Våde tekstiler og kitfarvet strik

Søndag bliver til en af de dage, hvor vaskemaskinen snurrer, stearinlysene er tændte og jeg sidder ved bordet i køkkenet og nyder, at det er husets hjerte og jeg derfor er i kontakt med alt, hvad der foregår i huset.

Udenfor fejer en byge ind imellem forbi. Med hidsige vinde og tunge dråber bliver alt vådt på et øjeblik og jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke er tvunget til at være derude. Det blæser. Jeg hader blæst. Og kulde. Med andre ord hader jeg udeliv halvdelen af året og det er vist ikke engang løgn. Jeg er vild med en frostklar vinterdag, en smuk efterårsdag med sol eller grå og regntunge skyer og i det hele tager holder jeg af at være udenfor, men jeg bryder mig ikke om at fryse og jeg hader altså blæsevejr. Masser af tøj afhjælper det ene, men ikke rigtigt det andet, så i dag er jeg glad for, at huset er varmt og imødekommende ;-)

Jeg strikker, mens jeg venter på, at vaskemaskinen skal frigive den næste portion våde tekstiler, som skal hænges til tørre. Jeg strikker en børnesweater. Jeg strikker min absolutte yndling; Alfred, og i det blødeste af det bløde. Uld med angora, som IKKE er flået af levende kaniner, men fremstillet under ordnede forhold. Andet ville jeg slet ikke kunne bære. Jeg strikker i farven kit, som er en af mine yndlinge. Der er ingen deadline, så jeg hygger mig endnu en gang med noget småt. Ved siden ligger et par farverige bukser, som mangler et bukseben. Måske det kommer til i løbet af søndag. Eller mandag. Eller …