Strik, kaffe og katte på listefødder

Huset er stille. Oskar dovner under dynen. Kenneth er lige stået op. Oline sover endnu. Her hersker roen. Kun radioen kan høres og jeg hygger mig med at lade mig underholde, mens jeg funderer over, hvad der skal fyldes i søndagen.

Udenfor skinner solen. Der er det smukkeste novembervejr. Sjældent er det og det skal nydes, så jeg har igen placeret mig ved bordet i køkkenet, hvor jeg har udsigt til haven. Udenfor tumler to små katte. Vi ved ikke, hvor de kommer fra, men de mener helt sikkert, at haven er deres revir. Oskar er naturligvis ikke enig, men når hunden sover, danser kattene på…

Jeg skal have spurgt naboerne, om det er deres katte. Er det ikke det, skal vi overveje, hvad vi vil foretage os, for de gør det svært at opbevare noget som helst uden aftryk af kat, hvis det ikke er hermetisk lukket.

Jeg strikker lidt. Jeg er simpelthen så utrolig glad for min Tempelblomst og Tempelblomst #2, så det føles som en nødvendighed at strikke en lys grå også, selvom jeg havde sværget, at det gad jeg altså ikke. Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Strik på en søndag badet i solskin

Jeg strikker i to tråde Blackhill Højlandsuld. Den antracit-grå er strikket i den kombination og det fungerer rigtig godt, så sådan bliver det endnu en gang og med tiden, for denne får hvile ind imellem, når jeg arbejder på noget andet.

Strik på en søndag badet i solskin

Jeg har været ude i haven og mærke verden og vejret. Der er koldt. Selv med Tempelblomst på skuldrene. Der er også smukt og frisk. Jeg tænker, at måske jeg kan lokke andre medlemmer af familien med ud i dag og kan jeg ikke, kan den slags jo enten gøres alene eller erstattes af andet og lige så hyggeligt samvær. Vi får se, for jeg er åben for det meste, mens jeg sidder her og nyder, at tiden er rigelig.

Måske der er et julemarked et sted i nærheden …

Relaterede skriv

29 kommentarer

  • Svar
    Annie Hartvig
    5. december 2013 at 20:13

    Er vild med dine Temoelblomst, og vil nu bestille garn til een selv. du skriver lysegrå, er det den stålgrå eller ?
     
    vil også gerne strikke en Vigue kjole, skal ramme 14 masker på P 6. Skal nok op i tre tråde, har du mon et forslag?

  • Svar
    britta Carstensen
    26. november 2013 at 07:37

    hej hvilken farve er det du har strikker den 3 tempelblomst i
    de to andrer er super flotte

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. november 2013 at 16:28

      Jeg strikker med farven “Rullesten” :-)

  • Svar
    Tanni
    25. november 2013 at 17:53

    Hej Liselotte
    Du er en sand tryllekunstner på et par strikkepinde! Og dine tempelblomst ponchoer er utrolige smukke! Jeg vil gerne spørge dig om du har prøvet at strikke med Chunky Blackhill Højlandsuld? Tror du at det garn vil egne sig til tempelblomst poncho? Eller vil det blive for tykt/kraftigt?
    Mvh
    Tanni

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. november 2013 at 18:34

      Jeg tror sagtens, at du kan bruge Chunky Blackhill Højlandsuld, hvis du vil Tanni :-)

      • Svar
        Tanni
        25. november 2013 at 20:33

        Tak for tip, går og summer på om det skal være alm eller chunky højlandsgarn der skal ligge i min julepakke ????

  • Svar
    Irene
    25. november 2013 at 17:44

    Den er da simpelthen så flot, den der Tempelblomst, så jeg er da bare nødt til at strikke en. Den er nok klar næste vinter -med mit strikketempo :-) 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. november 2013 at 18:28

      Næste vinter vil den også være skøn :-)

  • Svar
    Lotte
    24. november 2013 at 16:44

    Hej Liselotte. Jeg har lige modtaget lækkert garn fra garnudsalg og skal strikke en bluse til sønnen. Højlandsuld og alpaka passer ikke med strikkefastheden i følge opskriften, fisker af Isager. kan se du strikker med to tråde highlandsuld. Bliver det ikke for krads, og du skriver du vasker ulden i vaskemaskinen, hjælper det på kradsheden? God søndag til dig også

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 17:18

      Jeg ville strikke Fisker i to tråde højlandsuld, for det passer med en pind 5, som den vist er strikket på?

      Det bliver bestemt ikke krads, men meget blødt, når du får spindeolien vasket ud af garnet og givet fibrene plads til at blomstre og udvikle sig. Det er jo den allerførste uld fra fårene og derfor er den ekstra blød og mere end villig til at “puffe op” og blive lækker og luftig også :-)

      • Svar
        Lotte
        24. november 2013 at 17:31

        Tak for hurtig svar, jeg strikker fisker på pind 3 1/2 det ser fint ud. Kan man ikke vaske trøjen i hånden, er lidt for nervøs for hvad min maskine finder på. Centrifugerer altid i maskinen. Jeg er lige blevet færdig med tempelblomsten til datteren, dejligt arbejde :)

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          24. november 2013 at 18:24

          Pind 3½ og en tråd højlandsuld og en tråd alpaca plejer altså at være rigtigt lækkert og passe med Isagers strikkefasthed, men du må nok prøve dig lidt frem med pindestørrelsen så :-)

          Du kan evt. lave en strikkeprøve og smide den i vaskemaskinen, så du får en fornemmelse af, om det er en god ide :-)

          Tempelblomst er bare et skønt strikketøj :-)

  • Svar
    sidse
    24. november 2013 at 12:59

    Jamen nettet myldre med tempelblomster. Overvejer stadig om sådan en overhovedet kan undværes. Den nye i grå er eminent. Og din blandning af garntyper er vist lige til præmiehylden.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 16:43

      Den grå er bare så meget uundværlig lige her Sidse ;-)

  • Svar
    Kirsten
    24. november 2013 at 12:51

    For søren da – jeg er  slet ikke kommet igang med den første….. Den ser utrolig lækker ud – også i grå ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 16:42

      Du kan snildt nå det endnu Kirsten ;-)

  • Svar
    Ellen Larsen
    24. november 2013 at 12:43

    Hej Liselotte
    Også jege r snart parat til at få en tempelblomst på pindene – har indkøbt garnet. Det skal være en julegave til datteren. Er din vurdering at den bliver for tung med to tråde højlandsuld og en tråd alpaca. Måske den bliver rigelig lun bare med de to tråde af højlandsulden? Ved godt det er en smagssag, men vil gerne høre din vurdering.
    Her er også dømt en gåtur for at nyde det gode novembervejr
    God søndag

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:47

      Kære Ellen, den bliver bestemt ikke for tung med alpaca. Den bliver bare ekstra luksuriøs, blød og varm, så det skal du endelig gøre, hvis du vil forkæle hende og det er jeg da næsten sikker på, er din mission her ;-)

  • Svar
    mette
    24. november 2013 at 12:27

    Solskin i november er godt – det nydes også nord for fjorden :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:46

      Det er intet mindre end fantastisk Mette :-)

  • Svar
    jytteb2
    24. november 2013 at 11:26

    Tempelblomst er fantastisk! 
    Men pas på, jeg har netop filtet min tredie Tempelblomst til en fiks lille str 36 efter at have været en nydelig “min størrelse 36” aka 46! 
    Jeg har naturligvis vasket i hånden og ville bare lige, som altid, centrifugere i vaskemaskinen. 
    Men, den morderiske djævel af en maskine, parerede ikke den ordre, jeg gav den (eller “nogen” kom til at trykke forkert)
    summa summarum …………. En ommer

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:13

      Årh… det var ærgerligt Jytte, men vi skal jo lave den slags ulykker ind imellem og så er der bare lejlighed til at strikke endnu én for dig, som er så dygtig og erfaren en strikker ;-)

  • Svar
    Majbritt
    24. november 2013 at 11:18

    Den bliver en skønhed  lige som de to andre ;-)  jeg kunne også fristes til at lave en toer. Rigtig dejlig søndag 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:12

      Du ender med en to’er. Jeg er sikker Majbritt. Du kan slet ikke lade være ;-)

  • Svar
    Violykke
    24. november 2013 at 11:05

    Jeg har været på jagt efter julemarked, nær vores hus i Sverige, men her oppe syntes det som om det først begynder i dec. Måske meget godt, men det er nu jeg er her :0) god tur.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:11

      Åh, det lyder skønt med en tur til Sverige. Nyd det også lidt for mig :-)

  • Svar
    Katrine
    24. november 2013 at 11:04

    Hihi, du er røget på endnu en tempelblomst :-) Bedre anbefaling kan Annette Danielsens opskrift vel ikke få. ;-) Jeg har stadig for travlt med de bløde julegaver, så jeg må vente. Rigtig god søndag. 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. november 2013 at 12:09

      Den er så hyggelig og sjov at strikke og så bruger jeg de to, jeg allerede har, hver eneste dag :-)

      • Svar
        Katrine
        24. november 2013 at 19:08

        Med fare for at gentage mig selv; det er bare den bedste anbefaling. Jeg må i gang. :-D

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)