Jeg glæder mig…

Mine morgener i Dordogne bærer lige nu præg af, at jeg er alene i nogle timer, inden resten af familien begynder at røre på sig. Det gør mig ingenting. Faktisk stor-nyder jeg, at jeg kan sidde i egne tanker, hækle, svømme lidt og drikke kaffe med varm mælk.

Jeg øver mig i at sove længe. Det lykkes på mange dage, hvor jeg først er oppe efter syv og enkelte dage endda omkring klokken otte, men denne morgen bærer præg af nattens varme og den deraf følgende tendens til at vågne, stønne, kaste dynen væk og i det hele taget have svært ved at finde hvile. Jeg opgav før klokken seks, stod op og satte kaffen over, mens jeg trådte ud i en verden, der endnu var våd af dug.

På sådanne morgener, hygger jeg mig stort, mens jeg stille glæder mig til, at Anne om et øjeblik skal dele dem med mig :-)

Jeg hækler lidt, mens jeg lytter til enten stilheden eller en god lydbog, streamet fra Netlydbog. Jeg går ind imellem ind på mit fjernlager og henter en enkelt eller to farver, prøver dem af, forkaster eller lægger til udvalget. Var Anne her, ville jeg snakke med hende om farverne. Vi ville grine, vende og dreje, forkaste eller vælge og vi ville vende verden simultant, for det kan vi ♥

Jeg svømmer en morgentur. Vandet er skønt. Omkring mig er lyden af fugle, cikader og den motorsav, som langt borte er ved at fælde træer. Var Anne her, ville vi svømme side om side. Så ville vi træde vande eller slænge armene omkring en luftmadras, mens vi ville snakke solen op, for det kan vi ♥

Efter morgensvømmeturen drikker jeg kaffe. Var Anne her, ville jeg dele den med hende. Vi ville også dele ord, grin og alvor. Vi ville dele vores fælles glæde over livet, naturen, vores familier og det at kende hinanden, for det kan vi ♥

Kan du mærke, at jeg glæder mig nu? Jeg glæder mig, til jeg skal dele morgener med Anne ♥