Lys morgen

Jamen verden står jo endnu og ærlig talt er det en fornøjelse at slå øjnene op klokken syv og konstatere, at der er lyst udenfor. Også efter en hel nat med hoste og meget lidt søvn. Lyse morgener kan opveje det meste i min bog og så gør det ingenting, at jeg igen er ramt af virus, som giver løbenæse, hoste og næsten ingen stemme.

Urmennesket i mig arbejder bedst med lyset. Ikke imod det. Jeg synes, at det er frygteligt vanskeligt at stå op, når verden er mørk og det eneste lys, jeg ser, er det kunstige, der skal tændes på min vej op til badeværelset. Nu hjælper det. Verden begynder igen at vende rigtigt. Jeg skal bare lige have hosten til at forsvinde sammen med resterne af endnu en forkølelse. Godt jeg har mine franske venner; de små anis-bolsjer.

I går kom Annemette. I går grinte jeg så meget, at jeg begyndte at græde. Der er ikke langt fra den ene yderlighed til den anden, men for pokker, det var sjovt. Utrolig sjovt faktisk.

De næste dage skal vi bare nyde hendes gode selskab. Livet er godt. Også med endnu en vinterforkølelse.