14

Marimekko

Jeg har et på alle måder passioneret forhold til Marimekko. Det har jeg altid haft. I mange år var det ikke ret moderne, men i disse år er jeg med og ikke udenfor, for det er fint og godt med retro-stilen. Det grafiske. Sort og hvidt. Signalfarver. Enkelhed.

Nogle af mine foretrukne smykker lige nu er min samling af Marimekko-armbånd. De kan mixes og krydses med andre og jeg elsker dem. Også alene.

Marimekko

Det orange udløser altid et “Hvorfor har du tape om armen?”. Det er stort, tungt og råber helt vildt, men det er derfor, jeg elsker det. Mine smykker er aldrig små, undselige og fine. De er store og de larmer. Til gengæld er jeg kedelig på tøjfronten, hvor jeg foretrækker enkelhed i sort eller gråt.

Til jul ønsker jeg mig naturligvis disse svende :-)

Du vil sikkert også kunne lide