Tempelblomsten der får en på manchetten

Sådan en efterårsferie i komprimeret udgave er hårdt arbejde. Og våd tillige med. Det afstedkom en vis afmatning i familien, så søndagen var helliget sofaen, varmt at drikke og for mit vedkommende et strikketøj, som havde haft en pause; Tempelblomst fra Østen for solen af Annette Danielsen.

Jeg var nået temmelig langt, da jeg lagde Tempelblomsten til side til fordel for noget lettere. Vi taler ikke sværhedsgrad, da denne poncho er lige ud ad landevejen, men i fysisk forstand lettere, for dette strikketøj var til sidst mere end almindeligt tungt at sidde med. Det lykkedes mig alligevel at nå til vejs ende med bladene i går.

Tempelblomsten

I dag skal der strikkes manchetter på ponchoen. Jeg har besluttet, at jeg gør det. Jeg havde ellers dømt dem ude, fordi de vil trække ponchoen op ad ryggen, hver gang jeg løfter armene, men jeg tror, at det vil klæde den og mig, at der er rib-manchetter, så jeg strikker dem. De kan pilles af igen, hvis jeg fortryder, så det må komme an på en prøve.

Inden jeg når så langt, er der arbejde, praktiske opgaver, en oprydning og vasketøj, der venter. Manchetterne har lange udsigter, men bare de har ;-)

Relaterede skriv

22 kommentarer

  • Svar
    Bente
    22. oktober 2013 at 11:39

    Strikker den i Lammeuld Bølgen Blå og Alpakka lys petroleum… Prøvede først med også Kid Silk, men synes ikke mønstret trådte så tydeligt frem. Den bliver lidt tyndere, men håber det går.
     

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      22. oktober 2013 at 12:28

      Det går garanteret fint Bente :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    22. oktober 2013 at 11:01

    Det ser lovende ud. Den er færdig, vasket og nu tørrer den så :-)

  • Svar
    Annemette
    21. oktober 2013 at 21:05

    Glæder mig til at se det færdige resultat og den farve er da bare for smuk! ;-)

  • Svar
    Angelika
    21. oktober 2013 at 20:34

    jeg tror at jeg ville vælge at strikke løse manchetter :-)
     
    strikkeglade hilsner
    Angelika

  • Svar
    Gitte
    21. oktober 2013 at 20:31

    Hvor er det smukt strik :-)
     

  • Svar
    Pia
    21. oktober 2013 at 18:17

    Følger tempelblomsttrøjen og dine indspark her fra sidelinjen. Er stadig spændt på de manchetter. – Om de virker eller om de skal lade livet, for at give frihed. Håber ikke at ‘blomsten’ kommer til at ligge, som et uafsluttet projekt og bliver kasseret ved næste “værkstedsoprydning”.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:58

      Man kan aldrig vide Pia ;-)

  • Svar
    Catarina
    21. oktober 2013 at 16:16

    Shit hvor er den bare blevet super smuk Liselotte. Jeg håber du smider et billede op hvor du er iført den. :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:12

      Tak Catarina – og jeg gider måske flashe den… hvis den altså er vellykket ;-)

  • Svar
    Marianne
    21. oktober 2013 at 16:05

    Hvor er det et smukt stykke – og farven :) 
    glæder mig til at høre om du er til manchetter eller ej :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:11

      Gid jeg lige kunne tage mig sammen og strikke de manchetter :-)

  • Svar
    Ravogkrat
    21. oktober 2013 at 11:14

    Det bliver spændende med de manchetter :-) Jeg har lige investeret i jeres italienske tweed som jeg glæder mig til at komme i gang med. Jeg har kikket på jeres B kid silk som supplement til farven Råbjerg Mile, men har svært ved at beslutte mig for hvilken farve jeg evt. skal vælge…har du et godt råd? Tak for hjælpen og go’ dag til dig :-) 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:10

      Jeg ville tage den, der hedder Kit/Grå og strikke med i dit garn :-)

  • Svar
    Susanne
    21. oktober 2013 at 10:55

    Hvor er det en skøn farve! Glæder mig til at se den med manchetter-:)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:08

      Jeg glæder mig også Susanne :-)

  • Svar
    Ellen Larsen
    21. oktober 2013 at 10:24

    Hvor ser den skøn ud – din tempelblomst. Tak for inspirationen til Spansk Blonde – som jeg er blevet færdig med. Har du lyst til at se min – kan du tage et kig her: http://www.ellenlarsen.blogspo.....de-pa.html 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:08

      Selv tak og sikke et smukt resultat du har fået Ellen :-)

  • Svar
    Letten
    21. oktober 2013 at 10:19

    Flot Tempelblomst. Jeg er selv faldet for Bananblomst, og går snart igang med den. Endelig en bog hvor man må bruge udelukkelsesmetoden for at kunne bestemme sig ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 18:05

      Det er skønt, når man endelig får fingre i en strikkebog, man bliver virkelig glad for :-)

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    21. oktober 2013 at 10:18

    Jeg har det også altid sådan lidt hmmm med manchetter i poncho, men fint ser det jo ud.
    Er spændt på at høre, hvordan det virker, for den er rigtig smuk.
    Kh. Lene.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      21. oktober 2013 at 17:07

      Jeg er også spændt Lene :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)