21

Strik fra en svunden tid

Jeg elsker moden fra 30’erne – 50’erne. Sådan har det altid været. Jeg husker endnu den polkaprikkede, blå kjole, jeg fik mor til at sy som fjortenårig, fordi jeg havde set en film, hvor hovedpersonen var iført en smuk, prikket kjole med sving. Jeg var forelsket og mor var ikke bleg for at finde symaskinen frem og gå i gang.

Jeg elskede den kjole. Jeg brugte den ofte og skiftede lidt mellem den og mit halvtredserinspirerede skørt sammen med de små, tætsiddende skjorter, som også var fra mors hånd. Jeg følte mig smuk og meget feminin.

Indtil nu har jeg måttet nøjes med de få, gamle strikkeopskrifter, jeg har arvet efter mor. De er skønne, men få. Nu er der kommet andre boller på suppen…

Glamourstrik af Madeline Weston og Rita Taylor beskæftiger sig med præcis den tids strik. Oh, de herligheder, siger jeg bare! Den er fyldt til bristepunktet med smukke modeller fra en svunden tid og jeg elsker dem stort set allesammen.

Glamourstrik

Bogen er en endeløs række af strikmodeller fra 30’erne og godt ind i 50’erne, så den falder lige ned i min aldrig svigtende kærlighed til de årtiers mode. Den falder helt i tråd med min forelskelse i al strikken i Land Girls og min grønne cardigan, som så fint passer ind i det tidsbillede ligesom min forelskelse i Lene Holme Samsøes LEISE nok ikke er helt tilfældig.

Bette Bette

Bette er et godt eksempel på en af de mange, smukke strikbluser, du kan finde i bogen, men du skal altså være vild med den type strik, for det er en sjældenhed, nemlig en strikkebog dedikeret alene til disse årtier og derfor er der ikke andet at finde, men kun en meget fin samling modeller fra dengang mor var dreng.

lordag 136 lordag 133

Wallis, endnu en af de modeller, jeg ikke kan stå for og jeg husker sagtens billedet af Mrs. Wallis Simpson iført jakken på sin bryllupsdag i 1937, da hun erobrede den britiske tronarving og lod to og fem være lige.

Oline deler min forkærlighed for den tidslomme, så måske jeg skal præsentere hende for bogen. Der kunne jo komme en bestilling.

You Might Also Like

21 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    25. marts 2013 at 19:20

    Jeg tror nu heller ikke, at jeg skulle montere disse modeller, men smukke er det altså og man har vel lov at drømme ;-)

  • Avatar
    Reply
    diana rose
    25. marts 2013 at 18:55

    Kære Liselotte.
    Måske har du opdaget, at der i denne uges Hendes Verden er 2 modeller fra den bog du omtalte, og man kan endda vinde den, hvis man deltager i lodtrækningen.
    Modellerne er Wallis Cardigannen og Jayne top med knapper.
    Bare til kærlig orientering fra Diana                                                                                                                 

  • Avatar
    Reply
    jette
    25. marts 2013 at 12:30

    Det gør jeg også – elsker den tids mode. I sidste uge var mit “barn” og jeg i London. Og hun har arvet min ungdoms sans for vintage tøj (som det slet ikke hed dengang, hvor man købte det hos Kirkens korshær og den slags ydmyge steder. Jeg har aldrig haft så omfangsrig en garderobe, som i de år, sidst i 70’erne, hvor jeg ellers mestendels levede af SU.) Min sans for dem er forsvundet efterhånden som tøjstørrelsen steg i numre, i hvert fald i praksis. Så vi var på Brick Lane for at se på gamle klude og vi så en utrolig masse yngre kvinder, som var som steget ud af en film fra 40’erne eller 50’erne. Jeg havde sommetider helt lyst til at fotografere nogle af dem, men jeg lod nu være… Jeg har forøvrigt også set Land Girls på Netflix. :-)

  • Avatar
    Reply
    Louise
    25. marts 2013 at 09:57

    Nej hvor er Wallis Lægget Cardigan fantastisk, lige noget for mig. Men kan desværre ikke strikke, min mor kan men hendes fingre er ikke længere til “den” slags strik, ærgerligt.
    Og så vil jeg lige ønske dig god bedring :)

  • Avatar
    Reply
    Jane K
    25. marts 2013 at 07:53

    Hmmm…. synes også modellerne er skønne. Men de kræver vist en rigtig 50’er hvepsetalje. Og jeg har en rigtig 2013 – langt-fra-hvepsetalje ;o)
    God bering.

    • Avatar
      Reply
      Lisbeth Vissing
      25. marts 2013 at 07:59

      Jeg synes også rigtig godt om modellerne men har heller ikke hvepse talje. 

  • Avatar
    Reply
    Jane
    24. marts 2013 at 22:25

    Ak ja, hvis jeg stadig var str. 36, så var sådan en model på pindene. Jeg elsker også den stil og de engelske serier.
     

  • Avatar
    Reply
    Wong Wai
    24. marts 2013 at 21:47

    Wellis – mener jeg at have set i et ugeblad -??
    “Hendes verden”?
    Ellers siger jeg bare: “Åhhh… jjaaahhh ” I DEN GODE MENING, selvfølgelig :-)
     
    STADIGVÆK: GOD BEDRING til dig og dine, Liselotte :-)

  • Avatar
    Reply
    FRØKEN LARSEN I/S
    24. marts 2013 at 19:19

    De er SÅ fede, de modeller (det er jeg også – lidt – ingen hvepsetalje her)
    Jeg har alle min mors gamle opskrifter, jeg må hellere smugkigge lidt…;0)
    Kh .Lene.

  • Avatar
    Reply
    Ulla Røjkjær
    24. marts 2013 at 16:48

    Hvis hvepsetaljen følger med vil jeg hjertens gerne have en eller flere af de modeller;)

  • Avatar
    Reply
    Kirsten
    24. marts 2013 at 14:30

    Der findes endnu et par fantastiske strikkebøger om den tid. Du kender dem måske: A Stitch in time af Susan Crawford & Jane Waller i 2 bind: http://www.susancrawfordvintag.....ume_2.html.

    • Avatar
      Reply
      diana rose
      24. marts 2013 at 15:33

      Stor tak til Kirsten og Liselotte for den dejlige tur ned af memory lane. Skønt tøj, hår og make-up. Jeg er en årgang 1968, og har selv kun gået med strik som barn. Jeg holder ikke mange lag ud. Men det kræver også en skikkelse, man kan være bekendt at posere de kropsnære ting i, og her tror jeg min str. king size trækker sig frivilligt. Man har vel lidt selverkendelse…………håber jeg.
      Men billederne vækker minder om gode tider – dejligt.
      Palmeknus fra Diana

  • Avatar
    Reply
    Lene
    24. marts 2013 at 13:53

    herligt at blive inspireret af gamle tider :-)
    Og så ønsker jeg jer begge god bedring, nu det sygdom gerne gå jeres dør forbi.

    • Avatar
      Reply
      Lene
      24. marts 2013 at 13:53

      og der skulle stå nu må det sygdom gerne … :-)

  • Avatar
    Reply
    Hanne
    24. marts 2013 at 13:22

    Rowan har ofte et Vintage-tema i deres halvårlige opskriftsbøger, og de står på pudsigt nok på hylderne her på matriklen, hvis De skulle få lyst til flere opskrifter, frue.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. marts 2013 at 13:13

    Den er altså SÅ fin, den strikkebog :-)

  • Avatar
    Reply
    Dorte
    24. marts 2013 at 13:01

    Den er så fed den nye strikkebog. Har kigget langt efter den flere gange :)

  • Avatar
    Reply
    Sidsel
    24. marts 2013 at 12:47

    De ser ret fede ud. Men med mit korpus bliver det nok lidet flatteret…… Fedt til en slank ung pige. Oline, er hun vild med dem?

  • Avatar
    Reply
    Lone Veggerby
    24. marts 2013 at 12:46

    En lille let 50’er cardigan må der da til, som kan bruges til alle hendes fine kjoler:-)

  • Avatar
    Reply
    Ulla S.
    24. marts 2013 at 12:13

    Skøn bog – jeg har den på originalsproget, og p.t. strikker jeg “Natalie” (omregnet til str. XXL…) i én tråd Blackhill og én tråd babyalpaca – BLØØØD, siger jeg bare!

  • Avatar
    Reply
    Fríða Bragadóttir
    24. marts 2013 at 12:07

    suk, hvor smukt! håber de fine billeder kan lindre lidt på jeres sygdomsdag. god bedring til jer begge to.
    kh.fra Island
    Frida

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)