18

Når man paralyseres af alle mulighederne

Søndag morgen vågner jeg alt for tidligt. Jeg har ikke sovet mange timer, men udenfor skinner solen og jeg er klar til en ny dag. Jeg hæfter enderne på regnbuen og smider den i vaskemaskinen, mens jeg endnu en gang krydser fingre for, at der ikke sker underlige ting undervejs gennem den forsigtige, kolde vask, jeg har bestilt.

Jeg synes, at ponchoen har været evigheder undervejs, men det er jo ikke sandheden. En uge og med meget begrænset strikketid er vist ikke noget, jeg skal klage over. Jeg er bare vant til, at tingene ryger gennem hænderne i løbet af en dag eller tre.

Nu er der plads til fri leg og jeg lammes af friheden, så søndag skal blandt andet bruges til at finde et nyt, sjovt strikkeprojekt. Jeg har en idé til en lille, blød cardigan til Oline. Hvis jeg spørger hende, siger hun nej. Jeg skal måske bare gå i gang og håbe, at resultatet ender med at blive godkendt.

Søndagskaffen

Oline er ikke til strik. Oline er über-sensitiv og synes, at angora kan “kradse”. Jeg tror nu mere på, at det er en form for overstimulering hun oplever. Nogle mennesker er sensorisk udfordret, fordi de ikke formår at abstrahere fra alle de indtryk, de modtager fra f.eks. huden. Jeg genkender hendes oplevelser fra min egen barndom og fra andre, jeg kender. De synes, at alt kradser og ingenting er rigtig blødt. Syninger er hadet og struktur næsten bandlyst, men ind imellem er jeg heldig og rammer noget, som går an.

Jeg har en smuk, blå farve, som hun flere gange har sagt, at hun er vild med. Måske skulle den stå for skud? Jeg tror det næsten.

Morgenkaffen

Morgenkaffen smager skønt og jeg sidder stille på mit værelse og nyder udsigten til sol i haven. Jeg har fået mere lys efter de fjernede to smukke, men gamle stammer lige udenfor vinduet. Det er skønt, kan jeg mærke. Det gør altså godt med sol og lys. Vi er mange, der trænger og derfor nyder.

Søndag er sparket i gang. Jeg gider den gerne :-)

You Might Also Like

18 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    4. marts 2013 at 15:59

    Hmmm… måske man bare skal øve sig i uld? :-)

  • Avatar
    Reply
    Lærlingen
    3. marts 2013 at 19:46

    Alt er bare smukkere i uld – frakker, kjoler og strik… Men jeg har det som Oline og lidt til :-) Jeg kan næsten blive utilpas i uld – al uld. Så jeg er til bomuld, silke og viskose… men det er sgu lidt mere landligt i en bomulds cardigan end en smuk i uld – øv fordi man er lidt sensitiv :-) Du lavede engang en trøje til mig på din strikkemaskine, i brun og limegrøn – og i uld – den blev flittigt brugt – med bomuld under. Den var fantastisk – så heldig jeg var :-)

  • Avatar
    Reply
    FRØKEN LARSEN I/S
    3. marts 2013 at 17:28

    Det lyder spændende med blåt – som jeg slet ikke er til, men det er andre jo heldigvis.
    Du viser os det nok snart….?? ;0)
    God-resten-af-søndagen.
    Kh. Lene.

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    3. marts 2013 at 14:01

    Ja, en smuk søndag glider afsted -håber du når at nyde og ikke kun yde :) 
    her nydes i den grad :)

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    3. marts 2013 at 13:41

    Søndag lyder dejlig :)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    3. marts 2013 at 12:46

    Solen er helt fantastisk i dag, må I få en dejlig hygsom søndag med plads til alt det, i har lyst til :-) Og den blå farve skal jeg have tjekket en fredag, for den så så skøn ud på dit billede :-)
    PS jeg har sendt dig en mail ;-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 13:02

      Tak Lene og i lige måde. En rigtig god søndag til jer :-)

  • Avatar
    Reply
    Anette Lyskjær
    3. marts 2013 at 11:23

    Hvem der dog var lige så ivrig og hurtig på pindene som du. Eller kendte nogen, der gad. Til mig altså.
    Men kun til overhuden. Inderst er jeg som din Oline – følsom og sensibel. Og midt i læsningen af din morgenberetning, fik jeg flash back til barndomserindringer om min mors uldne kreationer, der kradsede huden stribet og min tavse liden, fordi min søde mor brugte tid på uldne sager for at glæde og klæde mig. Jeg er aldrig vokset fra fornemmelsen af uldkløen…….desværre.
    Håber, du finder noget passende til Oline.
    God søndagssøgen i solskinsudsigten.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 11:45

      Jeg udstod også uld, der kradsede huden rød og varm, da jeg var barn. Siden har jeg groet hård hud og rå kanter, så nu bærer jeg hvad som helst på hud, men jeg husker sagtens følelsen af krads, Anette :-)

  • Avatar
    Reply
    birthe
    3. marts 2013 at 11:21

    …der skulle selvfølgelig stå babyuld…sorry…

  • Avatar
    Reply
    birthe
    3. marts 2013 at 11:20

    åh, hvor jeg forstår Oline…ren uld kradser, angora kradser, mohair kradser MEGET, baby kradser næsten ikke. Men en blå cardigan lyder flot, måske med en lille skjorte indenunder….god strikkelyst…

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 11:44

      Tak Birthe – og Oline (og du) må gerne være følsom på den følsomme måde. Jeg vil bare gerne strikke til hende, så jeg må vist opfinde et garn ;-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte K
    3. marts 2013 at 09:50

    Jeg imponeres gang på gang over hvor hurtig du er med strikkepindene, jeg synes på ingen måde en uge er lang tid for en poncho, her går der meget længere tid, men jeg er heller ikke god til at hellige mig et projekt af gangen. Håber at du får en dejlig søndag, som solen brager afsted udfor og fuglene kvidre, så kan det kun blive en god søndag tænker jeg.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 11:08

      Jeg er jo også lynstrikker normalt, Gitte, så du skal ikke regne med mig i det regnestykke ;-)

      Ja, det kan da kun blive en dejlig søndag med det vejr. Jeg nyder lyset! God søndag til dig også :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Stange
    3. marts 2013 at 09:48

    Ha’ den dejligste dag deroppe og fyld den med alt det lækre.
    Måske også en blød blå cardi…

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 11:07

      Tak og i lige måde, Anne – og en blå cardi coming up… ;-)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    3. marts 2013 at 09:38

    En lille let cardigan til foråret er da dagen og måske Oline kan holde ud at have den på med en lille let bluse indenunder. 
    Solen skinner og byder i den grad til udendørsaltivviteter, men for mig er det en smule for køligt endnu. Men et par minutter af gangen er nu osse rart. Nyd din søndag og så krydser jeg finger for at vasken forløber som den skal. :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      3. marts 2013 at 11:07

      Vejret byder i den grad op til udeliv, men jeg er vist desværre nødt til at overstå lidt pligter i første omgang ;-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)