Det sorte får eller bare rund og sød? Døm selv.

Så er vi endelig hjemme, Oline og jeg. Vi trængte til at lande. Vi har været i skole og på arbejde og efterfølgende til tjek med Olines bøjle. Det meste går, som det meste skal. Fred og ro er der på den front, men til gengæld er der blæs i resten af verden. Vi var nær ikke kommet helskindede ind til tandplejen, for alverdens skrald og skrammel flyver hid og did og der er brug for hurtige reflekser og sneakers derude.

Jeg er ikke udstyret med hverken det ene eller det andet, men til gengæld er jeg heldig :-)

Da vi kom hjem, lå der en gave til mig. En gave fra Kenneth. Den er valgt med omhu og tanke på, at den skulle passe til mig, siger han.

Det sorte får? Jeg forstår ingenting…

– men han er lækker. Kenneth altså ;-)

Fåret er det sødeste, sjoveste lille målebånd, som skal have plads i min strikketaske, som med tiden er vokset solidt i omfang og med masser af nyt, godt værktøj. Jeg er efterhånden i stand til at foretage et middelsvært kirurgisk indgreb med redskaberne, der gemmer sig i den. Bare rolig! Fåret vil næppe være førstevalget ved en bortoperation af blindtarm.

Jeg ved, at Kenneth har ventet rigtigt længe på, at de fine ting fra Lantern Moon skulle lande herhjemme. Nu er de her endelig. De er produceret med omtanke og ønsket om at gøre en positiv forskel. Det er noget, Kenneth sætter stor pris på og gerne leder længe efter. Målebånd og andet strikkerelateret, som han glæder sig til at præsentere i butikken i løbet af den næste uges tid. Der kom oven i købet en lagkage.

Den passer da meget bedre til mig. Den er rund og sød ;-)