Papa Ny Guinea tur/retur

Lørdagsfryd er at vågne langsomt og give plads til en tur til Papa Ny Guinea med Becky. Det er DR2 og det er eksotisk, smukt og langsomt liv, der folder sig ud for øjnene af mig og Becky, som er så heldig at være til stede. Jeg er bare tilskuer, som nyder at blive taget med ind i eksempler på en anden måde at ud- og opfylde sin livs-bane på.

Jeg ser kvinder, som er tilfredse. Langsomme, smukke og flittige kvinder, som virker til at være lykkelige, hvor de er. Så langt fra min hverdag, som man næsten kan komme. Jeg betages af kig ind i anderledes hverdag, en anden slags liv og livsopfattelser, som er anderledes end mine. Det er berigende. Ind imellem er det også skræmmende, irriterende eller bare sådan helt igennem anderledes, så jeg sidder tilbage med en frustreret undren. Jeg elsker, at fortalte historier kan røre mig på den måde. Jeg føler mig umådelig rig, mens jeg ligger lunt og dejligt i egen seng og underholdes med et af mine absolutte yndlings-horisontudvidelsesområder.

Bagefter er der varm kaffe. Efter en uge uden og som efterfølger til det liv, jeg lige har været vidne til, er det svært ikke at grine af min barnlige fryd ved den varme kop kaffe med rigelig varm og skummende mælk, men sådan er det. Den smager utrolig godt. Den giver mig glæde og nydelse.

Forude venter en lørdag, som bliver arbejde, men den levner også plads til fornøjelser, så jeg klager ikke. Jeg kaster mig bare ud i den.

Må din lørdag kaste blide håndtegn og ikke spænde ben :-)