18

Lørdag er stille væren

Lørdag

Lørdag er helt stille. Kenneth og jeg deler værelse og vi sidder ved siden af hinanden og hygger med kaffe og stille væren. Jeg pudser næse og nyser og fnyser med mellemrum, for jeg er blevet fældet af en af sensommerens virus, som har resulteret i en intens forkølelse. Det hele har sat sig på ørerne, så jeg kan ikke høre halvdelen af det, Kenneth og Oline siger til mig. Det resulterer i nogle fæle grin, for det er ikke småting, jeg får ud af helt uskyldige kommentarer.

Jeg har skrottet alle planer. Jeg er nødt til at tage den med ro. Jeg hoster ved enhver anstrengelse og jeg har en hovedpine, jeg har svært ved at slippe af med, så jeg orker ingenting. Jeg gider se lidt tv, strikke lidt og måske finsove mellem dagens små øer af forsigtig aktivitet, men andet og mere får ingen lokket mig til.

Jeg skulle en tur ind på grønttorvet. Jeg skulle proviantere til weekenden og den kommende uge. Jeg skulle hente fisk, grønt og ost.

Jeg havde planer om at hente krydderurter ind fra haven til tørring til efterårets simre-retter. Jeg ville lave mynte-gelé til vinterens skønne lammestege og jeg ville bage godt brød og solide hverdags-boller. Jeg ville bruge hele dagen i køkkenet, fordi jeg slapper af og hygger mig med at være deroppe.

Nu sørger jeg i stedet for, at Kleenex overlever også dette efterår og jeg trækker store veksler på familiens overbærenhed med mit ikke-eksisterende talent for at være syg og tage den med ro. Jeg bliver irritabel og ærgrer mig over det tidsspilde, det er at være inaktiv, men jeg må se mig slået. Uanset stædig vedholdenhed, så kan jeg simpelthen ikke andet end bare være og det er da i grunden også mere end rigeligt nogen gange.

Må din lørdag blive helt efter dit hoved :-)

Du vil sikkert også kunne lide