Løkken, en trist affære

Jeg var to sekunder fra at foreslå, at vi lige kunne smutte hen i butikken, fordi der er nogle ting, vi skal have afprøvet. Så tog jeg mig i det og tav. Holdt mund. Og så kørte vi en søndagstur, som vi elsker at gøre.

Vi kørte nordpå. Det er ofte tilfældigheder, der bestemmer retningen. Vi endte bare på landevejen i retning af Løkken og enedes hurtigt om, at fortsætte derop. Det er efterhånden mange måneder siden, vi sidst har besøgt byen og det skulle vise sig at være godt det samme, for mere død og trist bade-by skal man da lede længe efter…

Jo, det er udenfor sæsonen, men udenfor sæsonen plejer at være afskaffet i Løkken og på det her tidspunkt af året plejer der at være masser af liv. Nu er byen død. Hver og hver andet butiks-lokale står tomt. Skilte med til salg eller til leje ses rigtig mange af på turen gennem byen og den er tæt på at virke som en spøgelses-by på trods af, at den ikke udelukkende lever om sommeren, men er en by, hvor mennesker faktisk lever hele liv.

Det trist og forstemmende, synes jeg. Jeg elsker Løkken. Jeg er kommet i byen siden barnsben og det er mere end én sommerferie, jeg har cyklet Søndergade tynd og spist af bagerens lækre, lune Berliner Pfannkuchen, så syltetøj løb ned ad hagen. Når jeg cyklede ud af byen begyndte duften af klitroser, når jeg passerede Ny Strandvej og cyklede ind i sommerhusområdet, hvor vi havde hjemme.

Nu er alting bare lukket og byen uden rigtig liv. Måske det kommer om en måneds tid. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at der intet liv er lige nu og byen faktisk virker død. Omtrent helt død.

Vi snuppede en kaffepause. Vi skulle lige sluge fornemmelsen af en udslukt livs-gnist og død bade-by, så det gjorde vi med udsigt til Norgesvej.

Lidt henne ad Norgesvej kan man dreje til venstre ned ad Sverigesvej. Så passerer man Løkken Mini-by. Fint udførte Løkken-huse, som nu er udstillet i forhaven midt på Sverigesvej. Indenfor i huset bagved sælger de hjemmestrikkede sokker. Begge dele er jo smukt og sirligt håndarbejde :-)

Byen var død, da vi forlod den. Vi var kommet lige efter frokost og vi forlod den igen midt eftermiddag. Vi kommer tilbage senere på sæsonen. Så håber jeg, at byen har fundet livs-gnisten igen og er klar til at kæmpe om pladsen som en af Danmarks skønneste, små badebyer. Det fortjener byen og beliggenheden og menneskene, der bor i den.

Vi sluttede dagen med at runde Hune og Blokhus. Da vi passerede Aalborg Lufthavn modtog jeg pudsig nok en SMS fra mor, som egentlig skulle være fløjet fra selv samme sted flere timer forinden. De var forsinkede. De sad stadig i lufthavnen og ventede på det fly, der skulle fragte dem til Santorini. Jeg har ikke hørt mere siden, så jeg håber, at det var hende, jeg vinkede til senere, da et fly passerede himlen over Aalborg :-)