Søndag er hviledag og det vil vi huske

Det er forår i dag. Sol. Lidt for meget vind, men sol. Ren nydelse. Restituering. Det har jeg bestemt. Måske jeg når at male den første halvvæg på terrassen. Den skal være sort. Nummer to er på vej og måske jeg kunne vente, til de begge var klar, men man er vel nysgerrig.

Lige om et øjeblik ryger alle presenningerne ned derude, for vi skal i gang med spær og starten på taget på orangeriet. Det bliver fan-fucking-tastisk og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget, jeg glæder mig. Vi lægger snart tag på og så skal vores døre bestilles. Projektet udvikles og forandres konstant, fordi nye ideer kommer til, men vi bevæger os den rigtige vej. Vi er på vej hen mod et hus, som bliver indbegrebet af hygge for os. Det bliver så stort, at der snildt bliver plads til en lille fest indenfor, hvis det skulle blive aktuelt og ellers bliver der plads til de læse- og hyggehjørner vi alle drømmer om. Vi bygger sengepladser derude, for vi vil sove der, når sommeren tillader det. Vi glæder os til at kunne begynde at leve derude. Allesammen.

Indtil det sker er vi alligevel begyndt at indtage terrassen i små bidder og med forsigtig og tilbageholdt åndedræt, for vi kan jo næsten ikke tro, at der rent faktisk er en udeplads, som kan nydes nu. En kæmpestor udeplads. Vores havemøbler fylder ingenting. Der må suppleres med krukker, blomster og små træer, tænker jeg.

Foråret er her og måske det er koldere, end vi kunne ønske, men det er her og det er med at nyde, som man bedst kan. Vi vil huske netop det i dag, hvor søndagen trækker os i retning af ingenting.