Dækket ind eller dækket over eller bare højtbelagt

Kan du huske tirsdag morgen, hvor jeg stod ud af badet til ankomsten af vores tag til Feddet? Jeg kunne næsten ikke vente på, at det skulle komme på plads, for det ville give mig fornemmelsen af, at der er stor fremdrift, ligesom det ville invitere til, at vi godt kunne snige os derud, mens vi venter på at finde tid til de sidste ting som vægbeklædning og maling.

Nu er det overdækket og i går mente jeg bestemt, at der nu er basis for overnatninger derude. Jeg skal bare lige have et skud antihestaminer eller et megamonsterstort myggenet.

Man kan se op i himlen inde fra huset. Direkte op i virkeligheden. Op til Vorherre, som Peter, vores tømrer, har specialaftaler med, når det kniber med tid og vejr.

Jeg elsker, at man kan se derop. Ikke alene falder der det smukkeste lys i huset, men fornemmelsen af at sidde midt i en skovtykning forstærkes af, at der er udsigt til trætoppene. Det bliver skønt at ligge på ryggen og bare nyde kigget.

Måske skal huset døbes Katedralen? I hvert fald er der højt til loftet herude og der er god plads til alt det vi drømmer om.

Væggene skal isoleres og siden beklædes med træ, som skal males kridt-hvidt. Der skal være lyst og dejligt også på en efterårs- eller vinterdag med kun lidt lys at hente udefra. I gavlene sætter vi vinduer, så der er fortsat kig til træer og himmel.

På billedet ovenfor kan du måske fornemme det kig og den fornemmelse af, at ude og inde skal smelte lidt sammen, som vi hele tiden har stræbt efter. Mellem alle pillerne kommer hvidlakerede dobbeltdøre, som kan åbnes og lukkes efter behov. For enden af terrassen starter det, der engang skal blive græsplæne igen og for enden af det er vores lille, falske skovtykning, som giver en fin fornemmelse af skov.

Jeg GLÆDER mig sådan! Blomster, puder, krukker, tæpper, stearinlys, vin, gode bøger, grill, venner… og så videre. Hold nu da op, hvor jeg GLÆDER mig :-)