Der skulle hæftes ender og syes ærmer i tidligere i dag, for jeg var ved vejs ende med min Dordogne Cardigan, som skulle give varme til solbrune skuldre på årets sommerferie i det franske.
Der er en stor glæde og forventning forbundet med at samle de sidste løsdele i et puslespil som et stykke strik ofte er. Jeg har allerede i går aftes forsøgt mig med kroppen – uden ærmerne – og konstateret, at jeg er en smule ængstelig, men jeg er vant til, at tingene virker, når de endelig samles, så jeg fortsætter denne formiddag med de sidste endehæftninger og får syet ærmerne til kroppen.
Farven er skøn og følelsen af uld/mohair/silke mod arme og skuldre er helt uovertruffen lækker. Det er en meget luksuriøs blanding, som jeg elsker. Denne gang er den strikket så løst op, at det hele bliver fnuglet.
Da trøjen endelig er færdig, er den skøn at skue. Let som en fjer og smuk som få. Jeg glæder mig sådan til at prøve og så sker det, som ellers sjældent sker …
Den dur bare slet ikke! Den sidder ualmindeligt ringe. Den er for bred på skulder-/halsstykket og ærmerne starter omtrent nede midt på overarmen, fordi de ikke er påsat meget længere inde på overdelen. Jeg tror, at det handler om noget så banalt, som skrædderkunst og jeg havde det på fornemmelsen allerede i går, men jeg tænkte, at jeg skulle lade være med at bekymres, for den skulle nu nok arte sig.
Det er ikke tilstrækkeligt at lægge til i bredden, hvis man vil flytte sig fra en størrelse small til en størrelse XL. Om det er det, der er sket her, kan jeg ikke vide og jeg har heller ikke set andre, som har klaget deres nød, så måske er jeg bare underligt skabt, men fakta er, at den overhovedet ikke sidder pænt og det præcis fordi, ærmerne skulle være påsat meget længere inde på forstykket, for at sidde pænt på mig.
Jeg havde allerede tidligt besluttet, at jeg ikke skulle have knopper ned langs ærmerne. Der er ingen grund til at gøre voluminøse ting endnu større, så de blev droppet allerede inden jeg startede på cardiganen, men det gør bare ingen forskel, når ærmet slet ikke sidder, som sådan et skal. Øv!
Om jeg gider pille op og digte selv? Nej. Det gider jeg ikke. Måske jeg strikker en anden model i samme kvaliteter og farve. Måske ikke og så er det sådan, men én ting er sikkert; jeg kommer ikke til at flashe den syrlige i Dordogne og det er jeg rigtig ærgerlig over.
Jeg tror, at Leise fungerer i mindre størrelser. På en spinkel, slank pige er den garanteret smuk og derfor får du alligevel en stak fakta lige her.
Fakta:
Opskrift: Leise af Lene Holme Samsø
Garn: 91 gram Blackhill Kid Mohair Silk fra Garnudsalg i farve 10 (grøn/gul) i skøn forening med 158 gram Blackhill Højlandsuld i farven Gollum.
Pind: 5 og 6 – AddiClick hurtigstrikkere i metal.
Garnforbrug: I alt 249 gram.
Ny teknik: Ingen.
Bemærkninger: Modiciferet en smule. Jeg har udeladt knopperne på ærmerne, da jeg synes, at der sker rigeligt på strikken allerede ligesom jeg ikke har noget udtalt behov for at gøre mine overarme større, end de allerede er.
Pris ialt: Cirka 183 kroner
Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)
26 kommentarer
Lisbeth Gertsen
3. oktober 2013 at 12:20Jeg strikker meget og gør ofte det i “løse” strikmodeller, at jeg syr et smalt bændel med ind ved skuldersømmen.
Er lige som dig (ikke doven) men meget kreativ for at undgå hæftninger og andre afskyelige monterings arbejder. Så derfor strikker jeg altid skuldermaskerne fra ryg og forstykker sammen 2 og 2 og lukker man lidt stramt af i løst strik giver det også hold på tingene.
Det holder sammen på det hele og gør netop at ærme/skuldersømmene sidder bedre. Håber nogen kan bruge ideen.
Men flot trøje, lækkert garn, og super ærgerligt når man skuffes, over noget man har glædet sig til. Strikker aldrig efter opskrifter, så har også oplevet skuffelse, men man må jo tage det som lærepenge.
unikarina
30. marts 2013 at 10:22Åh jeg kender problemet – jeg strikkede sidste sommer en smuk grøn cardigan “Lyse Nætter” på pind 3 (meget lille pind!). Her havde jeg samme problem – skulderne sad alt for langt nede på mine arme. Ærmerne ville sidde perfekt, hvis de kom op hvor de skulle være. Enden blev, at min svigerinde overtog cardiganen, for hun kunne fylde den ud! Håber du finder en løsning til din smukke cardigan…
Pernille
30. marts 2013 at 08:49Nej hvor ærgerligt, når du nu lige havde glædet dig.
Jeg tænker umiddelbart, om det fnuglette og løse, får skuldersømmen til at give sig. Om et bånd ville kunne samle og rette op. Eller om det hele bare vil ende med at se bumlet og forkert ud?
Liselotte
30. marts 2013 at 08:30Jeg vil – når jeg ikke længere er sur og ærgerlig – forsøge mig med at redde modellen og derfor er alle jeres forslag dejlige at få. Tak for dem :-)
Tina Eisted
30. marts 2013 at 07:31Hvor er den super flot! Gid de sidste 9 gram mphair havde været en farve 7 så havde jeg med kyshånd overtaget de sidste gram. Kan du ikke, forsøge at sy et silkebånd eller velour bånd i nakken af din cardigan for at samle den lidt sammen??
LindaT
29. marts 2013 at 23:20Du kunne hækle over skuldersømmen, så trøjen blev strammet op indefra.
Hanne
29. marts 2013 at 21:54Uh, den er ellers noget så fin. Kan du ikke på vrangen, hækle en lidt stram række kædemasker i skuldersømmen, så ærmerne på den måde rykkes lidt ind? Det ville jo være ærgerligt at sådan en skøn trøje, skulle tilbringe sommeren i et skab :0)
Sidsel
29. marts 2013 at 21:36PISS OSS… det er altså sur røv1. Men smuk ser den ud. og man fornemmer letheden….og blødheden .-)
Marianne
29. marts 2013 at 20:33Øv hvor ærgerligt , har lige kigget på et af de andre projekter på Ravelry,og kan der godt se hvad du mener med at det er en skrædder ting – tak for gode informationer ,havde nemlig forelsket mig oliet i den – nu er den droppet !
Bente Pedersen
29. marts 2013 at 19:57Øv hvor ærgeligt. Det er ellers en skøn farve, og den ser jo ganske godt ud, som den hænger der, men vi kender vel alle det med, at selv om det ser pænt ud på bøjlen, så duer det ikke altid på kroppen. God ide at droppe dutterne på ærmerne. Håber du får lavet en brugbar model til ferien.
Anne Marie
29. marts 2013 at 19:14Hej
hvor surt når det ender sådanne. Den ser ellers rigtig find ud og sikke en farve. Havde ellers passet fint til nogle sole brune kinder.
bliver friste af farve måske man skulle finde noget man kan strikke i den farve. Have en god forsat påske
Fototosse.blogspot.dk
29. marts 2013 at 18:20EJ, hvor er den SKØNT!
Sole
29. marts 2013 at 18:13Øv, hvor irriterende… for flot er farven jo. Jeg har lidt samme problem med Lady Marple, måske min egen skyld, mente at ærmerne ville blive for smalle til mine store overarmsmuskler (hosthosthost), så mutter her strikkede lige en ordentlig skudefuld ekstra masker henover skuldersiden af ærmet. Så nu har jeg fine pufærmer, der begynder lidt langt nede på armen. Og jeg har bare ikke taget mig sammen til at pille de skide ærmer op endnu, så jeg bruger den, som den er. ELSKER Lady Marple!!!
Susanne
29. marts 2013 at 18:02Nej hvor ærgeligt, den er ellers superflot.
Jeg tror du har ret i det med skrædderkunsten. Det er ikke alle modeller, hvor designet er lige gennemtænkt og du har helt ret i, at man kan ikke bare øge i bredden, hvis man skal ændre en smal til en Xl. Jeg bruger en stor størrelse i tøj og oplever ofte, at halsen er alt for bred og dyb og ærmegabene hænger nede på skuldrene, fordi man bare har forstørret det hele.
Birgitte
29. marts 2013 at 17:51Øv, hvor ærgeligt! Min er i str. M og her sidder skulderen godt nok ikke helt nede på overarmen, men den er stadigvæk noget bred for min smag – måske især fordi materialet er så let at det kan give sig så meget. Jeg er helt enig i at det er et spørgsmål om basal skrædderkunst; jeg er ‘vant’ til Helga Isagers modeller hvor der er forskel på ærmegabet for og bag i kuppelærmerne, som giver en langt, langt bedre pasform. Så har man jo lært det – men virkelig ærgeligt at den syregule drøm ikke blev til noget! :(
folehavesunivers
29. marts 2013 at 17:37Vidunderlig farver, rigtig godt uden dutter på ærmerne. Dem gad jeg ikke at have inden i en jakke. Synd med pasformen. Den må sælges, til en som har facon til den. Den kan vel sælges over hos ham med garnbiksen.
Liselotte
29. marts 2013 at 17:35Godt jeg kan lide at strikke, for ellers havde jeg eddermugme været ærgerlig :-)
Måske er der en anden, som er mere egnet skulder-wise, that is ;-)
Gitte K
29. marts 2013 at 16:54Øv hader når en model ender med slet ikke at leve op til ens forventninger eller ikker passer. Håber du finder en anden model som kan varme dine skuldre til sommer i det franske:-)
Susanne
29. marts 2013 at 16:02Ej altså..!
Som ny læser på din side, har jeg læst lidt med på sidelinjen og ærgret mig over, at jeg ikke strikker.
Jeg har simpelthen ikke tålmodigheden, selvom jeg ville elske, at gå i alle resultaterne :)
Conny
29. marts 2013 at 16:01Jeg er lige så underligt skruet sammen – raglan eller aflukning under armen ved lige tilsatte ærmer fungerer. Er iøvrigt imponeret over at du syr ærmer i, jeg finder altid en genvej, så ærmerne kan strikkes direkte ind – får dem aldrig nogen sinde syet på, og strikveste er ikke min livret :)
Ulla Røjkjær
29. marts 2013 at 15:59Øv en lang næse at få.
Kirsten
29. marts 2013 at 15:56Øv-bøv, hvor ærgerligt. Når det hele nu ellers tegnede så godt og forventningens glæde så stor.
Jeg tænker på om ikke en overlocker kunne beskære en mere passende kurve i ærmegabet, så du kunne få ærmet til at sidde bedre. :-)
Ulla S.
29. marts 2013 at 15:48akja – skuldrene ser lidt brede ud – måske skulle der i stedet aflukkes lidt mere på bullen under ærmerne. Ligegyldigt hvad: fååårk!
Men hvad med et par skulderpuder, som i 80’erne – det kunne om ikke andet afføde lidt krampelatter… og man skal jo sprede smil ;-)
elin
29. marts 2013 at 15:41øv, med øv på – det er da surt sjov.l Lady marple fungerer rigtig godt i denne blanding på pind 5 strikker jeg den og den passer stadig flot over skuldre mv – den kan jeg varmt anbefale. den blir så fin og let som en fjer.
hilsen Elin F
TrineØC
29. marts 2013 at 15:29Åhh nej!! Hvor træls for dig – og mig (!!) jeg er nemlig igang med samme cardigan i samme str…
Men ellers er den bare flot, lækker, lækker farve som jeg heldigvis også har på lager ;-)
Vh Trine – og god påske til dig og dine..
Erika
29. marts 2013 at 15:29Hvor er det ærgerligt! Den ser super, super smuk ud på bøjlen, men det hjælper jo lige fedt, når det var dine skuldre, den skulle varme. :-/ Øv!