Hvor er du fra? (Hvor du fra mand?) Fucking Aalborg (Hva der?)

Jeg har altid elsket Aalborg. Underlige, beskidte, provinsielle og ind imellem latterlig snæversynede Aalborg. Fede, tolerante og megaseje Aalborg. Havnen. Portland og Hygæa. Værftet. Industrien og snavset. Friheden og alle båndene, som binder. Det hele. Surt med sødt. Sødt med surt. Aalborg.

Hvor er jeg fra? Fucking Aalborg!

Jeg er fra Dobbelt A
Vi snakker lædervest og nittebælter
Der hvor puscher napper mere end de sælger
Der hvor alle claimer AAB og holder på’et
Og mister mødomen for en plov på gøglerbåden
Der hvor alle rykker spurt ud med skærefjæs
Der hvor du lære at tune en knallert før du lære at læse
Der hvor alle bruger Whiskey i maden (Hørt!)
Og tak Gud for at der er priskrig i gaden
Der hvor der aldrig er bræt på toiletterne
Der hvor der aldrig er brand før vi tænder det (Wooof)
Der hvor alle har sprit i halsen og vand i håret
Hvor du altid kan overnatte på banegården
Der hvor alle værtshuse har en bordplan
hvor vi lever livet som du checkede det i Portland
Der hvor dem der har nosserne styrer byen
Den eneste provins der ikke er blevet byfornyet…

Hvor er du fra? (Hallo)
Jeg er fra Aalborg (Gu’ jeg så der)

Hvor er du fra? (Hvor du fra mand?)
Fucking Aalborg (Hva der?)

Hvor er du fra? (Hallo)
Jeg er fra Aalborg(Gu’ jeg så der)

Hvor er du fra? (Hvor du fra mand?)
Fucking Aalborg (Hva der?)

I dag har jeg været gennem en god del af den by, jeg elsker. Jeg er endt på Frederikstorv, hvor jeg har smidt bilen. Det har jeg gjort tusinde gange før. Vejen er kendt og jeg kan gå de sidste meter, uden jeg behøver tænke…

Solen skinner, da jeg lander på torvet, men det er ikke et givet, for det regner få øjeblikke efter. I dag er bygevejr. Det skifter på minutter. Jeg elsker det!

Jeg svinger rundt om hjørnet og går hen ad Niels Ebbesens Gade. I dag er der fremdrift og udsigt til igen at få asfalt og ikke mudderpøl, hvor vi går. Vi glæder os.

Jeg skal ikke gå langt, før jeg er ved hoveddøren. Herinde bag døren residerer vi. En trappe oppe sidder Lone og ved, at jeg er på vej. Jeg har gået denne tur så mange gange, at jeg slet ikke har tal på dem.

Jeg ved, hvilke trin der knager. Mine fødder læner sig instinktivt op ad de hjørner, der er vandrette og undgår de steder, hvor linoleum er løst.

Jeg kender udsigten fra reposen. Jeg har set den tusinde af gange og den er stort set ikke skiftet i alle disse år. Årstiderne skifter. Og menneskene, der passerer.

For enden af reposen, en kort trappe oppe, venter døren ind til kontoret. Jeg opdager, at jeg ser trappeopgangen for første gang i dag, hvor jeg tager billeder. Jeg opdager nye detaljer og jeg ser med det samme, at vores nye skilte har klemmemærker og buler. Jeg går ind til Gitte og fortæller, at skiltekvaliteten ikke er i orden. Ordnung muss sein.

Bagefter sætter jeg mig på min pind. Jeg har udsigt ned til Frederikstorv og Niels Ebbesens Gade. Jeg har to minutter op til gågaden. Jeg er lige midt i Aalborg. Fucking Aalborg.

Dagen på kontoret er sparket i gang.