Hvorfor jeg blev våd til skindet …

Det lykkedes at finde blomster, som skal give farve og liv ude på terrassen. Mor skal snart være hunde- og hus-sitter i mere end 3 uger og der skal være både rart og smukt at opholde sig hernede for hende. Hun elsker blomster, have, sol og sommer, så jeg prøver at sørge for at have det meste hjemme.

Oskar elsker, når han kan få lov til at ligge skiftevis i sol og skygge og bare iagttage, at vi andre arbejder og i går var ingen undtagelse.

Det blev til mestendels pink, men også en smule orange, der på forunderlig vis sneg sig ind. Det går an, når det er i så beskeden målestok, tror jeg ;-)

Jeg var egentlig i gang med at arrangere krukker og gøre klar til udplantning, da det i løbet af ganske få øjeblikke blev mørkt og truende. Sydfra kom regnvejret, skal jeg love for, men vi trængte og nød det egentlig bare. Jeg nåede at blive våd til skindet, men det gjorde ingenting. Jeg elsker regnvejr :-)

Til sidst afbrød jeg arbejdet. Jeg skulle ind og tørre, for jeg havde lovet at handle og siden hjælpe Oline med aftensmaden. Sådan blev det. Den lækreste salat med bid fik ben at gå på, da vi endelig ramte sofaen.

I dag står de fleste planter fortsat på terrassen og venter på, at jeg finder tiden til at arrangere. Solen skinner smukt. Det er sommer, som jeg elsker den. Om lidt vil jeg gå ud og nyde den :-)

Må din fredag blive fuld af finurlige og flinke mennesker og så tror jeg på, at vi har en forrygende pinse i vente :-)