18

Strikketøj, tid og torsdag uden planer…

Påskedagene ligger åbne og så er der tid til …

Måske vi bare skulle pakke en taske og montere de lange ben? Måske skulle vi stryge til Berlin og se på nyudsprungne træer? Måske skulle vi køre ind i Frankrig, bare fordi vi kan? Måske skulle vi køre ned og nyde den friske luft i Harzen i selskab med pensionister og vandreglade europæere? Måske skulle vi blive lige her og nyde, at vi har tiden til at være ude og plante lidt af det, der skal gøre en have? Måske vi bare skal lave æggekage, spise sildemadder og sidde ude på Feddet med en snaps og hinanden? Måske vi skal køre ud og knække nakken på en anemone eller to? Måske skulle jeg læse en bog eller to? Måske …

Muligheder er der nok af og jeg tror tiden må vise, hvad vi ender med at putte i denne påske. I hvert fald skal strikketøjet røres. Jeg er multi-strikker, som har flere projekter i gang på én gang og for tiden når jeg ikke mål med mange af dem. Jeg taber interessen. Jeg kan ikke finde ro og stamina til at færdiggøre. Jeg lægger dem i et hjørne og glemmer alt om dem, fordi jeg starter en ny idé. Jeg er vægelsindet, men ét projekt vokser for tiden; min Topp-ned-topp.

Strikketøj

Jeg strikker med tre tråde. En islandsk entrådet uld, en silke/hør og en Kid Mohair. De to første kvaliteter er nogle af de tilbud, Kenneth har haft de sidste uger og de er vist forlængst solgt. Den tredje ligger på hylderne lidt endnu :-)

Jeg er meget spændt på resultatet. Jeg skal ende med mere end 500 masker på de sidste runder. Jeg håber, at resultatet er sliddet og de lange omgange værd, men der er strikketimer endnu, inden jeg ved det. Påsken er velkommen. Jeg elsker at strikke. Nu er der tid til det :-)

You Might Also Like

18 Comments

  • Avatar
    Reply
    Conny
    18. april 2014 at 12:51

    En lignende blev færdig på mine pinde i går, blot forlænget til en ponchoagtig trøje. Lommeregneren må have manglet strøm, for den passer meget bedre på min svigerdatter end mig – hun siger, det ikke gør noget, at jeg regner lidt forkert i mine strikkerier :)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. april 2014 at 13:56

      Nogen gange er en ulykke slet ikke en ulykke, men en andens lykke Conny :-)

      • Avatar
        Reply
        anni
        18. april 2014 at 18:56

        ÅÅÅh bliver helt nostalgisk ved at se den model, der er jo vores gamle flagre
        musbluser om igen. Held og lykke med færdiggørelsen, kan godt huske de var lækre at have på netop på grund af de store løse ærmer :-)

        • Liselotte
          Reply
          Liselotte
          20. april 2014 at 08:52

          De var nemlig rigtig dejlige :-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte
    17. april 2014 at 19:51

    Jeg er SÅ glad for at høre, at du har svært ved at må i mål med dine strikkeprojekter. Jeg ha ‘dømt’ påsken til at være en periode, hvor jeg nødvendigvis skal have færdiggjort nogle arbejder, som bare ikke er så tiltrækkende mere. Min belønning bliver garn til et sjal a la Christel Seyfarth. Og når man nu er garn-glad, så skal det jo ikke være med blomster eller blade, men med garnnøgler, pinde og forskellige strikkeudtryk    http://www.ravelry.com/patterns/library/garnngler

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. april 2014 at 13:55

      Selvfølgelig skal det være sådan et sjal, Gitte. Jeg håber, at du når i mål :-)

  • Avatar
    Reply
    Annie Hartvig
    17. april 2014 at 18:16

    Uh hvor er da altså vaks til at fonde de smarte modeller.

    Jeg har netop fået penge i føsdas gave og vil gerne bruge dem hos Kenneth. Ville egentlig strikke Tempelblomst nr 3 men det bliver topp ned toppen i stedet for.
    Hvilke tråde vil du anbefale mig?

    Mvh og god påske

    Annie

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. april 2014 at 13:54

      Kære Annie, jeg vil meget hellere, at du selv prøver at mærke lidt efter, hvad du kunne tænke dig, for der er jo uendeligt med muligheder, når man kombinerer flere tråde :-)

  • Avatar
    Reply
    Gry
    17. april 2014 at 17:30

    Den model har jeg også lige strikket, jeg synes den er de lange omgange værd :)

  • Avatar
    Reply
    Jane Olsen
    17. april 2014 at 14:44

    Hvor ser det spændende ud, dit strikketøj. Kunne godt være, jeg skulle forsøge mig udi garnblanding. Det har jeg ikke prøvet før. Dine strikkepinde ser rigtig fine ud. Hvilket mærke er det? Jeg vil gerne have spidse pinde, hvis jeg skal strikke med flere tråde, og dine ser rigtig spidse ud.
    God strikke-påske ;-)
    Bedste hilsner
    Jane

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      18. april 2014 at 12:10

      Disse er KnitPicks, men ellers kan jeg varmt anbefale Chiaogoo, som er virkelig spidse, hvis man holder af at strikke med flere tråde eller strikke lace :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    17. april 2014 at 13:18

    God påskeplanlægning med strik und alles :-)

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      17. april 2014 at 13:46

      Fine og passende planer, Lene :-)

  • Avatar
    Reply
    Annes indfald
    17. april 2014 at 12:44

    Det var da en interessant blanding. Det må give et luftigt strik med lidt tyngde?
    Jeg har lige bestilt Alpaca Sky, noget pacalina, Lambswool på cone og noget super Kid mohair… og skal for første gang prøve at blande!!!!! 
    Planen er nogle lette sommertrøjer til lige at have under en jakke…. Gerne med noget helt enkelt strukturstrik… Jeg er mega spændt på hvordan det kommer til at gå!
    God påske… 

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      17. april 2014 at 12:57

      Det giver tyngde, men på en smuk og foreløbig vellykket måde, Anne :-)

      Jeg blandet konstant. Jeg synes, at mulighederne er så vide for at få strukturer og tykkelser/tyngde, så det passer lige til det aktuelle projekt, så jeg håber, at du får gode og sjove erfaringer :-)

  • Avatar
    Reply
    Britta A.
    17. april 2014 at 12:26

    Du kan altså det der med  flere typer garn sammen. Hele vinteren har jeg været i gang med JOSINA poncho / Lene Holme Samsøe. Maaaange masker og masser af tålmodighed, men nu ser jeg snart enden på den. Herligt :-). Rigtig god påske!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      17. april 2014 at 12:56

      Så er der et godt stykke strik til de kælige forårsdage Britta :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)