Kenneth og jeg er alene

Kenneth og jeg er alene. Der er kun os på arbejde i dag. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Vi nyder at trisse rundt bare os og være akkurat så langsomme, som vi synes, vi trænger til at være, så vi drikker kaffe og spiser ostemadder.

Ind imellem sidder vi ved det lange bord i butikken og snakker. Vi lægger planer, får idéer og nyder, at der er tid og ro til at sidde og filosofere lidt. Oline har vi kun lidt kontakt med i disse dage. Hendes dage er lange og hun er glad og spændt, for det er nyt studieliv, der ligger lige foran hende og det passer hende rigtig godt, kan vi mærke. Det nyder vi. Det er jo sådan, at trives børnene og er glade, gør det en stor og dejlig forskel i forældre-livet.

Vi sidder også spændte og venter, for det ser ud til, at familien måske udvides med endnu et firbenet lille væsen. Oskar forbliver enehersker på hunde-fronten hjemme hos os, men Heidi og Annemette går i overvejelser omkring familieudvidelse og allerede indenfor nogle få dage ved vi, om det bliver sådan – eller, det ved vi, at det gør. De tager til Tyskland for at se på hvalpe. Som om man kan det uden at have en med hjem …

Det betyder igen, at vi snart ser dem, for det lille, nye familiemedlem skal naturligvis møde sin fætter, så snart skal vi have en skøn weekend med hundehvalp og dejligt selskab. Det glæder vi os til, mens vi sidder og snakker, drikke kaffe og nyder, at der er små rester chokolade fra gårsdagens strikkecafé.

Det er godt at gå på arbejde ♥