8

Vi boller os til godt hår… eller er det omvendt… eller

Vi boller os til godt hår eller måske det er omvendt. Vi får godt hår og så boller vi, eller …

Oline og jeg er startet dagen med at være hos frisøren. Vi satte os i stolene i formiddags. Der blev vi siddende til over middag. Der er mange ord, der skal tales. Der er også mange krøller, der skal onduleres.

Nu er vi friske, kække og med ny-krøllet top begge to. Mit er lyst og hysterisk. Olines er mørkt og smukt med bløde, blide krøller. Ligesom hun selv.

Oline, min fjollede datter

Oline er sendt ud i verden. Der er teori. Hun er endelig i gang med kørekortet og det er sjovt at følge. Hun mener jo, at jeg er en utålmodig bilist med tendens til at køre lidt for friskt. Jeg véd bare, at hun ligner mig på den front. Indtil forleden havde hun ikke været enig, men hun er ved at få smag for det der med biler og rat, så jeg er sikker på, at den nye Lauda er født.

Inden vi sendte hende ud af døren aftalte vi, at der skulle bages gode frokostboller. Vi er ikke overbeviste om, at kulhydraterne er djævelen selv, men vi prøver faktisk at begrænse indtaget, så det sker meget sjældent, at vi bager efterhånden. I dag gør jeg. Med masser af groft, kerner og revet grønt.

Boller forude

Jeg elsker Laura, min skønne assistent, for hun ælter og rører utrætteligt for mig. Hun afløste mine slidte skuldre og arme og hun er en foræring fra min mor, som så hvor glad jeg var for at bage og hvor sjældent jeg efterhånden kunne holde til det, da slidskaderne for alvor begyndte at manifestere sig for år tilbage.

Laura, min trofaste køkkenassistent

Dejen får lov til at hvile nogle timer nu, mens jeg går ind og tager en tørn inde ved naboen. Man skal jo aldrig risikere at komme til at kede sig ;-)

You Might Also Like

8 Comments

  • Avatar
    Reply
    FRØKEN LARSEN I/S
    13. februar 2014 at 11:01

    Ja, nu hedder den Assistent. Min hedder Electrolux Master Mixer og er Made in Sweden. Mon ikke, de er født på samme klinik ;0) ?
    Min mors hed også Ballerup Master Mixer…
    Det er en skøn maskine, som vil være svær at undvære. 
    (Jeg bruger krogen til gærdeje og rullen til rørte deje)
    Kh. Lene.

  • Avatar
    Reply
    Liza
    13. februar 2014 at 09:15

    Jeg kan se at du bruger dejkrogen… Jeg har også selvsamme Laura (hun hedder dog Arne ;-) men er stadig verdens bedste!)  hjemme i køkkenet, men kan ikke finde ud af hvornår jeg skal skifte fra rulle til krog. Bruger egentligt kun rullen og skraber, selv ved store produktioner af boller, med 1 kg mel, og det virker fint. Er det nemmere med krogen?

  • Avatar
    Reply
    Lars
    12. februar 2014 at 22:59

    Håber at har været inde og få nye varer på hylderne til jeg kommer forbi på fredag. Jeg er noget spændt på jeres nye garn. Mon det er skal blive sjalet til tøsen, når hun skal konfirmeres?

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      13. februar 2014 at 07:09

      Der er nyt på hylderne, men om de når at få mohairen hjem, er jeg meget i tvivl om. Er det den, du kommer efter, skal du nok lige ringe inden Lars :-)

  • Avatar
    Reply
    Lone
    12. februar 2014 at 21:58

    Det der ligner ikke en Laura, næ –  det ligner en Ballerupmaskine – :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      12. februar 2014 at 22:26

      Det er det ikke Lone. Det er en original Assistent fra svenske Ankarsrum. Hun hedder Laura. Verdens bedste køkkenmaskine ;-)

  • Avatar
    Reply
    Connie // Larsens Blog
    12. februar 2014 at 18:31

    Skønt med nyt hår og nybagte boller … selvom sidstnævnte efterhånden er en udskældt en af slagsen :-(  … selv begrænser jeg også mit brød-indtag … ris og pasta er lagt helt på hylden (for en tid) … alvorlig stress har føjet nogle piv irriterende kilo på sidebenene, og de ryger af nu … men på bekostning af mit elskede rugbrød og grovboller. Hver ting til sin tid … rugbrødet bliver ihvertfald implementeret igen i løbet af foråret …man skal ikke blive fanatisk :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      12. februar 2014 at 22:25

      Man skal aldrig blive fanatisk Connie. Det er så uklædeligt og meget lidt elastisk ;-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)