Søndagsmagi

Hvis ikke hele familien skulle henfalde til det rene ingenting, var vi nødt til at gøre noget, for vi er alle brugte, trætte og halvdelen af os er ydermere begrænset af fysikken, så de planer, der allerede var lagt for søndagen, måtte skrinlægges allerede tidligt i morges, så nye ideer måtte der til.

Noget blev til en opringning til mormor for at høre, om hun ville med på søndagstur. Oline drømte om en gammeldags isvaffel. Jeg drømte om hav. Kenneth drømte vist bare om at sidde ved siden af, så det fik han lov til. Han har et håndled, som ikke tåler det mindste, så det blev mig, der kørte. Først op forbi mormor og så ud langs Limfjorden indtil vi måtte dreje, for ikke at ende i Kattegat.

Oline blev slæbt med til Mulbjerge og bagefter ned til Kattegat. Ud af vejen til verdens ende gik det og jeg skal love for, at der var vind til håret i dag, men vi ville helt ud, hvor revlen lokker, så det var bare af sted i strid blæsevejr og ikke for sarte sjæle.

Jeg elsker den bro. Jeg elsker den for at vippe og hele tiden lade en være i tvivl om hvorvidt, man kommer tørskoet i land igen og jeg elsker den for fornemmelsen af uendelighed og jo, jeg ved da godt, at der kun er små 40 centimeter vand under broen og jo, jeg ved da godt, at det ikke er Seychellerne og jo, jeg ved da godt, at det mest eksotiske vi støder ind i her formentlig er en reje, men jeg elsker den altså.

For enden er en platform, som efterlader plads til at ligge på ryggen og lytte til havet, men det skal være på dage, hvor det blæser knapt så meget. I dag havde ingen af os lyst til at prøve. Faktisk slet ikke …

Som du kan se på fritidsfiskeren her, er der ikke meget vand under bugen, hvis man skulle falde i fra broen. Man skal i hvert fald ud forbi revlen, før det for alvor begynder at føles som Kattegat, men det er vand og det er hav og det er med lugten af præcis det, vi begynder turen ind til bilen igen.

Det er i strid modvind, vi returnerer og det er slet ikke skidt at komme indenfor i varmen, da vi endelig får hold på bildørene. Vi nyder, at vi er ude af blæsten igen, for den er virkelig aggressiv i dag og vi kan sagtens undvære.

Næste stop er Olines is, så vi kører yderligere et stykke sydpå langs Kattegat. Vi vil til Øster Hurup, hvor Vaffel Huset ligger og lokker med kæmpestore og velsmagende vafler. Det kan ses, da vi ankommer. Der er kø helt ud på gaden, men vi har lovet, så vi stiller op.

Efter isen kører vi langsomt gennem smukke juni. Vi kører gennem et Himmerland, som er pyntet med hvide blomsterskærme fra den vilde kørvel, gule rapsmarker og syrenhegn så langt, som øjet rækker.

Vi elsker juni og vi elsker at være på søndagstur med Oline og mormor. Ah og nu sofaen :-)