeg forventer, at der indtræffer et mirakel inden. Faktisk er jeg helt sikker på, at det er tilfældet. Jeg har nemlig ikke været udenfor en dør siden sidste onsdag. Jeg er ved at blive vanvittig, men jeg er fuld af forhåbning for, at det skal lykkes i morgen.

I dag er jeg bare pakket ind i uld, varm te og strikketøj, fordi jeg sagtens kan mærke, hvad sådan en influenza gør ved kroppen og energiniveauet. Jeg indtager dagen i små, blide bidder.

Tirsdagsgrøn

Det samme gælder min frokost. Små bidder. En ostemad på godt, hjemmebagt brød er ikke så tosset. Jeg kan lide det. Sammen med den gode te, er det lige, hvad jeg trænger til. Energi.

Ostemad

Jeg håber, at jeg snart er frisk igen. I fredags gik det faktisk ret godt. Det varede kun til lørdag, hvor jeg igen røg i et influenza-hul, så denne gang satser jeg på, at bedringen er permanent og tiltagende, så jeg ikke længere skal sukke henført, når Oskar lukkes ud i haven og jeg når at dufte den friske luft.

Snart vil jeg ud i luften. Tak :-)

Du vil sikkert også kunne lide