12

Når bagsiden overhaler indenom

Når bagsiden overhaler forsiden...

Der er strikke-tillæg med i Hendes Verden i dag. Strikke-tillæg afføder som regel opringninger, så vi køber altid bladet og har tillægget liggende, så vi har mulighed for at svare relevant på spørgsmål. Denne gang er vi blevet overrasket af, at det er annoncen på bagsiden af hoved-bladet, der ringes om.

Annoncen er vores, så det er sådan set ikke helt ude i skoven med spørgsmål, men det kommer bag på mig, hvad folk hæfter sig ved. Denne gang er det min lille hækleprøve, der er afbilledet i annoncen, som afstedkommer opringninger og mails i min indbakke. Alle vil vide, om der er en opskrift. Det er der ikke. Så er det opklaret.

Måske jeg ved lejlighed skulle få lavet en opskrift på det lille tæppe. Den kunne tilsyneladende glæde rigtig mange … :-)

Du vil sikkert også kunne lide