Hvad strikker du lige nu?

En spurgte mig forleden; “Hvad strikker du lige nu? Det er længe siden, vi har set noget af det. Strikker du slet ikke?” og jo, det gør jeg da! Det er måske lidt tid siden, jeg har delt noget af det, jeg strikker lige nu, men det er vist fordi, det er langsom strik, som ikke bliver færdigt på et splitsekund. Tynde pinde, enkelt tråd og tålmodighed er overskriften for mine projekter lige nu. Jeg trængte. Jeg har strikket tre store jakker på tykke pinde. Det går stærkt, men det er hårdt for mit bevægeapparat, så jeg trængte til småt og langsomt. Det er de igangværende projekter.

Et projekt er en cardigan til Annemette. Den bliver let, som et fnug. Den strikker jeg i en tråd Blackhill Højlandsuld og oppefra og ned, rundt og rundt og langsomt, for den er taske-strikken, som tages frem i pauserne, jeg har ude i verden. Hun har valgt den smukkeste, brune farve og jeg elsker at sidde med håndarbejdet alene på grund af den, men at vide, at den er til Annemette, gør det ekstra dejligt.

Et andet projekt er endnu en Sommersky. En grå, let sommercardigan, som skal være en del af sommer-garderoben i år. Den får snart følgeskab af en blå, fordi jeg er voldsomt forelsket i farven og vist egentlig kunne trænge til at supplere alt det grå med lidt kulør.

Sommersky i Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten

Ind imellem alle de projekter kommer små sweatre til. De strikkes oppefra og ned, en tråd uld og af nogle af alle mine rester. Jeg samler. Når bunkerne er store nok, vil jeg finde en flok børn, som trænger. Virkelig trænger. Så skal de have dem. Farvestrålende, smukke uldsweatre, som skal gøre glad og gøre gavn. Jeg kan lide den tanke og jeg har drømt og nepalesiske børn en nat. Måske er der en mening med det.

Senere vil jeg undersøge, om det er der, sweatrene skal ende en skønne dag, men det er mit største tålmodighedsarbejde nogensinde, for det skal kun være ind imellem og må gerne tage år at færdiggøre.

Sommersky i Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten

Inden du spørger til opskriften på Sommersky, vil jeg skynde mig at sige, at den er foræret til Kenneth, som har hals- og håndsret over den. Det er altså ham og ham alene, der afgør, hvornår den er tilgængelig, men jeg tror, at han pønser på noget om ikke så længe :-)

Relaterede skriv

23 kommentarer

  • Svar
    Gitte Weih jørgensen
    9. november 2015 at 13:39

    Hej Liselotte, tak for en fantastisk inspirerende blog. Da jeg her forleden faldt over 5 bundter ubrugt garn, mindste manden var startet på en halstørklæde med gav op, ja så tænkte jeg straks på dig, strikkegudinden…….gu ved om du ikke har en god ide til hvad jeg kan få ud af dem. Nænner simpelhen ikke at smide dem ud….
    Så har du en god ide og opskrift så køber jeg den på stedet.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      14. november 2015 at 12:50

      Jeg tror, at du er nødt til at gå lidt på jagt efter gode idéer. Du kunne jo prøve at kigge på http://www.ravelry.com i første omgang :-)

  • Svar
    Ulla Andreasen
    27. marts 2014 at 17:33

    P.t. har jeg gang i Neverkont og Bieser af Marianne Isager, fra bogen A La Carte 2.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. marts 2014 at 17:36

      Neverkont har jeg aldrig prøvet, men det er garanteret sjovt :-)

  • Svar
    Mie
    25. marts 2014 at 18:23

    Hejsa
    når du nu skriver om det du strikker lige nu, hvordan er det så gået med Kenneth’s Timberline er den blevet til en Ph.d eller har jeg bare hoppet indlægget over med den færdige Sweater ?
    forsat godt forår
    mvh Mie

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. marts 2014 at 08:41

      Timberline havde jeg fingre i forleden dag, men den hviler. Den er ikke opgivet, men afløst af nogle lækre strik, som Kenneth købte, lige som jeg var startet på strikken. Han mangler altså ikke strik lige nu, så jeg lod den ligge, men den er skøn at strikke og det kriblede i fingrene, da de ramte den :-)

  • Svar
    Hanne Mark
    25. marts 2014 at 17:16

    Hej Lise Lotte. Du strikker små trøjer af de uldrester…oppefra og ned…og til børn der trænger….herligt. Det gør jeg også når jeg trænger til små pinde og små projekter. Jeg kender en lille pige på 3 år, hvis mor er meget glad for smart håndstrik.
    Men dine bemærkninger om at ville hjælpe små børn i Nepal fik mig til at tænke: “Vi har jo alle masser af gode uld-garn-rester liggende i masser af farver. Hvad nu hvis vi alle strikkede bare EN trøje hver….samlede dem ind og overgav  dem til en organisation f.eks Folkekirkens nødhjælp eller andet. Det kunne måske blive til en del trøjer. Mange forårs strikkehilsener fra Hanne

    • Svar
      Karin Karmisholt
      25. marts 2014 at 21:44

      Sikke et smuk tanke, Hanne – jeg er med på at være med i en “strikke-klub af garnrester” ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. marts 2014 at 08:39

      Det er en skøn idé med at strikke én trøje hver Hanne. For mit vedkommende er det en aftale, jeg har med mig selv og det er netop tidsperspektivet, der gør forskellen for mig. At jeg må være flere år om at strikke. Det gør, at jeg nyder så meget mere :-)

  • Svar
    Karin Karmisholt
    25. marts 2014 at 13:10

    Kære Liselotte.
    Jeg er begyndt for nyligt at følge din blog (og på Instragram) efter jeg googlede “Høstjakke” og fandt så frem til dig. Din blog giver rigtig meget inspiration – du laver så mange smukke kreationer og har sans for farver :-)
    Jeg har et enkelt spørgsmål til dig ang Høstjakken – vil Garnudsalgs Italienske tweed være en god kombination til Silk Mohair? Jeg ønsker at jakken skal være så blød som muligt (må ikke “uld-krædse”).
    Mvh Karin – endnu en strikke-gal Aalborgenser ;-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. marts 2014 at 08:37

      Det er en meget fin kombination Karin. Jeg har selv strikket den i netop den kombination og den er skønt blød :-)

      • Svar
        Karin Karmisholt
        26. marts 2014 at 18:43

        Tusinde tak for dit svar. Det lyder dejligt at den er blød – så bliver det min plan, men først skal “Slægtningen” strikkes i Blackhill Højlandsuld og Superfine Alpaca – netop lige bestilt via Garnudsalg i går – glæder mig til at prøve de garner :-))))

  • Svar
    Ulla
    25. marts 2014 at 10:14

    Den sidste uge har jeg færdiggjort 4 ufuer, som jeg havde lovet mig selv at fuldende før sommersky. Nu er jeg bare så, så klar. Jeg glæder mig, og kan (næsten) ikke vente. 
    Kh.
    Ulla

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    25. marts 2014 at 09:24

    Vi venter skam meget tålmodigt…;0)
    Kh. Lene.

  • Svar
    Helle
    24. marts 2014 at 23:51

    Jeg ser meget frem til opskriften på Sommersky. Giv endelig Kenneth besked på, at der er mange der venter på opskriften:-)

  • Svar
    Bente
    24. marts 2014 at 18:42

    Glæder mig til opskriften ????

  • Svar
    Marianne
    24. marts 2014 at 18:14

    En masse skønne  strikkerier , lyder det til . At strikke til din søster kan jeg godt forstå er en stor glæde :)
    jeg glæder mig så meget til Kenneth frigiver opskriften til offentligheden  ;0)) 
    altid en glæde og. Inspiration at se ind til dig – tak for det :) 

  • Svar
    Fríða
    24. marts 2014 at 17:21

    lyder ( og ser ud) som nogle rigtig, rigtig lækre og dejlige projekter du har gang i. i begyndelsen af året samlede jeg en stor kurv-fuld rester og har lige siden strikket kun af dem, og er nu ved at nå til bunds. mest er det sokker, vanter og huer til börn, og det hele har jeg givet til det kvinde-krise-center hvor jeg sidder i bestyrelsen. centeret modtager kvinder og deres börn når de må flygte hjemmefra på grund af vold, og ofte kommer de bare som de står, ingen bagage, og så er börnetöj særligt velkommen.
    kh.fra Island
    Frida

  • Svar
    Susanne Uhde Pedersen
    24. marts 2014 at 17:02

    Jeg glæder mig til sommersky bliver tilgængelig 

  • Svar
    Anette Andersen
    24. marts 2014 at 16:15

    Hvor er det bare et helt fantastisk enkelt smukt mønster i en enkel smuk farve. Tror snart jeg skal forbi igen og hente garn :-)

  • Svar
    Anne marie
    24. marts 2014 at 16:00

    Selvfølge har du strik på pinde. Og kender det at have behøver for noget der skifter. fra tynd til tykke pinde og så tilbage igen
     

  • Svar
    Catarina
    24. marts 2014 at 15:35

    Den er meget smuk, men den er alt for indviklet til mig. Men jeg hygger mig med så meget andet strik i begynderklassen. 😉 men en skønne dag….
    Ny solskinsdagen og det lette strik. 😊

  • Svar
    Anja
    24. marts 2014 at 14:29

    Jeg håber du slår det stort op når opskriften bliver tilgængelig for os andre :-) Den er så fin og ville være et dejligt sommer-projekt :-) God dag.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)