18

PomPom, endnu et af mine små projekter

Nogen perioder af mit liv bliver hverdagen så fuld af sjove opgaver, at de der involverer strik må vente. Sådan er det lige nu, hvor strik begrænser sig til ganske små, korte intervaller, hvor pinde motioneres. Jeg nyder det, men jeg har stort behov for, at der er noget – som i bare lidt – der bliver færdigt ind imellem. Så er små projekter perfekte.

For øjeblikket strikker jeg huer. Ud af hovedet og ned i hænderne. Tophuer med pompom og indbygget luksus. Huer med varme, kærlighed og potentiale for snevejrsluftning senere på året. Således også i går aftes…

PomPom

PomPom

PomPom

PomPom

Blackhill Højlandsuld lagt dobbelt og i selskab med en tråd Blackhill Kid Silk Mohair og så en passende pind og jeg er kørende. Jeg er faktisk slet ikke til at stoppe med de huer, for de giver mig følelsen af, at jeg rent faktisk gør noget færdigt.

Jeg trænger i dén grad til at slå hjernen fra. Mon jeg skulle slå op til en hue mere? ;-)

Du vil sikkert også kunne lide