Oskar er gået baglæns og desværre ikke i stå …
I Oskars spæde ungdom, fandt han stor fornøjelse i at stikke af . Væk var han og det er ikke få gange, jeg har været ude at lede efter ham iført gummirøjsere, morgenhår og raseri. Han syntes, at verden var hans og lå til fri afbenyttelse og så nyttede det ikke, at vi forklarede, stregede med imaginære tusser og holdt et vågent øje. Han stak af, så snart han øjnede chancen. Det hjalp med alderen. Han stoppede med at stikke af. Han blev indenfor egen matrikel og vi kunne sagtens lade ham løbe alene på grunden.
Med årene voksede krat og hæk sig tæt og Oskar løb ingen steder. Dette forår har vi beskåret, gravet op og kørt væk.
Nu er Oskar tilsyneladende gået i barndom, har opdaget hullerne i hækken og stikker af for et godt ord. Den slags er nødt til at have konsekvenser …
Kenneth har været ude i solen et par timer. Et lille, lavt og let opsat hundehegn skal forhindre, at vi skal løbe rundt i kvarteret iført det samme, gamle raseri iblandet en bekymring og ydmygelsen ved, at vi tilsyneladende ikke kan styre en lille, venligsindet og meget, meget nysgerrig hund.
Oskar var med derude. I kort tid. Han nåede at trave ud på vejen bagved haven. Han nåede også at jagte de to katte, som tilsyneladende bor et eller andet sted nede bagerst i haven eller under terrassen, som han også var på vej ind under. Han nåede at forsvinde under hegnet nede i skovtykningen og forsvinde op ad skråningen bagved. Han nåede …
Så blev han sendt indenfor til mig. Her sad han så med trist mine på køkkenbænken og stirrede ud på Kenneth udenfor.
Nu er vi ved at være der. Om et øjeblik kan Oskar igen løbe frit i haven. Vores egen altså. Jeg vil ikke have, at nogen skal risikere at møde ham andre steder end lige her, hvor han hører hjemme og det er vores ansvar, at det ikke sker, så vi lukker af og lukker inde. Så kan han lære det.
42 kommentarer
Torben lud
10. februar 2014 at 18:39Jeg har/havde i sommers hvalpe fra min dejlige hund (nanna) da hvalpene begyndte at komme i løbegård , lavede jeg så moren kunne hoppe ud og ind som hun havde lyst til, hun har kun meget få gange gået tur med sig selv ;-)
men da hvalpene var 5-6 uger begyndte de at klatere over deres indhegning( ca 7 x 5 m. ) som var 90 cm højt trådhegn, som var det en trappestige .
jeg er normalt stor modstander af at bruge elhegn til hunde, men jeg havde et gammelt i mine gemmer, med to trin, købte en tråd/bånd på 1 cm bred som jeg satte rundt indvendigt i hunde gården, (på trin 1 )ca 20-25cm oppe, de fik naturligvis en del rap de første dage, men efter en uges tid, var det slet ikke nødvendigt at have det tændt mere :-)
men nu her et halvt års tid efter, ville skæbnen at ejeren til en af hvalpene væltede og brækkede kravebenet, så hun kontaktede mig for at høre om jeg ville hendes hvaps (daisy) jo da , ville jeg da godt.
det er nu ved at være uge 5 hun er her, og hun har haft en del “springture” på egen hånd.
at hundene går tur med sig selv, har jeg som sådan ikke det store imod, bor på landet med marker bagved haven, men min frygt er at hunden kommer ud på vejen og bliver kørt ned. Det kan i væreste fald koste hunden livet og totalskade en bil.
Bilen tager forsikringen, men det bliver min hund ikke rask af
skal også med at hele min have er lukket med 90 cm hegn, selv inden i hækken, men lige lidt har det hjulpet.
Hun hoppet igennem hækken over hegnet.
jeg er stadig modstander af det der elhegn, men som vi alle ved, man kan købe sig fattig i højere hegn,
men i dag var nok, nok, så stik imod mine principper, valgte jeg at sætte nye pæle og den hvide 1 cm brede hegns bånd op rundt om hele haven.
nu håber jeg på at det kun skal gi nogle få rap, og så har jeg ikke behov for at tænde det mere.
når hun (daisy) så er taget hjem, bliver det helt bestemt pillet ned igen, hendes mor løber jo ingen stæder :-)
Pyeha en smøre.
Og hvad vil jeg så enlig sige,
at et elhegn kan i nogen tilfælde være en løsning, frem for højt og dyrt hegn.
hunden skal kun have nogle få rap og har den lært det og man slukke det,
evt pille strøm fætteren helt fra og stille den væk, måske bare lade tråden sidde,
jeg vil dog anbefale at man (som jeg) bruger det brede hvide trådbånd på min. 1cm bred, det er synligt for hunden og mennesker
Helle Aarosin
29. november 2013 at 12:26Dejlig nysgerrig hund ???? min kære Golden Retriever er af samme kaliber…, og finder smuthuller alke steder.
Trods det, at han far har bygget en altan til ham i hækken ud mod vejen, så han kan følge livet på villavejen ????
Balder er dog meget glad for Jans ‘Balder-kong’ ???? til stor underholdning for, forbipasserende????
Måske disker også skal have en balkon ? ????
Rigtig god weekend og tak for dine hyggelige beskrivelser ????
Helle Aarosin
29. november 2013 at 12:29Ups der smuttede nogle ord i iPhonen, den har sit helt eget liv…. Og teksterne til tider uforståelige….håber sammenhængen forståes i ovennævnte kommentar ????
Liselotte
1. december 2013 at 11:44Vi har snakket om at indbygge nogle “hundevinduer” i vores hegn ud mod vej og sti, så Oskar kan følge med. Dem tror jeg, han ville elske, men om de ville holde ham inde i haven…? :-)
Helle K.
26. november 2013 at 20:28Dit nye hegn er fuldstændig magen til vores hegn – og hundene ligner også hinanden ;)
Emma løber faktisk ikke væk … mere, men det gjorde hun, da hun var yngre.
Liselotte
26. november 2013 at 22:31Det kommer Helle. Bare vent ;-)
Ingrid
25. november 2013 at 18:52Efter sidste storm havde vi pludselig åben have i stedet for den sædvanlige lukkede.
Her var også en lille hund ( på 15 år ) af samme slags med udlængsel, så hurtigt måtte der sættes noget midlertidigt op.
Men snedig – det er ham her…..han skulle passes i weekenden ved lufteture mange gange i løbet af døgnet.
Allerede ved anden luftning havde han gættet at når hun gik, blev han alene igen. DET gad han ikke, så han satte bagpoterne i og kiggede bestemt på
hende og nægtede at komme ind til sig selv igen. Resultatet var at han flyttede ind hos genboen med sin seng og sin Hr. Rotte og Hr. Murmel samt mad og vand og blev så her den nemmeste, sødeste tilfredse hund, der så kunne gøre opmærksom på hvornår det passede HAM at komme ud.
Søndag aften var han så tilbage hvor han plejer at være :o)
Ingrid
Liselotte
25. november 2013 at 18:54Sikke dog en herlig historie Ingrid – og ja, de er altså bare helt deres egne, de hunde :-)
Ingrid
25. november 2013 at 21:46Ja de er deres egne og det er også derfor vi elsker dem. Jo ældre Ramses bliver jo mere personlighed får han – og jo mere tror han at det er HAM der bestemmer, selv om han også nøjagtig ved hvornår han skal være lydig .
Jo han er mig en dejlig ven og har reddet mig igennem en svær tid ved sin måde at være på.
Ingrid
Liselotte
26. november 2013 at 15:59Jeg plejer at sige til Oskar, at jeg ikke kan lide ham. Jeg lyver ;-)
Bebiane
25. november 2013 at 15:36Nu gik det lige så godt…….der bor sikkert en sød tæve i nærheden, som dufter ganske dejligt :-)))
Liselotte
25. november 2013 at 16:44Ja, det kan sagtens tænkes at være motivationen Bebiane. Han er i hvert fald noget af en udbryderkonge for øjeblikket :-)
Frau Putz
25. november 2013 at 10:37Fornuftig løsning.
Vi har 4 høns, der pludselig ikke mener, at 50 kvadratmeter hønsegård er nok. Ej heller mener de, at vores græs er så grønt som naboens, så når de stikker af er det ikke nødvendigvis vores egen græsplæne de betræder.
Det skal der gøres noget ved i næste weekend – og løsningen ligner til forveksling jeres. Vi vil så nødig ende med høns i asparges…
Så må vi håbe, at kombinationen af hegn og hæk er nok til at holde skrappedullerne inde. Hegnet omkring hønsegården – og de kortklippede vingefjer – er åbenbart ikke nok. Særligt en er en sand udbryderkonge.
Hm… Det er ifølge et par veninder det man får ud af at opkalde sin sorte høne efter “Sirius Black”. ;o)
~ Karina
Liselotte
25. november 2013 at 16:43I må sætte net hen over hønsegården også. Byg en træramme, sæt hønsenet på og læg den hen over toppen på gården. Kan det ikke være en løsning? :-)
Pernille
25. november 2013 at 09:56Jeg er slet ikke til hunde, men jeg elsker historierne om Oskar :)
Liselotte
25. november 2013 at 16:41:-)
Lise thoms
24. november 2013 at 23:42Gad vide om Oscar er i familie med Balder. Vores grund er lavet om til fort knoks, og hjælper det? Nej vil han ud så kommer han ud, så her er det os der kan lære det. Surt sjov at rende og lede efter bortkomne hund.
Liselotte
25. november 2013 at 16:39Åh jeg hader det, når Oskar er væk. Jeg får helt ondt i maven bare ved tanken Lise… :-)
Hanne
24. november 2013 at 23:28Åh, hvor jeg kender det. Vi har også engang haft en Dansk svensk gårdhund. Det er en sød hund, men umulig at holde hjemme uden hegn :)
Liselotte
25. november 2013 at 16:39Oskar er anderledes end de fleste, lidt forfløjne og energiske af hans slægt. Han er stille, ikke udfarende og gøer sjældent, men han stikker altså af, den lømmel ;-)
Katrine
24. november 2013 at 19:38Hihihi…ham Oskar har udelængsel. Men det har hanhunde jo ofte. :-) Det er vel nok godt, at I har fået hegn op. Det giver én ro. For selvom andre måske godt kan lide et besøg af Oskar og hilse på ham, er der også biler, cykler og det, som er værre. Og vi kan ikke ha’. Vores have blev også indhegnet, inden Karla ramte matriklen. Bare fordi hun ikke skulle ud, hvor bilerne kører stærkt. Det er rart, når de bliver, hvor de er, når de er lukket ud. ;-)
Liselotte
24. november 2013 at 19:46Der er jo flere vinkler på den med den løse hund, for vel er jeg bange for, at der skal ske Oskar alt muligt ondt, men jeg synes bestemt heller ikke, at andre skal risikere at møde ham fritgående. De kunne jo være bange for hunde, som jeg selv :-)
Helle Gommesen
24. november 2013 at 19:17Uh vi har også hentet en del hunde hjem fra den nærliggende vold. Det er nu bedst, når de er i haven og i sikkerhed for både ulykker og trafik ;O)
Kh Helle
Liselotte
24. november 2013 at 19:44Ja, det giver mest ro i maven Helle :-)
Annes indfald
24. november 2013 at 18:45Houdini …. forklædt som hund! Jeg kan lige forstille mig Oskars hængemule over den forspildte frihed.
Godt, der er “nogen” der passer på ham.
Liselotte
24. november 2013 at 19:42Han var noget slukøret Anne :-)
Helle D
24. november 2013 at 18:03BASTA!!! ;-)
Liselotte
24. november 2013 at 18:36Så absolut! ;-)
diana rose
24. november 2013 at 18:02Er mormor til en af slagsen – men der var hegn på parcellen, da de unge flyttede ind, og nu er der kommet en lille pige, der helt sikkert næste år på egen ben vil gå på opdagelse, og så er det dejligt, der er lukket tæt.
Gode aftenhilsener fra mormor Diana
Liselotte
24. november 2013 at 18:33Ja, det er godt med de flugtsikrede haver Diana :-)
Sara
24. november 2013 at 17:32Hehe, det där känner man igen! Vår hund springer han kilometervis om han bara får möjligheten. Hägn funkar inte för oss, han hoppar över… Men vi älskar honom ändå ;)
Liselotte
24. november 2013 at 18:27Ja, vi elsker dem jo uanset hvad de finder på Sara :-)
Ulla Røjkjær
24. november 2013 at 17:27Godt Oscar . Du skal bare holde dine mennesker i gang????????????????????????
Liselotte
24. november 2013 at 18:27Det gør han altså også Ulla ;-)
Anne
24. november 2013 at 17:18Ahemmm, er du sikker på at Oscar ikke hedder Peter? Vi har også været nød til at lave hundehegn ;-) ccc eller måske Peter hedder Oscar?
Liselotte
24. november 2013 at 18:26De er da åbenbart fætre ;-)
Lene
24. november 2013 at 17:10Det kan være svært at forklare en hund med trang til oplevelser, at der er steder, man ikke går . Håber at Oskar ikke får den ide, at han er cirkushund eller springhest :-)
Liselotte
24. november 2013 at 17:11Hvis det sker, kommer vi og låner landmandens GPS-udstyr. Om ikke andet, vil det få en hund af Oskars størrelse bragt i knæ ;-)
Betina
24. november 2013 at 16:39Mon hanhunde kan komme i det man kalder panik-alderen hos mænd ;) Håber hegnet hjælper så Oskar bliver hjemme i trygge omgivelser :)
Liselotte
24. november 2013 at 17:07Det tror jeg, at de kan Betina, men nu er der i hvert fald styr på det ;-)
Mia Folkmann
24. november 2013 at 16:34Onde, onde mor… ;-) Nej ærlig talt; det er meget fornuftigt og ansvarsfuldt at passe på den lille hund, der åbenbart ikke kender til alle de farer, der lurer på små firbenede. Blandt andet i form af biler…
Liselotte
24. november 2013 at 16:49Når han ikke selv kan, må vi jo Mia og han er sød, men altså bare ikke særlig kløgtig ;-)