Et sprog, der har ligget i dvale det sidste halve år

Så skal jeg love for, at det blev alvor. Jeg er startet med noget, der i mistænkelig grad ligner ingen nattesøvn.

Der er både fordele og ulemper ved at registrere egen søvn, for det er alt for nemt at rejse sig med følelsen af aldrig nogensinde at komme gennem dagen, når man kan konstatere, at der kun har været to korte søvnperioder i løbet af natten, men mon ikke det går? Jeg tror det. Det handler jo bare om at være ude af træning. Om et øjeblik sover jeg igen dejligt og roligt om natten, fordi jeg ved, at jeg sagtens skal komme op og passe det, der er mit.

Jeg skal ud i verden. Jeg skal have gang i et sprog, der har ligget i dvale det sidste halve år. Jeg er spændt på, hvordan det går og nej, jeg er ikke nervøs. Jeg er alt for garvet og temmelig large, så jeg er fuld af tilgivelse, hvis det skulle knibe ind imellem. Det bliver bare sjovt og dejligt. Jeg elsker tegnsproget. Så enkelt er det.

PomPom

Nye, fingerløse vanter

Jeg har forleden strikket nye, lange og fingerløse vanter. De er bløde som smør og varmere end det meste. Hvis jeg  lige tager mig sammen, skriver jeg opskriften ned, så du også kan få smør op til albuerne…

Jeg starter et nyt arbejdsliv, som ikke inkluderer egen bil. Som de fleste firmaer, skal også vi se på udgifterne og spare, hvor der kan spares. Vores kilometertakst er nedsat til minimum og det betyder, at det ville koste mig penge at tage bilen på arbejde, så jeg har bestilt rejsekort og fundet de gode støvler og alt det varme tøj, jeg har kunnet finde i garderoben frem, så jeg er klar. Fremtiden er bus, tog og apostlenes heste. Det er sundt og jeg ser det, som en mulighed for at bevæge mig lidt mere i hverdagen, end jeg tidligere har gjort.

Jeg er vel egentlig ved at være klar. Mandag kom an!

Må din mandag blive lige akkurat tilpas strabadserende, udfordrende morsom og fuld af solskin :-)

Relaterede skriv

21 kommentarer

  • Svar
    Linda roed
    10. januar 2016 at 15:25

    Hej
    Rigtig fine , sådan nogle vil jeg også lave
    Kan du huske hvilket garn der er brugt . Og evt også hvor man kan købe opskriften
    Venligst Linda

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      10. januar 2016 at 22:27

      Hej Linda. Som du kan se, er det to år siden, jeg strikkede vanterne og de er improviseret og altså uden opskrift, så jeg kan ikke hjælpe dig med hverken eller, er jeg bange for :-)

  • Svar
    Mille Bothilde
    26. september 2014 at 21:25

    Hej Liselotte, jeg er helt vild med dine fingerløse vanter – og har en plan med noget alpaca garn jeg har haft med hjem fra New Zealand. Har du derfor mulighed for at ligge opskriften op, så jeg kan stjæle det fine mønster? :) Bedste hilsner fra Mille

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. september 2014 at 12:58

      Kære Mille, hvis jeg havde haft tiden, havde jeg lagt mønstret op for længe siden, men desværre er du nok nødt til at søge andre steder efter noget, der kunne ligne disse :-)

  • Svar
    Lina
    12. februar 2014 at 11:44

    Kom opskriften nogensinde :-) ?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      12. februar 2014 at 15:35

      Der er liv, der skal leves og jeg skal bruge af en fritid, jeg ikke har, så nej. Der er ikke kommet nogen opskrift endnu, Lina :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. februar 2014 at 06:37

    Handskerne var dejlige og jeg elsker, at de rækker så langt på ad armen, så ingen kold luft når indenfor ;-)

  • Svar
    Mie
    4. februar 2014 at 06:36

    Smuk jakke og handsker – vil holde øje med opskrift til handskerne – min gigt vil ha’ gigt af varmen :-) 
    håber din mandag blev forrygende
     

  • Svar
    Anita Dahl
    3. februar 2014 at 15:46

    Hej Liselotte,hvor er de lækre,jeg elsker  håndledsvarmere. Jeg har ikke strikket i lang tid,begyndte på Tempelblomst,men måtte trevle op igen og igen.Kanten af bladene,blev løs og det er grimt.Har prøvet alt Æv Æv. Rigtig god dag til jer alle. 

  • Svar
    annie Hartvig
    3. februar 2014 at 15:35

    de handsker er da (for) smørlækre, uh hvem kunne ikke trække dem på ? Jeg kunne godt !
    God vind derude !
     
    Annie

  • Svar
    GitteG
    3. februar 2014 at 15:31

    Vil glæde mig til et mønster på de lange skønne fingerløse vanter… dine opskrifter er lige i øjet !  Jeg har en kollega som efter kemo behandling er begyndt at fryse, selv på sommer varme dage – så hun skal bestemt have et par eller 4 af disse handsker. 
    – Gitte

  • Svar
    Anette
    3. februar 2014 at 15:07

    God vind med overgangen til den “nye” hverdagen 

  • Svar
    A + K = ♥
    3. februar 2014 at 13:54

    God tur ud i det blå – den slags giver også ofte en god nattesøvn!
     
    – Anne

  • Svar
    Lene Schrøder
    3. februar 2014 at 11:13

    Er der allerede gået et halvt år. Jeg havde haft planer om at opsøge dig mens du havde orlov :-) pas nu på dine arme og skuldre. Jeg er sikker på der er andre som har glædet sig til i dag. God vind

  • Svar
    Inge
    3. februar 2014 at 11:09

    Tak for din inspirerende og hyggelige hjemmeside.
    Jeg har ledt efter opskriften på din “sommersky”, jeg ville så gerne se den,
    inden jeg køber garn.
    KH Inge

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    3. februar 2014 at 10:44

    Lækker smørstrik, lækker karkludestrik (?) lækker Liselotte.
    Jeg håber for dig, at det “nye” arbejdsliv bekommer dig vel, godt gået i hvert fald og god mandag.
    Kh. Lene.

  • Svar
    Catarina
    3. februar 2014 at 09:56

    Ha’ en rigtig god dag.
    Hvor er de bare lækre de handsker.

  • Svar
    Gitte k
    3. februar 2014 at 09:33

    Held og lykke med første dag tilbage på pinden, håber det bliver godt og at det offentlige transportsystem er samarbejdsvilling.

  • Svar
    Nicole
    3. februar 2014 at 08:14

    Kære Liselotte
    Hvor ser det bar hyggeligt ud med strik på strik og din flotte kop :)
    Er det en poncho elles en sweater du har på? Den ser virkelig skønt ud, og enda i grå ;)
    Du må have en dejlig mandag, Nicole

  • Svar
    folehavesunivers
    3. februar 2014 at 08:10

    Dejligt med albuesmør og et par gode apostle. God dag og god opstart, igen.

  • Svar
    Hanne Kjær Bitsch
    3. februar 2014 at 08:07

    Rigtig god dag – er sikker på at de døve skønne mennesker er i gode hænder hos dig.
    Knus Hanne fra Hedensted
     

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)