Æði fusioneret med Grein

Jeg er ikke meget for den islandske uld. Ikke for at fornærme nogen, for der er så meget, der er fedt ved den uld, men den er bare ikke for mig. For stikkende og utilregnelig er den, men de islandske sweatre er jeg nu alligevel vild med og ligesom alle de andre, vil også jeg gerne promenere med min islandske sweater. Gemme mig i den. Hygge mig med den på en råkold vinterdag. Bare nyde den.

Når man ikke kan islandsk uld, må man improvisere, så det gjorde jeg. Denne islænder er blødere end blød, lækker og lun og bare allerede en trøje, jeg er hamrende forelsket i.

Islænder inspireret af Grein

Måske husker du, at jeg ikke er særlig god til jacquardstrikning? Vi kan sagtens enes om, at det er sådan. Jeg er bare ikke skabt til at sidde med mere end én tråd om pegefingeren og uanset hvor meget jeg øver, bliver det tilsyneladende aldrig nemt for mig. I stedet finder jeg tålmodigheden frem og er langsom. Meget langsom.

Jeg har strikket Æði i smuk blå med syrliggrøn og fløde og den er så fin, men ikke i min størrelse og måske i virkeligheden heller ikke i mine farver, så da jeg skulle strikke en til mig selv, valgte jeg med omhu (svært var det vist ikke, så grå den er, siger du nok nu…) og jeg er blevet meget glad for resultatet, som passer godt til Liselotte.

Islænder inspireret af Grein

Jeg har fusioneret Æði med Grein. Jeg er vild med det moderne snit Æði har, men samtidig meget forelsket i bærestykket på Grein, så en fusion måtte til og efter lidt regnen frem og tilbage, var jeg klar til at gå i gang. Resultatet taler for sig selv, synes jeg…

Islænder inspireret af Grein

Trøjen er afsluttet med en uautoriseret knapkant og knapperne er smukke tin-knapper fundet for en slik for længe siden. De kommer til deres ret i strikken her, synes jeg. De klæder hinanden; islænderen og knapperne.

Fakta:

Opskrift: Æði fusioneret med Grein af Liselotte Weller

Garn:  Blackhill Højlandsuld i farverne Havsnegl, skifer, stål, lys indigo og flødeskum og alle i skønt selskab af Blackhill Kid Silk Mohair i forskellige farver og alt fra Garnudsalg. Jeg har lagt ulden tredobbelt og altså strikket med tre tråde højlandsuld og en tråd mohair.

Pind: 7 (så rammer jeg strikkefastheden)

Garnforbrug: I alt 524 gram efter vask :-)

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Jeg knuselsker denne trøje. Basta. Den bliver bare et hit. Er et hit. Mmmm… ♥ Inspirationen til trøje-fusionen er fundet i bogen Islandsk Strik

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Mere

16 kommentarer

  • Svar
    Liselotte
    1. juli 2014 at 07:47

    Jeg har brugt Havsnegl i bunden og med en blå/grå silk mohair som medløber. Det er blevet en fantastisk farve :-)

  • Svar
    Eva
    1. juli 2014 at 05:22

    Sikke en smuk fusionstrøje.

  • Svar
    Anne Westergaard
    30. juni 2014 at 20:48

    Hvor er den flot:-)

  • Svar
    Lotte L
    30. juni 2014 at 10:11

    Og garn ????????????

  • Svar
    Lotte L
    30. juni 2014 at 10:09

    Åh hvor godt, efterårets strik er lige blevet planlagt. Nu må jeg bare have fat i bogen Islansk strik. God sommer

  • Svar
    Jane
    30. juni 2014 at 04:43

    Altså hvor er den fed, Liselotte!
    Smukke farver og skønt mønster. Er det havsnegl du har brugt som bund farve? Den er super lækker.

  • Svar
    Anne Holtegård
    29. juni 2014 at 23:18

    Smukt strik… Og tak for tip til garn. Jeg har, som flere andre, grublet over et alternativ til det islandske garn… Nu kan julegavebogen komme frem igen!

  • Svar
    marremorr
    29. juni 2014 at 22:19

    SÅ fin den blev! Härliga färger och jättefint mönster. Förstår att du gillar den!=0)

  • Svar
    Dorthe
    29. juni 2014 at 21:30

    Hej Liselotte

    Ejjj hvor fedt, nu ser jeg muligheder ifht at gå i krig med arvingen..er nemlig heller ikke til stikkene og kras uld, men højlandsulden er jo skøn..Nice trøje i øvrigt.

    Vh Dorthe

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    29. juni 2014 at 20:41

    Smuk med smuk på…:0)
    Ikke andet.
    Kh. Lene.

  • Svar
    Mia
    29. juni 2014 at 19:29

    Wow wow wow!!! Den er bare så lækker Liselotte???? tror jeg må ha’ fat i Islandsk strik-bogen.

  • Svar
    Ullaroejkjaer røjkjær
    29. juni 2014 at 19:21

    Whau den er smuk. Jeg bliver helt fristet til en selv:)

  • Svar
    Malene
    29. juni 2014 at 19:17

    Åh hvor blev jeg glad, da jeg endelig så et bud på en islænder strikket i Kenneths garn – det har jeg ventet længe på :-)
    Og ja, resultatet taler ganske tydeligt for sig selv, så nu vil jeg ikke holde mig tilbage med henvisning til tvivl og usikkerhed, men med afsæt i din smukke nye kreation også kaste mig ud i en af modellerne fra fra Islandsk Strik…nu skal jeg så vælge…måske en birta eller strýta. De er alle så fine at det er svært ikke at føle sig vægelsindet.
    Tak -igen- for inspiration og tillykke med det smukke resultat :-)

  • Svar
    Gitte k
    29. juni 2014 at 19:11

    Tak for tippet med garn, fik bogen islandsk strik i julegave og vil gerne stikke flere af modellerne, men lige som dig er jeg heller ikke så tosset med den islandske uld, leg foretrækker også noget der er lidt blødere. Din trøje er blevet rigtig smuk, også lige mine farver -:)

  • Svar
    Bettinna - Blomsterbloggen
    29. juni 2014 at 19:09

    Jeg aner absolut ingen ting om at strikke, eller om garn, for den sags skyld. Men den sweater er bare SUPER LÆKKER, og jeg beundre dig for at have tålmodigheden til at lave sådan et værk.

  • Svar
    Annemarie
    29. juni 2014 at 18:53

    Den er super fin, og helt sikket dejlig varmt med alt det garn. Så syntes nu du har strikket en super fed trøje og smuk.

  • Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)