Madeline Tosh eller hvordan virkeligheden ikke altid lever op til forventningerne

Solvejg har været på visit fra Californien. Hver eneste gang hun ved, at hun lægger vejen her forbi, spørger hun, om der er noget, hun kan tage med til os. Så ønsker Oline amerikansk slik og glæder sig.

Denne gang havde jeg et hav af ønsker. Kaneltyggegummi, makeup og garn. Garn har vi jo så rigeligt af, men man skal udvide sin horisont og nu har jeg igennem mange år hørt lovprisninger af Madeline Tosh. Faktisk har min fornemmelse været, at man næsten ikke kommer tættere på Gud, end når man strikker med de her håndfarvede fibre, som for øvrigt er i den absolut kostbare ende af fiber-skalaen.

Prisen gør ingenting, hvis produktet er den værd. Det er min filosofi. Har man ikke råd eller synes man, at det er latterligt mange penge, lever man med sikkerhed uden, men nysgerrig var jeg altså og måske kunne det være et produkt, vi skulle overveje til Garnudsalg, så jeg endte med to forskellige kvaliteter.

To fed af den meget populære sokkegarn Tosh Sock (den grønne) og to fed i kvaliteten Pashmina, som et en blanding af merino, silke og cashmere (den grå) landede på Feddet i går formiddags og der er gramset og gjort ved.

Jeg er vist ikke en merino-fan. Det bliver på en eller anden måde for glat, blankt og fint for mig. Jeg er og bliver forelsket i den oprindelige struktur ulden har. Det krøllede, lidt stride og slidstærke. Evnen til at sky vand, filte let og blive tættere og tættere ved brug, holder jeg meget af og blandt andet disse egenskaber er der så godt som ingen af, når jeg kigger på Madeline Tosh-garnerne.

Jeg er helt og aldeles sikker på, at de begge er vidunderlige at strikke med. Rundt, glat garn glider let, men det gør det altså ikke for mig, for resultatet skal være, så det passer til mit brug og det udtryk, jeg holder af og her kommer garnet til kort. Det er og bliver for blankt og på en eller anden måde kønsløst i al sin perfektion.

Måske har du det helt anderledes. Jeg forstår godt, hvad du kan være forelsket i, men det du elsker, er det, jeg ikke er vild med og sådan er vi heldigvis så utroligt forskellige :-)

PS – det grønne garn ender som et smukt halstørklæde til Kenneth og det grå ender sikkert som et sjal til fruen, for til spilde skal det da ikke gå til den pris ;-)