Jeg råber røv!

Det kan da godt være, at det er overskyet og ind imellem også temmelig køligt, men jeg råber røv* og smider alt, hvad jeg har i hænderne, da jeg kommer hjem.

Jeg brygger en kop af den gode kaffe. Jeg henter Olines cookies og snyder mig til en lille, men lækker forsyning af samme, inden jeg åbner døren ud til terrassen og sætter det lange ben foran. Jeg har taget garn med. Bare fordi.

torsdag 008  torsdag 012

Så sidder jeg der og flagrer og insisterer. Insisterer på, at det er varmt nok til, at jeg kan holde ud til at sidde der. Og jeg fryser lidt ind imellem, men jeg holder ved, for jeg VIL bare have sol og sommer og udeliv og det kan KUN gå for langsomt. Alt, alt for langsomt. Vi er snart i juni. Sommermåneden. Der hvor alting skal kulminere i blomstrende syrener, græs mellem tæerne og solskin på næsen. Tak!

Så går jeg ind igen. Slukøret. Jeg gider ikke fortælle dig hvorfor, men måske i morgen…

*- at råbe røv i vores familie betyder, at man er ligeglad med virkeligheden og insisterer anarkistisk på, at den passer på ens egne ønsker. “Solen skinner, fordi jeg siger det”-agtigt.

Relaterede skriv

20 kommentarer

  • Svar
    Kirsten Vinther
    23. maj 2013 at 23:28

    Jeg har været i København sammen med mine 9 dejlige kolleger – i dejligt solskin, når altså vi var i solen. Ind imellem solnydningen var vi på rundvisning først på Nordisk Film og sidst på dagen på Frederiksberg Slot. Sidder lige nu og falder dybere og dybere ned i sofaen, jeg er vist endda for træt til at strikke. 

  • Svar
    henriette hald
    23. maj 2013 at 22:25

    Så råber jeg sgu også røv i dag :) Har siddet ved forhavens stenbed en times tid og fjernet ukrudt med hånden og plantet tallerkensmækker. NÅ!   ( men koldt var det .. )
     
     
    Og så det evige spørgsmål:  Hvad strikker “vi” nu på??    ;)

  • Svar
    Hanne
    23. maj 2013 at 19:40

    Jeg har hermed fået et nyt udtryk på repertoiret – og jeg tror, det vil blive brugt en del :-)
     

  • Svar
    Gitte
    23. maj 2013 at 18:53

    Den var her et kort øjeblik i dag, og jeg lod også som om det var sommer og skyndte mig at gå i haven, men nu sidder jeg igen inde og det regner igen og det er igen ikke særlig varmt, Men jeg er ligeglad for jeg har beslutte at der er næsten sommer så de sidste 14 dage har jeg ikke haft strømper på UANSET HVAD:-), og de kommer ikke på igen før stil efteråret dermed basta.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. maj 2013 at 18:46

    Ha ha ha… som vi da råber rundt omkring i de danske hjem, men hvor er det dog træls, at der ikke snart kommer lidt udevejr :-(

    Når jeg drikker kaffe, er jeg sådan lidt tøse-drikker, for der skal gerne mælk og også lidt sødt i, men jeg brygger en Café Creme og hælder varm mælkeskum i, så jeg synes, at det er tilpas. Det hele laver jeg på vores Siemens EQ5, som er et skønt, dyrt og dejligt bekendtskab, som vi var heldige at finde på tilbud i vinter :-)

    • Svar
      Mette
      23. maj 2013 at 22:20

      :) den minder om min kaffe-ferrari, også prismæssigt. Latte til mig, tak, så det er vel også lidt tøset. Med et lille skud kaffe-sirup (har fundet en netbutik med store flasker). Håber vi snart får terrasse-vejr igen i DK, som for mig er hængekøje-vejr.

  • Svar
    Ulla Røjkjær
    23. maj 2013 at 18:38

    Kan du da så lige finde kammertonen… Nej, helt ærligt råb du bare løs! Jeg kan godt forstå din frustration !!
    vejret her… det tør jeg ikke sige, men jeg råber ikke røv;)))

  • Svar
    Kis
    23. maj 2013 at 18:13

    Den må være lige om hjørnet den sommer, for her er syrenerne så småt ved at være i blomst. Godt man kan fordrive “ventetiden ” med dejligt strik i Wellersk uld:-)
    Go dag til dig og dine 
    Kis

  • Svar
    Mette
    23. maj 2013 at 18:11

    Har du ikke lyst til at gi’ lidt indsigt i, hvad det er for en kaffe, du laver, når du laver en rigtig god kop kaffe? Den ser god ud, med skum og det hele. Jeg har en af de dyre kaffe-ferrarier, en Jura Impressa F70, som min mand insisterede på at få. Jeg protesterede ikke ret meget, især ikke da han sagde, den var brugt.

    • Svar
      Mette
      23. maj 2013 at 18:12

      (er i Warszawa lige nu og vejret er ikke bedre her end i Dbl. A)

  • Svar
    Conny
    23. maj 2013 at 17:46

    Her er sol, men ingen varme – har også insisteret, men måtte luske ind da det blev for tænderklaprende køligt, selv med en ordentligt balje varm kaffe. Det kan da kun blive bedre :)

  • Svar
    Strikogsting
    23. maj 2013 at 17:39

    Hvor ser det lækkert ud, det du har gang i.

  • Svar
    Helle Gommesen
    23. maj 2013 at 17:13

    Om man vil det eller ej, så kan man altså heller ikke sidde ude i Fredericia. Jeg taler af erfaring, for har prøvet, men måtte også luske ind igen. Jeg længes…ligesom alle andre…efter lidt sol og varme, og synes snart vi har ventet længe nok. Måske i morgen … kh Helle

  • Svar
    John Dupont
    23. maj 2013 at 16:54

    Hej ‘Lotte’
    Hos Jer er der da vist altid RØV og nøgler. Her skinner solen i dag, og det gør den selvfølgelig altid på Fyn – ha ha ;-)
    Men trøst Jer. I morgen bliver det også ægte solskin i Aalborg :-)))) 

  • Svar
    Mona Elisabeth Pedersen
    23. maj 2013 at 16:52

    Det med at råbe røv gav nogle helt andre billeder på min nethinde.   Kunne se dig stå inde i byen og råbe ..  ;o)

  • Svar
    Lisbeth Vissing
    23. maj 2013 at 16:50

    Her siger jeg bare, jeg VIL HA SOL og VARME. Her er koldt og gråt, jeg fryser. Men humøret er OK. Når vi når til  den 4 Juni, ved jeg bare at det bliver varmt og dejligt. Der skal jeg opereres i skulderen igen. Jeg har bestemt at rekreationen hvor jeg alligevel ikke må bruge armen, skal nydes i solskin. OG, når jeg har bestemt, SÅ HAR DET BARE at blive sådan. 
    Forøvrigt er jeg i gang med en cardigan i samme farve som deet strik du lige er startet på, dog med en følgetråd lidt mørkere
     end din. Strikket oppefra og ned.Selvfølgelig på rundpind med efterfølgende opklip på den nye måde. Den skal bare lige blive færdig inden operationen.
    ha en fortsat god dag, OG solen kommer. Jeg lover………………..
    knus fea mig.

  • Svar
    Maja
    23. maj 2013 at 16:33

    Hihi…ja her hos os råber vi pik….måske vi burde råbe røv, det lyder da lidt “pænere” ;-)
    Her skinder solen det bedste den har lært, gid man havde en have…

  • Svar
    Violykke
    23. maj 2013 at 16:15

    det er ok at råbe røv, men her er der sol, så jeg vil skynde mig at nyde den, jeg trænger :o) god aften

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. maj 2013 at 16:17

      Og i lige måde, din heldiggris ;-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)