Efter slatne torsdag venter friskfyragtige fredag

Morgenkaffe på en fredag er dejligt. Det er ikke altid, at vi når den. Der er meget at nå, inden vi skal stå klar klokken 10. Nogen torsdage tager vi en time eller tre efter jeg er kommet hjem, men andre dage orker vi ikke. I går orkede vi ikke. I går måtte en sove og to hvile, for alle er slatne og kæmper hårdt for ikke at ende med efterårssyge af en ikke nærmere defineret slags.

Min fornemmelse er, at al den lediggang faktisk hjalp. I hvert fald er både Kenneth og jeg friske i dag. Vi er klar til at tage hul på fredagen og vi er klar til at tage livtag med weekenden, når den pludselig melder sin ankomst sidste på eftermiddagen, for vi er klar over, at vi kører lidt på pumperne og vi ved ganske udmærket, at weekend er velkommen pause og et blidt og forsigtigt træk i håndbremsen. Vi er ellers ret vilde med hverdagen.

Vi nyder, at jeg er hjemme og ikke skal fare ud af døren om morgenen. Vi udnytter, at vi kan lade samtalen strække sig ind i den tidlige nat, hvis vi vil. Vi elsker, at vi kan vågne langsomt sammen om morgenen og vi er vilde med, at der er tid til at dele både stort og småt. Vi synes faktisk, at det er den rene og skære luksus, som livet er lige nu. Vi skal bare lige lidt ned i tempo. Om snart…

Jeg tror, at Kenneth er overtalt til Amsterdam. Nu skal vi bare lige have alt det praktiske på plads, men så er der et smukt, sjovt og festligt åndehul forude og så er travle dage jo absolut ikke noget at klage over. Vi er uendeligt taknemmelige for, at de er sådan. De er fundamentet for vores liv, som vi holder af det, så vi klør på, trækker vejret dybt og dykker, mens vi smiler ved tanken om det åndehul, der vinker forude. Man må jo altid gerne glæde sig. Det er det bedste i verden.

Jeg glæder over, at det er fredag. Min yndlingsdag. Ugens skønneste!

Må din fredag blive en af dem med åndehul og masser af smil og kærlighed :-)