At kunne både og …

Forleden var jeg så heldig at være på besøg hos Ella. Hun bor skønt ude i Hasseris og med en lille, kort spadseretur også med den mest fantastiske udsigt ud over Limfjorden med kig til Egense og Gøl, men på vej op ad bakken er der nu også en smuk og intens fornemmelse af dansk sommer, når den er bedst og der behøver man ikke anden udsigt, end den til himlen.

Der er store arealer, som får lov til at stå som ikke tæmmet natur. Der klippes kun trædestier ind imellem det høje græs og et sted som dette, minder mig om min barndom, som var fyldt med leg i højt græs og sommerblomster.

Man taler så godt og kan være så dejligt stille sammen, når man spadserer i naturen. At kunne både og er dejligt.  Ella og jeg passer også godt sammen, for ingen af os er balancekunstnere og vi går begge langsomt og nydelsesfuld igennem al natur.

Den dag var ingen undtagelse og så er vi i det hele taget langsomme, for der skal iagttages og sanses. Vi er begge mennesker med øje for detaljen, så måske irriterer vi vores familier, når vi er på tur, men sammen passer vi, for der er forståelse for alle stop undervejs.

Vi plukkede markbuket. Den blev omfangsrig og smuk, akkurat som en markbuket skal være og Ella var den af os med lukkede sko, så hun trådte til og fandt de smukkeste blomster, som siden kom i buketten. Den buket glæder mig hver eneste dag og minder mig om, at venskaber er dyrebare og det jeg har med Ella, er et af de fineste.

Rigtig god fredag derude. Om ganske få timer skyder jeg sommerferien i gang. Jeg glæder mig!