Der er vist natsænkning på mig og det endda selvom, jeg synes, at termostaten ind imellem er lidt rusten. I hvert fald hjælper hverken bønner eller trusler. Jeg ved godt, at der er fru Direktør bestemmer selv farten dag i morgen, men der er simpelthen ikke mere krudt tilbage og det på trods af, at klokken vel egentlig kun har sneget sig forbi det toogtyve, kroppen vel for pokker stadig opererer med.
Jeg venter et par dejlige gæster i morgen, så måske det er fornuftigt at lade som om sommertiden allerede er indkorporeret.
Kan du sove godt :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
7 kommentarer
jette
13. april 2013 at 00:25Tavs viden kaldes det. Det at kroppen kan huske, hvordan man cykler f.eks. Men kropserindring er da et mere beskrivende ord!
Liselotte
13. april 2013 at 11:21Det er ret smart, at vi er så viseligt indrettet :-)
Liselotte
3. april 2013 at 08:29Jo, kroppen husker. Det er jeg sikker på og jeg bruger også lige tid på at justere, når vi skifter mellem sommer- og vintertid, hvilket jeg i øvrigt hader. Det er unødvendigt efter min mening. Det forstyrrer mere end det gavner. Øv :-(
Lene
3. april 2013 at 08:18For mig giver det ord mening, om end det ikke findes på sproget.dk. Min krop er også god til at huske og du fik mig lige til at mindes en skør oplevelse, jeg havde i nat :-) God dag til dig og dine gæster.
Lene Thybo
3. april 2013 at 06:27Jeg er helt sikker på at kroppen husker tid – jeg plejer at kalde det mit indre ur… Og det tager mig gerne et par uger at få det justeret til sommertid.
Men min krop husker også afstande, højder og så videre. Jeg kan foreksempel altid finde nøglehullet i min hoveddør, selv om det er buldrende mørkt – det foregår helt uden at jeg tænker over det – jeg rækker bare hånden frem – og vups -dér er nøglehullet. Og hver gang tænker jeg: Yes – dét her er mit hjem :-)
gittesp
3. april 2013 at 06:04Uanset om ordet findes i den danske ordbog – så eksister begrebet i høj grad – nærmest uhyggelig grad.
Håber du får en skøn onsdag :-)
Ulla Røjkjær
3. april 2013 at 00:00I lige måde:)