Vi boller os til godt hår… eller er det omvendt… eller

Vi boller os til godt hår eller måske det er omvendt. Vi får godt hår og så boller vi, eller …

Oline og jeg er startet dagen med at være hos frisøren. Vi satte os i stolene i formiddags. Der blev vi siddende til over middag. Der er mange ord, der skal tales. Der er også mange krøller, der skal onduleres.

Nu er vi friske, kække og med ny-krøllet top begge to. Mit er lyst og hysterisk. Olines er mørkt og smukt med bløde, blide krøller. Ligesom hun selv.

Oline er sendt ud i verden. Der er teori. Hun er endelig i gang med kørekortet og det er sjovt at følge. Hun mener jo, at jeg er en utålmodig bilist med tendens til at køre lidt for friskt. Jeg véd bare, at hun ligner mig på den front. Indtil forleden havde hun ikke været enig, men hun er ved at få smag for det der med biler og rat, så jeg er sikker på, at den nye Lauda er født.

Inden vi sendte hende ud af døren aftalte vi, at der skulle bages gode frokostboller. Vi er ikke overbeviste om, at kulhydraterne er djævelen selv, men vi prøver faktisk at begrænse indtaget, så det sker meget sjældent, at vi bager efterhånden. I dag gør jeg. Med masser af groft, kerner og revet grønt.

Jeg elsker Laura, min skønne assistent, for hun ælter og rører utrætteligt for mig. Hun afløste mine slidte skuldre og arme og hun er en foræring fra min mor, som så hvor glad jeg var for at bage og hvor sjældent jeg efterhånden kunne holde til det, da slidskaderne for alvor begyndte at manifestere sig for år tilbage.

Dejen får lov til at hvile nogle timer nu, mens jeg går ind og tager en tørn inde ved naboen. Man skal jo aldrig risikere at komme til at kede sig ;-)