19

Åh, som vi glæder os nu!

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Faktisk er den så tæt på, at jeg ikke helt har forstået det endnu, men faktum er, at der ikke er mere end to uger til, at vi overdrager hus, hund og herligheder til mor, som skal passe hele menageriet, mens vi er væk.

Hun glæder sig til at kunne nyde den nye terrasse. Hun glæder sig til, at hun og Oskar kan leve udenfor. Hun forkæler ham, så Oskar glæder sig også.

I går kom ferien endnu tættere på, da vi modtog en email fra vores udlejer. Han ville bare lige fortælle os, at de glæder sig til at byde os velkommen i Dordogne. Han ville minde os om, at vi ikke skal medbringe andet end os selv og så ville han sende os en vejbeskrivelse. Det var mægtig pænt af ham.

dord2

Han ville også lige informere om, at trædækket omkring poolen var udskiftet og nu endnu større, end det var på billederne, vi har set. Desuden var alt ellers klart til at modtage os og hvis han da bare vidste, hvor vi glæder os.

Vi glæder os til at tage hul på en helt ny region, hvor vi kun har opholdt os et par korte, men intense og smukke døgn, da vi for nogle år siden var på vej tværs gennem Frankrig, for at nå Normandiet. Vi så kun frodighed. Smukke, stille landsbyer og charmerende gårdspladser. Vi mødte søde franskmænd og masser af gæs på græs.

Dordogne, sommeren 2013

Vi glæder os til at tage et kig på en region, som er rig på både kultur og mad. Vi vil nyde, at vi skal bo så rart og rummeligt, at der er plads til at være doven hjemme, hvis man vil det og vi vil nyde, at der er mulighed for at køre ud og se nyt, når det er behovet. Der er så meget at tage hul på.

dord6

Huset vi skal bo i har jeg fundet på nettet. Jeg har altid lejet gennem private udlejere og er ikke spor bange for at gøre det, fordi vi aldrig nogensinde er blevet snydt eller skuffede. Det er vi kun de gange, hvor vi har lejet huse gennem Novasol. Faktisk hver eneste gang, vi har lejet gennem dem. Intet svarer til forventningerne. Det har det altid gjort, når jeg har lejet enten gennem små bureauer eller private.

Det er et stort hus. Kæmpestort faktisk. Der er masser af plads og det er skønt, når man er på ferie. Det er også en luksus, som vi sætter stor pris på. Vi elsker når der er plads til at være både ude og inde og vi kan lide, at det hele fungerer, for vi er mest af alt hjemme, når vi er på ferie. Vi er ikke ude hele tiden. Vi er hjemme meget af tiden, hvor vi slapper af og bare driver den af. Det er ferie for os :-)

Dordogne, sommeren 2013

For Oline er en swimmingpool den rene magi. Det er den uovertrufne luksus at have egen, privat pool, hvor man kan tumle og lege, bade og flyde og ellers bare nyde livet og vi er enige med hende. Vi elsker det også. Det er bare ikke nemt at få råd til, så de gange, hvor det er lykkes os, er det en stor del af feriebudgettet, der er puttet i den gryde vand, men vores erfaring er også, at den bliver udnyttet til sidste minut. Vi er nogen, der lever i den.

dord3

I år er der privat pool. Jeg skal ligge den pool flad, skal jeg! :-)

Hold nu op, som jeg glæder mig til at skulle være sammen med min elskede familie og gode venner. Megamonsterglæder mig!

You Might Also Like

19 Comments

  • Avatar
    Reply
    Pernille
    22. juni 2013 at 12:28

    Det lyder rigtig dejligt :)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    20. juni 2013 at 07:13

    Åh, som vi dog glæder os. Meget! :-)

    Omkring ferieudlejer, så bruger jeg hvert eneste år rigtig lang tid på at finde de helt rigtige steder. Jeg passer efterfølgende på dem, fordi de har været længe undervejs og fordi jeg kan ende med gerne at ville gentage ferien på et senere tidspunkt. Så skal det gerne være en perle, vi ikke alle kender. Det håber jeg, at I forstår :-)

    Google er det bedste redskab, når man skal finde feriebolig og der er ingen nemme genveje. Det tager mange timer at finde det helt rigtige. Vil eller kan man ikke investere de timer, skal man nok i stedet vælge alternativet og bruge et bureau, som sørger for det hele :-)

  • Avatar
    Reply
    Bettina Lau
    20. juni 2013 at 05:38

    Rigtig god ferie????

  • Avatar
    Reply
    FRØKEN LARSEN I/S
    19. juni 2013 at 19:36

    Det er (u)hyggeligt, så meget din familie ligner min, hvad ferie angår.
    Jeg forstår til fulde, at du glæder dig – og jeg glæder mig med dig og dine. Det bliver fedt, som i VIRKELIG fedt.
    Kh. Lene.

  • Avatar
    Reply
    Sole
    19. juni 2013 at 19:29

    Der kunne jeg vist også sagtens bruge nogle uger….. Skønt og rummeligt hus, ser det ud til. Pool er en luksus, og jeg nyder vores lillebitte pool hver dag hele sommeren – og ind imellem også i vintermånederne. De frosne tæer kan jo bare tøes op igen!!!
     

  • Avatar
    Reply
    Mia Folkmann
    19. juni 2013 at 19:13

    Det ser superskønt ud, så jeg kan godt forstå, at du glæder dig! Og hvor er jeg glad for at høre, at du helst lejer gennem private udlejere og kun har gode erfaringer med det – for jeg er netop i år begyndt at leje mit engelske hus ud selv. :-)

  • Avatar
    Reply
    Connie Childs
    19. juni 2013 at 18:56

    Neeejjj, hvor ser det dejligt ud!!  Vi paataenker en tur til Europa naeste aar, og jeg har fundet mange laekre lejligheder at kigge paa via Airbnb.  Vil du dele din udlejer’s website (?) med os?  Pretty please?!  :-)

  • Avatar
    Reply
    Trine
    19. juni 2013 at 18:16

    Dordogne er flott. Og med rik historie, helt tilbake til paleolittikum. Få med dere noen huler med bergkunst laget av Europas “urmennesker”. Jeg glemmer heller ikke maten… Heldige dere.

  • Avatar
    Reply
    Anita
    19. juni 2013 at 15:51

    Hvor ser det skønt ud!!
    hvem er udlejer?

  • Avatar
    Reply
    Henriette
    19. juni 2013 at 13:10

    Det er ikke skidt med egen pool, når man er under sydlige himmelstrøg – sådan en havde min mor også i Spanien, da hun levede, så jeg ved godt, hvordan man ligger sådan en flad!
    Go’ fornøjelse!
    :-)

  • Avatar
    Reply
    Anne Stange
    19. juni 2013 at 12:45

    Jeg er MEGA god til at lave vandbomber, så pas bare på!
    Det bliver den dejligste ferie, vi tæller ned…

    • Avatar
      Reply
      Lone Veggerby
      19. juni 2013 at 17:18

      Jeg er sikker på at mine er større Anne;-)

  • Avatar
    Reply
    Annemette
    19. juni 2013 at 12:14

    Lækkerhed fra ende til anden – det kan kun blive en perfekt ferie :-)
    Vi har også snakket om at leje privat engang når vi skal til det franske eller italienske igen, for det der med egen pool og udendørsområde er virkelig luksuslækkert og det skal da prøves :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    19. juni 2013 at 12:07

    Lige om lidt er I der, og jeg er slet ikke i tvivl om at I får fuld valuta for feriepengene, det ser så skønt ud :-)

  • Avatar
    Reply
    Susanne
    19. juni 2013 at 12:03

    Det ser fantastisk ud, jeg kan godt forstå du glæder dig.

  • Avatar
    Reply
    Nola
    19. juni 2013 at 11:15

    HERLIGT ser det ud :-)

  • Avatar
    Reply
    Catarina
    19. juni 2013 at 11:10

    Hvor lyder det dejligt og sådan skal en sommerferie osse være. Nyd den og lig så lige den pool lidt fad for mig osse. :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)