Ud og hjem eller hvordan tohundrede kilometer gør glad i låget

Engang kørte jeg en god del af Jylland tyndt. Hver dag var jeg ude i verden og ofte var det ikke bare lokalt, men også regionalt, jeg slog mine folder. CFD’s tegnsprogstolke dækker et stort geografisk område, så der var mange kilometer at tilbagelægge i embeds medfør på sådan et helt almindelig arbejdsår.

For fire år siden blev jeg slået hjem af tennisalbuer. Hjem som i rigtigt hjem. Hjem som i nu kører du ikke bil i meget, meget lang tid. Ad omveje endte jeg på vores kontor i administrationen, hvor jeg blev siddende nogle år. Så skulle der tolkes igen. Og køres bil.

Jeg kan lide at køre bil, så jeg har altid elsket den del af mit job også. I’m a lone rider. Jeg kan lide mit eget selskab og jeg elsker, at jeg kan spille min yndlingsmusik, synge så højt jeg vil og køre akkurat lige så tosset, som jeg synes. Ingen af delene bliver for øvrigt gjort med måde.

Jeg kører ikke så meget bil. Mest af alt udnytter vi mine få tolketimer i nærområdet, for sådan får vi mest ud af mig, men tidligere kendte jeg vores små flækker ud og ind og jeg bemærkede, hvis der var kommet nye gardiner i det pæne hvide hus oppe i Halvrimmen eller andre biler på gårdspladsen ved gården lige mellem Farsø og Gøttrup ligesom jeg vidste, hvornår den første rapsmark blomstrede i Thy. Jeg kunne genkalde mig de fleste landeveje i Himmer– og Nordjylland. Jeg husker mange i Midtjylland og Thy er absolut heller ikke ukendt land for mig. Jeg elsker, at jeg er kommet så vidt omkring.

Udsigten fra Raketten

I dag blev både Raketten og jeg luftet. I dag nåede jeg at køre godt to-hundrede kilometer. Med strakt forfod, solbrille, musik i ørerne og en bil, der dansede tango hele vejen op og ned gennem en lille del af Jylland, for der blæser derude. Meget.

Jyske Ås er der steder, hvor sand, jord og sne gør blind, når de blæser ind over motorvejen. I Rold er der et stykke vej, som er dækket af is, man kan glide langs og på motorvejen er der sjov og ballade, luftkys og blink , hvis man gider.  Der er nok at opleve ude i verden, hvis øjnene er åbne og det er altså af en vis praktisk værdi, når man fører bil. Sådan er det bare.

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Svar
    Two
    19. marts 2013 at 07:24

    Om en likar å køyre bil, så er det deilig å køyre langt åleine og høyre på god køyremusikk! Flott bilde, men også flott ramme til! Kan du fortelle hvilket fotoprogram du har funne denne ramma i? 
    Helsing Two

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. marts 2013 at 07:39

      Jeg ville gerne fortælle det, men jeg husker det faktisk ikke. Det er en meget gammel ramme, som jeg har købt for flere år siden :-)

  • Svar
    Helle Gommesen
    18. marts 2013 at 19:12

    Sådan har jeg aldrig tænkt på, at man kunne nyde køreturen på ens arbejde. Der var altid stress på, og det var der også når jeg skulle køre til og fra arbejde, for børnene skulle jo hentes til tiden. Nu kan jeg desværre ikke køre selv, kun ganske lidt, men jeg nyder at være passager. Men hvis jeg kunne, så ville jeg virkelig tænke over, hvordan man også kunne se på en lang køretur. Det gav liiige stof til eftertanke. Kh Helle

  • Svar
    Erna
    18. marts 2013 at 17:23

    Så kan du være glad for at det ikke var i Haderslev du skulle tolke – for den er nærmest lukket pga. at lastbilerne ikke kan komme op af bakkerne – og snedriver
     

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. marts 2013 at 17:35

      Hold da op, Erna! Er det så slemt nede ved jer? Heroppe har vi ikke fået sne… endnu :-)

  • Svar
    Ulla Røjkjær
    18. marts 2013 at 16:37

    Du er squ skøn Liselotte… Jeg ville godt være flue på væggen når du kører ud i det blå med kun dig selv som selskab…  måske og kun måske med ørepropper på;)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. marts 2013 at 17:01

      Jeg tror, at du ville være glad for ørepropper, Ulla ;-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)