Hvor er du fra? Jeg er fra havnen. Faktisk. Den er i hvert fald en stor del af min barndoms land, men spørger du mig, hvor jeg er vokset op, siger jeg Vejgaard, for sådan ser mit indre selvbillede ud. Alligevel er Spritfabrikken er del af min barndoms billeder.
På den ene side af fabrikken ligger havnen. På den anden side ligger biblioteket. Begge steder tilbragte jeg mange af min barndoms timer. Min minicykel bragte mig vidt omkring og oftest cyklede Annemette ved min side. Vi fulgtes i tykt og tyndt dengang. Vi boede i Vestbyen fra ’70 til ’76, hvor vi returnerede til Vejgaard, så man kan vel sige, at en rigtig stor del af min barndoms minder stammer fra Vestbyen, men spørg mig og jeg svarer, at jeg voksede op i Vejgaard.
Jeg boede i Vestbyen fra jeg lige var blevet syv til jeg var fyldt tolv. Når jeg kører gennem bydelen genkender jeg alle krinkelkroge og genvejene sidder endnu forrest i erindringen, men jeg er opvokset i Vejgaard. Det giver ikke megen mening, men det gør jeg heller ikke altid.
Jeg elsker, når min vej falder forbi bydelen. Måske forstanden siger Vejgaard, men i kernen af mig, er der noget, der altid vil føle sig knyttet til denne bydel, hvor min kærlighed til Aalborg som havneby er grundlagt. Jeg er fra havnen.
12 kommentarer
Anette
15. april 2014 at 14:15Jeg er også fra Vejgård, men mine forældre (og hele min fars familie) boede I Vestbyen, da de fik mine søskende og senere mig. Når jeg som stor pige cyklede (på min lyseblå minicykel) til Friluftsbadet om sommeren, var det langs havnen, og dengang var der liv der – vi krydsede afsted mellem lastbiler og kranerne, der lossede og lastede skibene, tænk, at vi turde! Som en krølle på halen: Da jeg flyttede hjemmefra, var det – selvfølgelig – til Vestbyen! Så jeg føler mig også knyttet til begge steder. Tak for beskrivelsen, Liselotte, det fik tanker i gang!
Liselotte
15. april 2014 at 14:59Min cykel var også blå og jeg cyklede også til Friluftsbadet, men jeg havde kortere derud, end dig ;-)
Lene
15. april 2014 at 12:21Højhuset i Grønlænderkvarteret husker jeg fra min tid som vikar i hjemmesygeplejen sommeren 84, jeg husker også at man ikke skal skue hunde på hårene, for der fandtes også gode liv der i det hus, som havde et dårligt ry. Jeg elsker dine små erindringstilbageblik, de får sat tanker i gang om min barndom :-)
Liselotte
15. april 2014 at 14:58Der fandtes masser af gode liv, Lene :-)
Ulla Røjkjær
15. april 2014 at 10:54Så er det der du har lært de fine gloser du slynger om dig en gang imellem:)))))))))
Liselotte
15. april 2014 at 11:38Nemlig! På havnen får man sådan et pænt sprog :-)
Marianne
15. april 2014 at 10:17Det er en sjov by, Aalborg! Jeg har boet det meste af mit liv i grønlænderkvateret, i 70’eren og 80’erne, hvor grønjakker lavede borgerkrig på torvet og det var en god månede, hvis ingen var blevet overfaldet på Thulevej eller var sprunget i døden fra højhuset. Jeg har oplever ikke at kunne blive kørt til døren i en taxa, fordi chaufføren var bange og at folk rullede med øjenen, når jeg fortalte hvor jeg boede. Men jeg elsker min barndommens gade og det kan ingen tage fra mig.
Liselotte
15. april 2014 at 11:37Ja, jeg husker godt, at højhuset afstedkom flere selvmord og jeg husker, da de endelig lavede restriktioner på adgangen til huset. Det hjalp gevaldigt på den statistik. Den med grønjakkerne må være i de år, hvor jeg boede i København, for det husker jeg ikke. Jeg husker selvfølgelig Grønjakkerne, men det var nu fra ydre Østerbro i København, hvor de første slog deres folder :-)
Lone
15. april 2014 at 09:51Sjovt med de små lokale beskrivelser, som jeg nyder – jeg har ikke boet i Aalborg, siden jeg var ung, men det er selvfølgelig min hjemby. Jeg synes, jeg kommer fra ø-gadekvarteret, hvor mange glade barndomsminder knytter sig til, men boede i Vejgaard først i 70-erne.
Liselotte
15. april 2014 at 11:33Jeg tror måske, at det er ungdomsårene, der har været afgørende for min følelse af at “høre til” i en bestemt by-del, for jeg har faktisk boet i flere af dem; Gug, Vejgaard og Vestbyen på skift, så det… ;-)
Mette Schmidt
15. april 2014 at 09:32Hvor er det dejlig at dine små indlæg hver morgen,man kommer i så humør når lukker siden op og ser tekst og billed. Tak skal du havde for siderne. Ønsker dig en god påske når tiden kommer. Mette
Liselotte
15. april 2014 at 11:30Tak og rigtig god påske til dig, Mette :-)