10

Lapperier og snublende nær årets første pooltur

Grannys

Lapperier eller en stak af de skønneste, uldne bedstemor-firkanter…

Jeg hækler for en tid. Jeg strikkede egentlig, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, så nu hækler jeg. Jeg er altid god til at hækle i mine ferier. Tålmodigheden bliver større og min udholdenhed vokser, så det er ofte her, jeg enten strikker på små pinde eller hækler nogle af de små babytæpper, jeg også elsker at lave.

Imens jeg hækler, passer jeg på de knæ, der fik tæv for nogle timer siden, da jeg faldt. Uforberedt. Tungt. Ikke elegant. Av …

Spørg mig ikke, hvad der skete. Spørg mig ikke, hvad jeg faldt over. Jeg ved det ikke, men Kenneth så det ske og var mere chokeret, end jeg var. Det så grimt ud, syntes han. Mig? Jeg ømmer mig lidt og er sikker på, at jeg får et par blå knæ i tilgift til den asfalteksem, der nu pryder mine håndflader og så tænker jeg, at jeg var snublende nær poolen, så det havde da været mere festligt, hvis jeg var faldet i den også i stedet for bare at falde tungt på fliser og delvist med næsen i engens græs ;-)

Om lidt sender jeg Kenneth og Oline på handlen. Jeg bliver her. Man ved aldrig, hvilke ulykker jeg kunne forårsage i et supermarked i dag.

You Might Also Like

10 Comments

  • Avatar
    Reply
    Hanne
    13. juli 2014 at 20:50

    Ih altså Liselotte – undskyld, men jeg kom lige til at grine. Ikke fordi jeg syntes det er sjovt at du faldt, men du skriver altså så fantastisk, at forestillingen om dig i poolen desværre kom til at fylde lidt for meget i mit hoved.
    Det er skønt at følge med i de oplevelser i har haft.
    Håber det gode vejr rammer jer. Her i Hedensted har vi regn i dag.
    Kh og fortsat god ferie
    Hanne, Hedensted

  • Avatar
    Reply
    Randi
    13. juli 2014 at 16:11

    Så vakre ruter! Jeg skjønner… selv liker jeg også godt å hekle om sommeren… ha en fortsatt fin sommer!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    13. juli 2014 at 10:18

    Jeg går ganske godt i dag, så det er vist bare et mærke eller to, der skal pryde resten af ferien ;-)

    Bitten, jeg har ingen opskrift. Prøv at google bedstemor-firkanter :-)

  • Avatar
    Reply
    Bitten krogsgaard
    12. juli 2014 at 19:23

    Hej Liselotte jeg vil meget gerne bede om opskriften på din fine firkanter, hvis det er muligt. Med venlig hilsen Bitten fra Thy.

  • Avatar
    Reply
    Britt
    12. juli 2014 at 18:24

    Jeg kender følelsen, jeg falder tit og jeg går meget tit ind i ting. Det er på en eller anden måde blevet en del af mig at jeg altid har skrammer. I ferien gør det ikke så meget når man kan læne sig tilbage og have plads til lidt egenomsorg – det er værre når jeg gør det på arbejde ;-)
    Jeg nyder farverne på dine hæklelapper, de ser dejlige ud som de ligger der

  • Avatar
    Reply
    marianne bentzen
    12. juli 2014 at 17:27

    Kære Liselotte.
    Nu må du holde dig helt i ro – Kenneth må ikke få disse chok. Jeg nyder at læse om det område I befinder jer i, vi har været der for 10 – 15 år siden, så vi har haft fat i fotografierne fra dengang og det har været en dejlig tur ad memory lane.
    Tæppet bliver lækkert med de skønne farver.
    Take good care!
    Kh Marianne

  • Avatar
    Reply
    Tante T
    12. juli 2014 at 17:14

    Aj altså, pas på dig!
    Og hvilket lækkert tæppe :) Jeg elsker dine hæklerier…

  • Avatar
    Reply
    diana rose
    12. juli 2014 at 17:01

    Kære Liselotte.

    Øv, øv og 3 gange øv for dit fald – øm vil du være nogle dage, men det kunne have gået meget værre.
    Smukke, smukke felter, du hækler – min “patchwork-øjne” ruller af fryd over farvekombinationerne.
    Som barn og ung hæklede jeg en del – er kommet fra det, og er lidt usikker, – men garn har jeg ellers nok af, så måske…….

    Nej, jeg erkender, jeg nok mest er på stoffer, så dem holder jeg mig nok til…., der føler jeg mig på hjemmebane.
    Fortsat god ferie fra Diana

  • Avatar
    Reply
    Ilse Aranti
    12. juli 2014 at 16:40

    Det er med at vide, hvornår man skal forholde sig helt og aldeles i ro. Hav en fantastisk, afslappende og opladende ferie uanset skrammer og blå mærker.

  • Avatar
    Reply
    Randi
    12. juli 2014 at 16:24

    Av for katten da! Det går så ondt sådan noget!
    Jeg har lige talt i telefon med mit barnebarn på fem år. Han fortalte mig, at han var væltet med cyklen og havde slået hul på knæet – som han sagde: ” Noget af min hud er faldet af.” Det er jo meget godt beskrevet.
    God bedring med både knæ og håndflader!

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)