Min lørdag startede tidligt. Allerede ved 4-tiden var jeg lysvågen og rundt på gulvet. Jeg sover ringe, når Oline er ude at vifte med ørerne. Det kender de fleste andre mødre sikkert til, så det er jo ikke noget særligt. Bare irriterende. Så gik jeg i seng igen og forsøgte mig med at sove. Det lykkedes nogle timer.
Oppe igen kunne jeg konstatere, at solen var på vej. Det var skønt, men jeg var stadig træt. Den varme dyne fik mig overtalt, så jeg først vågnede temmelig sent. Til gengæld har jeg været flittig. Jeg havde et hængeparti. De har det med at gribe om sig, så nu gik det meste af lørdagen med at pakke.
Efter nogle timer kom Kenneth snigende. Han havde været travl i haven, så nu havde han lyst til at holde fri, men jeg pakkede. Så pakkede han med…
Det er ikke arbejde. Det er hyggeligt. Vi snakker, griner og jo, så pakker vi og arbejder vel, men det føles ikke sådan og du kan jo se, at brændstoffet er på plads ;-)
Denne smukke efterårshimmel mødte os, da vi for et øjeblik siden besluttede, at nu måtte det være weekend. Smuk er den. I morgen håber jeg, at vejret ligner, for så kunne der måske blive plads til lidt udeliv. Det ville være skønt, men nu venter sofaen altså. Og strikkepindene, og hygge og familien tæt på og alt er godt :-)
5 kommentarer
Liselotte
29. september 2013 at 08:48Vi er også flittige i min familie med sms’er, når vi er på langtur. Det er rart at vide, at dem man elsker, er nået trygt og godt frem :-)
Heidi Kjeldgaard
28. september 2013 at 20:51Jeg forstår dig til fulde. Jeg sover lige så elendigt( læs nærmest ikke) når en af mine er afsted. Og hvis det er Nadia som er hjemme på besøg og skal i byen her, er det nøjagtigt det samme som da hun stadig boede hjemme. Jeg lærer det aldrig ….heller ikke ved nr 3 eller 4 for den sags skyld.
Hønemor- måske. men jeg forbeholder mig ret til at bekymre mig om mine unger :-)
jeg eg er dog også selv bvant til T sende en SMS til min far når vi selv har været på tur…så han ved vi er vel fremme enten v bestemmelsesstedet eller hjemme igen. Det samme gør mine børn. OGSÅ De to der ikke bor hjemme..( ihvert fald hvis jeg er bekendt med at de er ude at vifte med ørerne) men også ALTID når de er på tur.vi giver også dem besked når vi er afsted. det er trygt og godt for os alle.
Helle Mortensen
28. september 2013 at 20:43De er gode, de der pakker… især når lidt af ‘brændstoffet’ ryger med i svinget!
Connie // Larsens Blog
28. september 2013 at 20:01Sønnen min og jeg har en aftale – vi sender lige en SMS, hvis en af os har været ude og “føjte” … ikke andet end “Hjemme i god behold … XXX” … sønnen er 27 år, og han synes, at det er en super god ting, at vi viser hinanden den form for respekt. Jeg er ligeglad med, hvad tid han kommer hjem om natten (læs: morgenstunden), men selvom han ikke har boet hjemme i 9 år, så bekymrer jeg mig stadig, og det vil jeg gøre uanset hans alder, for der sker så meget i nattelivet. Så det er ikke kontrol, men respekt og omsorg … og som han sagde en dag “Og det går begge veje, det husker du lige” :-)
Susling
28. september 2013 at 18:47Hvis der er noget jeg har lært af at have store børn, så er det ikke at bekymre sig, når de ikke har rundet hjemmet efter en nat ude. Som regel er der en logisk og helt naturlig forklaring. (Nogle gange noget med en ny, man skal møde på et tidspunkt:-) ). Jeg er efterhånden også nået dertil, at hvis den er helt gal, så ringer politiet nok til mig.
God weekend.