Søde, lille Oskar med hæfteklammer allevegne

Lille, søde Oskar er hjemme igen fra operation hos dyrlægen. Vi er lettet for næsten fire tusinde kroner og Oskar er lettet for nogle knuder, som var i vejen og skulle fjernes. Nu ligger han her med hæfteklammer og sår så lange, at jeg undrer mig, men han er ved godt mod, så længe jeg holder mig på afstand med kraven, for den er alligevel for skræmmende.

Han er opereret bag det ene øre og på det ene bagben. Han ligner en ulykke sket i en kontorforsyning. Han kunne aldrig passere kontrollen i lufthavnen. Han kan til gengæld være lige her til lidt forkælelse.

Han burde have kraven på. Jeg forstår ikke, hvorfor dyrlægen ikke monterede den i går. Vi får den aldrig på hunden. Han er alt for bange for den og han må ikke komme til sårene, hvilket jeg jo sagtens forstår. Jeg forstår bare ikke, at de tænker, at det er nemt for os at sætte krave på en skræmt hund. Det er det ikke.

Det er heller ikke nemt at få en nattesøvn, for der skal holdes øje med, at han ikke kommer til sårene. Han er også pylret. Så dur kun mor og det er i orden med mig, men efter en nat med hund allevegne og utallige afbrydelser af enten ham eller min hoste, er jeg altså ikke mange sure sild værd. Nærmest i minus, vil jeg mene.

I dag er vist bare sådan en dag, som ikke kommer til at indeholde meget andet end ingenting. En skal jo holde øje. Det er så mig. Jeg er alligevel sølle, så to og fem er lige og jeg smider mig gerne ved langbordet med en god historie, strikketøjet og et vågent øje på Oskar.